Pres på Danmark for at deltage i missilforsvar

Både NATO, hjemlige eksperter og de tidligere regeringspartier anbefaler at opgradere Søværnets nye fregatter til at indgå i NATOs missilforsvar. Men regeringen afviser.

Foto: NIels Ahlmann Olesen

Både NATO, sikkerhedspolitiske eksperter, en højtstående officer og de tidligere regeringspartier Venstre og de Konservative anbefaler, at Danmark opgraderer sine tre nye fregatter, så de kan bruges til de formål, de er bygget til.

Ud over traditionel bevæbning, som de fleste fregatter er udstyret med, er de danske fregatter udstyret med kraftige radarer og en stor missillauncher, som har kostet 600 mio. kr. per skib, og som tilsammen sætter fregatterne i stand til at beskytte store hav- og landområder mod fly og til at indgå i NATOs fremtidige missilforsvar.

Men det netop indgåede forsvarsforlig afsætter ingen penge til de yderligere investeringer, som er nødvendige for at løfte fregatternes kapacitet op på strategisk niveau, og det beklager Venstres forsvarsordfører, Troels Lund Poulsen. En indledende certificering af fregatterne koster op mod en halv mia. kr. for alle tre skibe; fuld kapacitet til at indgå i NATOs ballistiske missilforsvar koster 420 mio. kr. per skib.

»Vi synes, at det er afgørende, at Danmark signalerer, at vi er villige til at gå hele vejen og bruge fregatterne til det, de er bygget til. Og det koster penge.Det har jeg gjort gældende overfor forsvarsministeren, men jeg fornemmer en vis træghed i regeringen. Selvfølgelig kan man finde pengene. Men der er uenighed i regeringen,« siger Troels Lund Poulsen.

Politikere afventer USA

Ifølge Berlingskes oplysninger opfordrede NATOs generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, på et møde med forsvarsminister Nick Hækkerup (S) sidste vinter til, at Danmark opgraderer fregatterne, så de kan indgå i NATOs højt prioriterede missilforsvar. På NATOs topmøde i Chicago i maj i år erklærede alliancen, at en indledende kapacitet nu er til stede. Målet er et fuldt dækkende missilskjold omkring 2020, som skal skærme mod eksempelvis iranske missiler.

Ifølge Berlingskes oplysninger svarede den danske forsvarsminister positivt, men uforpligtende, på opfordringen. Og i det netop vedtagne forsvarsforlig hedder det blot, at »stillingtagen (til dansk deltagelse i missilforsvar, red) vil først kunne ske, når der tegner sig et tydeligere billede af systemets udformning«.

»Jeg tror, at politikerne venter og ser, om USA vil bede Danmark om at deltage. Men det er klart, at missilforsvar bliver en vigtigere dagsorden, når vi trækker os ud af Afghanistan. Hvor vigtigt det bliver afhænger blandt andet af, om Iran får atomvåben,« siger lederen af Center for Militære Studier, professor Mikkel Vedby Rasmussen.

Missilforsvar kan holde NATO samlet

I et sikkerhedspolitisk oplæg om Danmarks strategiske valg bestilt af Forsvarsministeriet i april skriver Center for Militære Studier, at Danmark »kunne have en interesse i at demonstrere evnen til at bidrage på en relevant måde til NATOs samlede missilforsvar,« og det er kollegaen på Dansk Institut for Internationale Studier, seniorforsker Trine Flockhart, mere end enig i.

Hun mener, at netop et fælles missilforsvar kan blive kittet, der medvirker til at holde NATO-alliancen samlet i fremtiden.

»Jeg tror, missilforsvaret bliver en del af svaret på spørgsmålet om, hvad der holder alliancen samlet, og jeg tror, at Danmark har potentialet til at deltage. Danmark vil kunne få dukserollen og blive mødt med entusiasme i USA, hvis vi bliver en del af det,« siger hun.

Den tidligere chef for Søværnets Operative Kommando, nu chef for Forsvarsakademiet, kontreadmiral Nils Wang, holdt i september et oplæg om Danmarks strategiske valg på en lukket konference i Folketingets forsvarsudvalg. Han understregede, at hvis Danmark bruger en halv mia. kr. på at opgradere fregatterne, så vil de gå fra at være at være en taktisk kapacitet på lige fod med andre til også at være en strategisk kapacitet, som kun få lande har vilje og evne til at levere.

»For en relativt beskeden investering får du et skib med en strategisk værdi,« siger Nils Wang i dag.

Han opfordrer til, at Danmark bruger de næste par år på at »tage det bløde aftræk« og gennemføre certificering af skibene, så den mest tidskrævende del af processen er gennemført, hvis og når man ønsker at opgradere skibene til missilforsvaret.

Minister: Økonomien levner ikke plads

Den fungerende radikale forsvarsordfører, Rasmus Helveg Petersen, er skeptisk over for en opgradering.

»Jeg mener ikke, at tiden er moden til at investere i en uprøvet teknologi. Jeg vil gerne se det implementeret i nogle sydlige NATO- lande først, for jeg har den opfattelse, at truslen især kommer sydfra,« siger han.

Den radikale ordfører kalder det en »trossag«, om Danmark opnår en strategisk fordel i forhold til USA og NATO ved at investere i missilforsvar.

»Jeg tvivler,« tilføjer han.

Og forsvarsminister Nick Hækkerup er ikke indstillet på at bruge flere penge på fregatterne foreløbig.

»Praktisk opbygges missilforsvaret successivt. I Chicago blev den første del, der dækker et område i Middelhavet, erklæret klar. For Danmark og Norden bliver det ikke før 2018, så det er ikke relevant i forligets løbetid. Og så er der den politiske del, hvor vi synes, det om muligt skal udvikles i tæt samarbejde med Rusland, siger han.«

Heller ikke en certificering skal efter Hækkerups opfattelse gennemføres i det nye forsvarsforligs løbetid frem til 2018.

»Økonomien levner ikke plads, uanset hvor ønskeligt det kunne være. Men vi styrker de to besætninger, så robustheden bliver større,« siger Hækkerup.

Han tilføjer, at en opgradering til missilforsvar til 420 millioner kr. pr. fregat »vil være hundedyrt« i en situation med store besparelser i forsvaret.

Nick Hækkerup vil iøvrigt ikke kommentere, hvad han har diskuteret med NATOs generalsekretær.