Professor: Nej til dansk EU-rabat kan dræne folkeskoler og hospitaler

Helle Thorning-Schmidts krav om en rabat på godt én milliard kroner om året har stor betydning for samfundsøkonomien i Danmark, fastslår en EU-ekspert forud for topmødet, som måske ender i et sammenbrud.

Johan Blem Larsen, Berlingske Nyhedsbureau Johan Blem Larsen, Berlingske Nyhedsbureau

Når statsminister Helle Thorning-Schmidt torsdag mødes med EU-præsident Herman van Rompuy og de øvrige EU-landes ledere på topmødet i Bruxelles, er det med et konkret krav om en rabat på én milliard kroner årligt.

Thorning har gjort det klart, at det danske rabatkrav er ultimativt, og professor og EU-ekspert Peter Nedergaard fra Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet understreger, at rabatten er særdeles vigtig for Danmarks økonomiske situation.

- Det er jo vigtigt. Det er en milliard om året, og hvis vi skal betale en milliard mere til EU, fordi vi ikke får rabatten, så skal de penge hentes et andet sted fra. Så skal vi reducere udbetalinger til hospitaler, folkeskolen eller vi skal kræve helt nye skatter op. Det er en reel milliard om året, vi har med at gøre om over de næste syv år, siger Peter Nedergaard om de penge, der allerede er brugt i forbindelse med finansieringen af sommerens skattereform.

Men der er også et element af »fairness« i rabatspørgsmålet, siger Peter Nedergaard.

- Hvis Danmark ikke får rabat, så skal vi ikke bare betale mere, men de lande, vi betaler til, er de andre rabatlande. Vi betaler i dag indirekte over 700 millioner kroner til Storbritanniens rabat. Så det er ikke mindst Danmark, der finansierer de andre nordeuropæiske landes rabat. Ved at kræve en rabat gør vi sådan set bare det, at vi stiller os i samme position som dem. Vi spiller det samme spil, som de har spillet i årevis, siger professoren.

Han henviser til, at Danmark sidste år betalte 734 millioner kroner i ekstrabetalinger til finansiering af den britiske EU-rabat. Storbritannien var dermed det land i verden, som modtog mest bilateral hjælp fra Danmark, siger Peter Nedergaard. Næstefter kom Tanzania med 727 millioner kroner.

Inden Danmark kan nå at fremføre sit rabatkrav for alvor, risikerer budgetforhandlingerne på EU-topmødet dog at ende i et decideret sammenbrud, skriver flere medier. Tysklands kansler, Angela Merkel, har også sået tvivl om muligheden for at indgå en aftale.

En endelig aftale kommer måske endda først næste år, mener professor Marlene Wind fra Københavns Universitet.

- Der er en række lande, der står i kø for at få mærkesager igennem, og derfor er der ret meget, der tyder på, at man faktisk slet ikke når en løsning før engang efter nytår. Så med den udsigt, der er er lige nu, virker det som om, at det bliver en ret svær opgave, siger hun.

Hun peger på, at budgettet først træder i kraft i 2014, og derfor har man i princippet god tid til at nå et kompromis.

- Men der kan så være nogle andre omstændigheder, der gør, at man er nødt til at få noget i hus inden alt for længe. Også fordi de lande, der modtager penge fra EU, ikke rigtig kan disponere og komme videre, og væksten går også i stå, siger Marlene Wind.