R vil opføre 5.000 flygtningeboliger | Berlingske Politiko
Luk

Seneste nyt

R vil opføre 5.000 flygtningeboliger

På Christiansborg er der kølig modtagelse af de Radikales forslag om at opføre 5.000 boliger til flygtninge. Ude i kommunerne og boligorganisationerne er det en anden sag.

De Radikale foreslår at bygge 5.000 boliger til flygtninge. Billedet er fra asyllejren i Thisted, hvor der er plads til 300 asylansøgere. Foto: Sara Gangsted

Midt i en voldsom diskussion om, hvorvidt flygtningelandsbyer løser problemerne med at huse flygtninge, foreslår de Radikale en anden vej: Byg 5.000 boliger til flygtninge og accepter, at mange bliver.

»Ideen med vores forslag om at opføre 5.000 boliger er, at vi skal have integrationen i gang fra dag ét, og det får vi bedst ved, at folk bor i egen bolig. 1990erne har lært os, at ghettoer er dyre og isolerer,« siger Sofie Carsten Nielsen, de Radikales udlændingeordfører.

Læs mere: Fare for fatal fejl for Frederiksen selv

Regeringen er denne uge blevet tvunget af Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og de Konservative til at undersøge mulighederne for at etablere statslige flygtningelandsbyer. Arbejdet skal være færdigt inden 1. marts.

I mellemtiden peger de Radikale på »et realistisk alternativ«.

»Vi kan bygge,« siger Sofie Carsten Nielsen: »Det vil i øvrigt give kommunerne flere muligheder, fordi mange kommuner allerede, inden vi stod med en meget stor flygtningeudfordring, efterspurgte en større boligmasse i den billige ende.«

Kommunernes Landsforening, KL, vurderer i et notat, at kommunerne i 2016 og hen over 2017 skal huse ca. 37.400 flygtninge og familiesammenførte. Ifølge de Radikale vil de 5.000 forholdsvis små og billige lejligheder lette det pres. Normalt tager det ca. halvandet år, før boligerne er indflytningsklar, men det kan ifølge de Radikale gøres på kun et år. Det kræver dispensation fra planloven. At udbudsprocessen sættes på turbo. Og frem for alt politisk vilje.

Ifølge Boligselskabernes Landsforening, BL, falder de Radikales forslag på et tørt sted. Adm. direktør Bent Madsen forklarer, at der især i de større danske byer er brug for boliger til de mange, som får asyl. Samtidig ser han et langsigtet behov for at lette presset på boligmarkederne i de samme større byer.

»Forslaget her kan være med til at give de boliger, der er brug for,« siger Bent Madsen.

KL: Boligmangel

Hos Kommunernes Landsforening ønsker formand Martin Damm (V) ikke at kommentere det konkrete forslag fra de Radikale, men påpeger, at kommunerne generelt mangler flere typer boliger.

»Man er nødt til her og nu at fremskaffe noget lettere byggeri og på længere sigt stable mursten for at løse udfordringerne. Men koncentrationen spiller en afgørende rolle for integrationen, og derfor taler vi for mindre enheder frem for flygtningelandsbyer,« siger Martin Damm.

Læs mere: Tyskland konfiskerer asylansøgeres smykker

Det foreslåede byggeri skal ifølge Sofie Carsten Nielsen både dreje sig om mindre boliger på 35-40 kvadratmeter og større familieboliger på op til 80 kvadratmeter med en gennemsnitlig kvadratmeterpris på 20.000 kroner. Tilsammen giver det en udgift på 5,75 mia. kr.

I de Radikales forslag lægges der op til, at boligselskaberne står for 90 pct. af finansieringen. For kommunerne bliver der i første omgang tale om en gratis omgang, da staten i det radikale oplæg bærer kommunernes udgift på 575 mio. kr. til den såkaldte grundkapital, der tidligere har været en bremseklods for kommunalt byggeri. Venstres udlændingeordfører, Marcus Knuth, roser de Radikale for et detaljeret forslag.

»Det er langt mere gennemtænkt end løsningen fra Socialdemokraterne, der har forelsket sig i flygtningelandsbyer, uden at der er substans i det. Vi kigger på alle seriøse forslag, men jeg kan endnu ikke sige ja eller nej til det ene eller andet,« siger han forud for de kommende topartsforhandlinger med kommunerne om bl.a. finansiering og integration.

S: Kan være en retning

Hos Socialdemokraterne hilser udlændingeordfører Dan Jørgensen det radikale udspil velkommen.

»Vi er glade for, at de Radikale melder sig ind i kampen og vil studere deres forslag nøje. Det kan sagtens være en fornuftig retning at gå. Vi ser det dog ikke som et alternativ til flygtningelandsbyer, da der jo er et umiddelbart behov lige nu,« siger han.

På spørgsmålet om, hvorvidt de Radikales forslag om at bygge 5.000 boliger er en reel løsning eller et radikalt drømmesyn, svarer partiets udlændingeordfører med et modspørgsmål:

»Er Christiansborg ude i virkeligheden? Det her er et forsøg på at lytte til dem, som hver dag skal finde boliger til nye flygtninge,« siger Sofie Carsten Nielsen.

Kommunal efterlysning

Diskussionen på Christiansborg har samtidig blotlagt en markant modstand mod ideen om flygtningelandsbyer hos en række S-borgmestre, selv om den bl.a. kommer fra den socialdemokratiske ledelse.

Læs mere: Skuffede asylansøgere: Nu rejser vi hjem igen

Ishøj-borgmester Ole Bjørstorp (S) er modstander af flygtningelandsbyer men kan se fornuft i dele af forslaget fra de Radikale.

»Jeg vil ikke lægge mig fast på finansieringen, men det er i almene boliger i kommunerne, de mennesker bør være frem for i nogle afsidesliggende landsbyer. Flygtningelandsbyer er noget, man laver i nærområderne, men det hører ikke til i den danske kultur, hvis man samtidig vil integrere de mennesker,« siger han.

Også blandt Venstre-borgmestre kan man finde skepsis over for tanken om at placere flygtninge i en stribe større flygtningelandsbyer.

»Jeg synes ikke, flygtningelandsbyer er den rigtige løsning. Jeg er stadig af den holdning, at man hellere skal bruge eksisterende lokaliteter rundt om i kommunerne. Mange partier tror, der findes snuptagsløsninger, men de kommer til at erkende, at de tager fejl,« siger Assens-borgmester Søren Steen Andersen (V).

Tophistorier Gå til forsiden