R: Rige skal betale mere for sundhedshjælp

Rige skal betale mere end fattige for f.eks. tand- og psykologbehandling, mener de Radikale, der ønsker en samlet reform af brugerbetalingen på sundhedsområdet. SF er skeptisk.

Assisteret af klinikassistent Aleksandra Spalevic giver tandlæge Sanket Matu på Dentalklinikken på Nørrebro i København Haci Kayas tænder et serviceeftersyn. Både patient og tandlæge synes, at »det lyder fornuftigt«med det radikale forslag om at hæve betalingen for velstående danskere – og til gengæld gøre det billigere for folk med mindre indkomster.

Det kan i dag sagtens løbe op i 4.000-5.000 kroner at få sat en porcelænskrone på en nødstedt tand. Det er prisen, uanset om man er direktør med en gage i millionklassen eller social- og sundhedshjælper med en betragteligt mindre årsindkomst.

Men sådan bør det ikke være. Direktøren kan godt betale lidt mere, mod at sosu-hjælperen til gengæld slipper noget billigere. Og samme tankegang bør også introduceres på andre områder, f.eks. når det gælder hjælp til psykologbehandling, sterilisation og patienttransport til læge og hospital,

Dét er meldingen fra de Radikale, der nu foreslår en ekspertkommission, som skal bane vej for en samlet reform af brugerbetalingen i det danske sundhedsvæsen.

Indkomst og forbrug i kikkerten

Målet er at få et socialt set mere retfærdigt system, hvor brugerbetalingen i højere grad end i dag er afhængig af indkomst eller forbrug.

»Vi siger, at vi har fri og lige adgang til sundhedsydelser, men faktisk betaler vi over 20 mia. kr. om året til især tandbehandling og medicin. Det er så stor en post, at det strider mod princippet om et solidarisk sundhedsvæsen. Brugerbetalingen er desuden vokset og vokset og presser en del danskeres økonomi hårdere end tidligere. Derfor haster det med at få en reform af systemet for at give det en mere social profil,« siger den radikale spidskandidat til regionsvalget i Region Hovedstaden, Charlotte Fischer.

Hun er formand for en intern arbejdsgruppe i partiet, som er nedsat for at komme med et udspil til forandringer af brugerbetalingen på sundhedsområdet.

Den radikale melding kommer samtidig med, at Sundhedsministeriet overvejer at ændre på brugerbetalingen på patienttransport.

De offentlige tilskud løber op i nærheden af én mia. kr. om året, og ifølge Altinget.dk er overvejelsen at begrænse det tilskud og dermed spare 125 mio. kr., som i stedet skal bruges til kræftbehandling og forebyggelse af bl.a. genindlæggelser af nyfødte samt alkohol- og rygeskader.

»Hér ville det måske være rimeligt, at direktøren betaler lidt mere for sin transport end folk med mindre indkomster. Man kunne også sige, at patienter, f.eks. kronikere, der har et meget højt forbrug af behandlinger og derfor også et stort transportbehov, skal have mere hjælp end den patient, der bare har brug for en enkelt tur,« siger Charlotte Fischer.

Hun mener også, at man kunne overveje en tilsvarende indkomstgraduering, når det gælder tandlægeregningen. Her er der mange »velstillede grupper, der pligtskyldigt går til tandlæge og får tandrensning og alt muligt – og det vil de også gøre, selv om de skulle betale noget mere selv«.

»Det lyder fornuftigt«

På Dentalklinikken på Nørrebro i København er der overvejende sympati for tankegangen om, at velstående skal betale mere og folk med beskedne indtægter mindre. Haci Kaya skal have et almindeligt tandeftersyn og synes, at det lyder »fornuftigt«.

»For lavtlønnede kan det være en ret stor udgift at gå til tandlæge. Derfor ville det nok være rimeligt, at de rige betalte lidt mere, så prisen kunne blive sat ned for andre,« siger Haci Kaya.

Tandlæge Sanket Matu har også oplevelsen af, at nogle af økonomiske årsager og »måske også lidt af glemsomhed« undlader at gå til tandlæge i en årrække. De kommer først, når det er akut, de har en kæmpe tandbyld, og smerterne er så store, at de skal til hér og nu. Ofte vil der så være tale om ganske store skader, som også vil blive ret dyre at behandle. I nogle situationer ender det derfor med en »lappeløsning« frem for den optimale behandling, fordi patientens økonomi ikke tillader den bedste løsning.

»Når man ikke kender den konkrete udformning, er det lidt abstrakt. Men der ville nok være en gruppe patienter, som man kunne få til at gå til tandlæge mere regelmæssigt, og som man vil kunne spare for en del besvær og ødelagte tænder,« siger han.

Ømtålelig sag for regeringen

På Christiansborg og internt i regeringen er det til gengæld en ømtålelig sag at spille ud med forslag om en reform af brugerbetalingen på sundhedsområdet. Både i SF og hos Socialdemokraterne er der en betydelig skepsis over for ændringer på området, medmindre det entydigt handler om at fjerne eller nedsætte betalingen.

F.eks. fik det en hård medfart, da den radikale sundhedsordfører Camilla Hersom sidste forår foreslog, at indlagte patienter med gode indtægter selv skulle betale for mad og overnatning på sygehuset, og at de også skulle have mulighed for at tilkøbe særlige ydelser såsom enestue og internet-opkobling.

Denne gang er SFs sundhedsordfører Özlem Cekic knap så afvisende. Hun er ikke meget for kommissioner, som skal sidde i årevis, og er »generelt bekymret for at åbne for, at det skal være ens indkomst, der afgør, hvad hjælp man kan få«.

»Vi vil gerne beholde den nuværende solidaritet og tilslutning til velfærdssamfundet. Men jeg er med på at kigge på, om der er konkrete steder, hvor vi kan justere på egenbetalingen, så den bliver mindre social skæv,« siger Özlem Cekic.

I oppositionen undrer Venstres sundhedsordfører Sophie Løhde sig over den radikale udmelding, som ikke flugter med, hvad hun har hørt om af planer fra sundhedsminister Astrid Krag (SF).

»Men hvis regeringen inviterer til drøftelser, møder vi op. Det gør vi altid,« fastslår Sophie Løhde.