Professor: Folketinget har fået både kælder og tag efter dom

Højesterets afgørelse om Lissabontraktaten frikender regeringen på alle punkter, siger en professor, og fastslår, at Folketinget nu kender både den øvre og den nedre grænse, når det handler om suverænitetsafgivelse.

Johan Blem Larsen, Berlingske Nyhedsbureau Johan Blem Larsen, Berlingske Nyhedsbureau

Der var egentlig ikke nogen, der var særligt overraskede, da Højesteret onsdag stadfæstede landsrettens afgørelse om, at regeringen var i sin gode ret til at tiltræde Lissabontraktaten i 2008 uden en folkeafstemning.

Efterfølgende er flere medlemmer af den gruppe på omkring 30 danskere, der havde anlagt sagen, dog stadig overbeviste om, at Danmark i strid med grundlovens paragraf 20 afgav suverænitet, da traktaten blev tiltrådt. Men professor ved Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet, Peter Nedergaard, understreger, at der med dommen ikke er noget at være i tvivl om.

»Det er en klar dom i den forstand, at den giver regeringen og Folketinget fuldstændig ret på alle punkter. Så dem, der har sagt, at det var i strid med grundloven, da regeringen accepterede Lissabontraktaten, de har ikke fået ret. Regeringen kunne gøre det, den ville, og det har den gjort,« siger Peter Nedergaard.

Fremadrettet kan dommen ifølge professoren bruges til at give Folketinget et meget præcist overblik over, hvor langt man kan gå i forhold til grundlovens paragraf 20 uden at spørge danskerne først.

»Folketinget ved nu, hvad det har at rette sig efter. Det fik med Maastricht-dommen i 1998 et tag, og det har med Lissabon-dommen nu fået en kælder. Så nu ved Folketinget, hvilket hus det bor i, når det drejer sig om suverænitetsafgivelse,« siger han.

Niels Hausgaard har været et af ansigterne på den gruppe, der har anlagt sagen mod regeringen, og han er heller ikke overrasket over stadfæstelsen af landsrettens afgørelse. Han peger på, at man har været oppe imod nogle tunge modstandere i form af både regeringen og Folketinget. Han fastholder dog, at Danmark trods Højesterets afgørelse har afgivet suverænitet i et ikke nærmere bestemt omfang, og »det kan selv et barn på otte år se«.

»Det kan nok ikke lade sig gøre, for vi er oppe imod kræfter, som vi ikke magter. Der er kun den folkelige debat, der har værdi nu, og som kan flytte noget, men den er sådan set udeblevet ret meget. Så jeg ved ikke rigtig. Men nu vil jeg tage ud og synge nogle sange,« siger han.

Helge Rørtoft-Madsen fra Folkeafstemningskomiteen, som gruppen af sagsøgere kalder sig, føler ikke, at han med dommen er blevet klogere på, hvad begrebet suverænitetsafgivelse dækker over.

»Jeg har en klar fornemmelse af, at der er overladt uhyre meget politisk magt til EU, men formelt set har retten jo stadfæstet, at det ikke kan udløse en paragraf 20-procedure. Desværre,« siger han.

Selvom det var den tidligere VK-regering med Anders Fogh Rasmussen (V) i spidsen, der sagde ja til, at Danmark i 2008 skulle tilslutte sig EU-traktaten, var stævningen rettet mod de nuværende stats- og udenrigsministre, Helle Thorning-Schmidt (S) og Villy Søvndal (SF), og de er godt tilfredse med dommen.

»Højesterets dom slår fast, at Danmark har tiltrådt Lissabontraktaten i overensstemmelse med grundloven. Det har hele tiden været regeringens opfattelse, at Danmark ikke afgav ny suverænitet i forbindelse med tiltrædelsen af Lissabontraktaten, og vi har nu Højesterets ord for det,« siger Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal i en pressemeddelelse.

Højesterets dom kan ikke ankes til EU-domstolen, og dermed er sagen endegyldigt slut.

Professor: Folketinget har fået både kælder og tag efter dom