Pussy Riot-visit på Folkemødet kan tirre russerne | Berlingske Politiko
Luk

Seneste nyt

Pussy Riot-visit på Folkemødet kan tirre russerne

Det kan let påvirke et i forvejen køligt forhold mellem Danmark og Rusland, når punk-aktivisterne Pussy Riot gæster Bornholm ved det næste Folkemøde, påpeger eksperter. Kultur­ministeren slår fast, at ytringsfriheden er vigtigst.

Tre medlemmer af punkaktivistgruppen Pussy Riot, Jekatarina Samutsevitj, Maria Aljokhina og Jekatarina Samutsevitj, blev verdensberømte, da de blev anholdt og dømt efter en happening i Frelser Katedralen i Moskva. Til sommer er de inviteret til Folkemødet på Bornholm, og det vil ifølge eksperter irriterer det officielle Rusland. Foto: Andrej Smirnov

Når politikere, græsrødder og lobbyister i tusindvis gæster Bornholm under Folkemødet til sommer, bliver det med deltagelse af medlemmer af den russiske Pussy Riot-gruppe.

De kvindelige punkaktivister skal tale om demokrati og frihedsrettigheder på baggrund af deres egne erfaringer som systemkritikere i Rusland.

Gruppen blev internationalt kendt tilbage i 2012, da tre medlemmer – Nadesjda Tolokonnikova, Maria Aljokhina og Jekatarina Samutsevitj – blev anholdt og senere idømt to års fængsel efter en punk-happening i Frelser Katedralen i Moskva, der blev betegnet som en Putin-kritisk optræden.

Læs mere: Pussy Riot-medlemmer anholdt i OL-by

Sidste sommer vakte det stor opsigt, da Trykkefrihedsselskabet valgte at invitere den hollandske politiker og islamkritiker Geert Wilders til Bornholm.

Der blev også sat spørgsmålstegn ved, om det virkelig var i Folkemødets ånd, at Danskernes Parti afviklede et arrangement med deltagelse af bl.a. den græske parlamentariker Georgios Epitideios fra det stærkt højreorienterede parti Gyldent Daggry.

Folkemødets vært, Bornholms borgmester Winni Grosbøll (S), glæder sig til besøget til sommer og ser det som »berigende« med internationale stemmer til at »perspektivere Folkemødets diskussioner om demokrati og deltagelse«.

Læs mere: Pussy Riot kræver erstatning af Rusland

Også kulturminister Bertel Haarder (V) ser frem til Pussy Riots besøg, fordi det illustrerer Folkemødets mangfoldighed:

»Indbyderne er i deres fulde ret til at benytte ytringsfriheden ligesom Trykkefrihedsselskabet sidste år. Jeg vil ikke være smagsdommer,« siger Bertel Haarder.

På spørgsmålet om, hvorvidt Pussy Riots besøg kan blive set som et provokerende indslag på niveau med sidste år kontroversielle gæster og skabe et lignende omfattende sikkerhedsopbud, lyder kulturministerens svar: »Måske, men det er ikke op til mig at vurdere eller dømme. Ytringsfriheden er vigtigst.«

Systemkritik nej tak

Pussy Riot-aktivisterne risikerer imidlertid at kølne Danmarks forhold til Rusland og præsident Vladmir Putin yderligere, og det må forventes, at der kommer en reaktion, mener Flemming Splidsboel Hansen, seniorforsker i russisk indenrigs-og udenrigspolitik, Dansk Institut for Internationale Studier:

»Det er noget, man fra russisk side vil være utilfreds med, og man vil også lufte den utilfredshed, forventer jeg. Man bryder sig ikke om, at Pussy Riot og andre systemkritikere kan få en platform at udfolde sig fra,« siger Flemming Splidsboel Hansen.

Læs mere: Russisk kunstner satte ild til sikkerhedstjeneste: Nu vil han sigtes for terror

Danmark og Rusland har for tiden flere storpolitiske forhandlingsforløb kørende, heriblandt særligt diskussionerne om de arktiske grænsedragninger samt Ruslands ønske om en dansk accept af at udbygge verdens største undersøiske gasledning, den såkaldte Nord Stream-ledning, som bl.a. løber i dansk farvand syd for Bornholm.

Den russiske advarsel

Forholdet mellem Danmark og Rusland vurderes af eksperter til at være »køligt men korrekt«, og det er tvivlsomt, hvilke konkrete politiske konsekvenser Pussy Riot-besøget kan få. Det afhænger nemlig i høj grad af, hvad der står højt på præsident Putins dagsorden til sommer, påpeger både Flemming Splidsboel Hansen og lektor Mette Skak fra Aarhus Universitet.

»Hvis Putin oplever, at hans popularitet smuldrer, kan man godt forestille sig, at han tænker, at han kan score nogle nemme point på at puste sig op over for Danmark. Rusland har tidligere ret uprovokeret givet Danmark et hak i trynen med en slet skjult trussel om, at danske orlogsfartøjer kunne blive mål for russiske atomvåben,« siger Mette Skak, der er ekspert i russisk udenrigspolitik.

Læs mere: Rusland svinger med atomkniplen

I foråret advarede den russiske ambassadør i Danmark, Mikhail Vanin, Danmark mod at blive en del af NATOs missilforsvar, og i et indlæg i Jyllands-Posten udtalte han: »Sker det, bliver danske krigsskibe mål for russiske atommissiler.«

For kulturminister Bertel Haarder har Folkemødet og forholdet til Vladimir Putin intet med hinanden at gøre:

»Skal Putin bestemme, hvem der må invitere hvem, og hvem der må ytre sig på Folkemødet? Så ville vi da være langt ude i selvcensurens overdrev,« siger Haarder.

Læs mere: Russisk kunstner satte ild til sikkerhedstjeneste: Nu vil han sigtes for terror

Hos netværksvirksomheden Samuelsen, der har inviteret Pussy Riot til Bornholm, har sekretariatschef Tobias Leth Schmidt alene haft den politiske debat for øje.

»Vi synes, det er i Folkemødets ånd at diskutere demokrati og ytringsfrihed. Pussy Riot kan perspektivere, hvorfor demokrati er vigtigt og værd at kæmpe for,« siger han.

Pussy Riot bliver efter planen interviewet på Hovedscenen på Folkemødet på Bornholm fredag 17. juni 2016 kl. 19.

Tophistorier Gå til forsiden