Politiske hug til brev om arbejdstid i gymnasiet

Enhedslisten stejler over et brev fra Finansministeriet til landets gymnasierektorer, der opfordrer til at droppe lokale aftaler om arbejdstid med deres lærere - stik imod ny overenskomst.

Christian Nørgaard Larsen, Laura Juul Merian Garde Gräs, Berlingske Nyhedsbureau
I Per Clausens øjne sender finansministeren »et uhyggeligt signal«. Foto: Camilla Rønde

Det er et »totalt opgør med hele den danske arbejdsmarkedsmodel«, at Finansministeriet i et brev til landets gymnasierektorer påpeger, at skolerne ikke skal indgå lokale aftaler om arbejdstid med deres lærere, selvom det står som en mulighed i den nye overenskomst.

Sådan lyder reaktionen fra Enhedslistens gruppeformand, Per Clausen (Ø), der er »dybt chokeret« over ministeriets udmelding.

»Én ting er, at man afskaffer centrale aftaler og siger, at nu må man klare den lokalt. Men bagefter understreger man så, at der ikke må laves en aftale med medarbejderne. Det er et udtryk for et totalt opgør med hele den danske arbejdsmarkedsmodel som en model, der er baseret på forhandling og aftaler mellem arbejdsmarkeds parter og ikke et diktat fra den ene side,« siger Per Clausen.

Læs mere: Gymnasielærere i oprør over »tendentiøst« brev om arbejdstid

I et brev fra Moderniseringsstyrelsen på vegne af Finansministeriet, som Berlingske Nyhedsbureau er kommet i besiddelse af, beskrives det, hvordan ledelsen godt kan vælge at forhandle bindende aftaler gennem tillidsrepræsentanten, men at det er »helt afgørende«, at det ikke sker. Hovedargumentet er, at det vil betyde en »indskrænkning af ledelsesretten« og begrænse »mulighederne for at anvende lærerressourcerne bedst muligt,« lyder det i brevet.

I overenskomsten har man droppet muligheden for, at lærere enten individuelt eller gennem tillidsrepræsentanten kan bede om lokale aftaler for arbejdstiden, sådan som det har været hidtil. Dog kan en lokalaftale komme i stand, hvis ledelsen tager initiativ, og det er netop det initiativ, som brevet opfordrer lederne til ikke at benytte sig af.

Ifølge Per Clausen er det »et uhyggeligt signal« fra finansminister Bjarne Corydon (S).

»Tænk, at vi nu har en finansminister i det her land, der synes, at lokale aftaler mellem lønmodtager og ledelse er en dårlig ting, fordi ledelsen skal diktere,« siger gruppeformanden.

Mens formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening, Gorm Leschly, er rasende over brevet, ser Gymnasieskolernes Rektorforening ikke noget problem.

»De lokalaftaler, vi har haft hidtil, har angivet ned i mindste detaljer, hvad en lærer skal gøre, og hvad han skal have for det. Både lærere og ledelser har været bundet af strikse, ufleksible opgørelser, og det har flyttet fokus væk fra lærernes opgaveløsning,« siger Jens Boe Nielsen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra finansministeren.