Regeringen hæver skatten i det skjulte

Det skrå skatteloft bliver hævet for de højtlønnede i 2013, erkender Margrethe Vestager.

Heidi Røndbjerg-Christensen, Berlingske Nyhedsbureau Heidi Røndbjerg-Christensen, Berlingske Nyhedsbureau

I al ubemærkethed har regeringen besluttet at hæve det skrå skatteloft, som indtil nu har sikret, at ingen danskere betaler mere end 51,5 procent i skat af deres løn. Og det vil ramme 460.000 højtlønnede danskere til næste år, skriver Jyllands-Posten.

Stigningen i marginalskatten skal øge ligheden, og det er en positiv overraskelse, siger Enhedslistens finansordfører, Frank Aaen, som først har fået kendskab til skattestigningen efter at finansloven for det kommende år er blevet forhandlet på plads.

- Det er en lille millionærskat, og det er vi selvfølgelig yderst tilfredse med. Direktørfamilien kommer nok ikke til at mangle noget, men det her er principielt vigtigt, siger han.

Frank Aaen undrer sig dog over, at regeringen ikke undervejs i forhandlingerne har oplyst Enhedslisten om den ekstra skat til de højestlønnede. Ligesom skatteyderne har partiet ikke fået at vide, at marginalskatten stiger.

Baner vejen for fedt- og sukkerlettelsen

Professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Bo Sandemann Rasmussen, siger, at regeringens forhøjelse af marginalskatten afviger fra de seneste års skattepolitik.

- De seneste mange skattereformer er gået i den modsatte retning. Loftet er ikke gået andre veje end nedad. Derfor er det her specielt, forklarer han til Jyllands-Posten.

Oppositionspartierne Venstre og De Konservative kritiserer skattestigningen, men økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) siger, at der er tale om en beskeden forhøjelse af det skrå skatteloft. Det vil stige til 51,7 procent, og det skal bane vejen for skattelettelsen på fedt og sukker, understreger hun.

- Der er tale om en nøje afbalanceret løsning, der også skal ses i lyset af, at vi i sommer lavede en meget vidtrækkende skattereform, der markant sænker skatten på arbejde, siger økonomiministeren.

Kommentarer

Føj - og dog

Føj for en sniger!
På den anden side betyder det måske, at de er flove over det og inderst inde ved, at det er forkert?
Og hvis DE erkender det, så har alle fået fat i det!

Har lige afleveret min udmeldelse af folkekirken

Det modvirker da deres svineri lidt.
Men så er der snart heller ikke flere ting jeg kan skrue på.

30 kroner !!

Helt ærlig, det betyder ikke noget for de højtlønnede. De får jo pengene igen når de bare køber smør, som er det produkt der er steget mest, efter at fedtafgiften blev indført af Lars Løkke. Den tidligere regering har nu igen, fået fjernet noget som de i panik har gennemført, uden at tænke konsekvenserne igennem. Brian fra de konservative siger så i TV2 News, at man jo blot kunne skære ned på den offentlige sektor som den tidligere regering også har gjort større end nogensinde. Altså igen deres egen indførelse af noget tåbeligt, som de ikke bryder sig om nu.

Hvis det kun var det..

Tsk, tsk. Wia, hvis det kun var et spørgsmål om at nogen skulle betale et par kroner mere, men det har jo langt videre konsekvenser end som så. Tænk stort, tænk store skatteydere, tænk arbejdsomhedsstækning, tænk landflygtighed, tænk - hvem skal så betale?

Grrrrr

Løgn på løgn, uhæderlige, hyklende, utroværdige, slingrende kurs, destruktiv økonomisk politik samt generel umodenhed og inkompetence. Dette er den nuværende regerings gennemgående karaktertræk.

Bemærk venligst

Regeringen ledes faktuelt af Økonomi- og Indenrigsministeren.

Utroværdigt og lusket arbejde!

De har stadig ikke fattet at skatten på arbejde skal ned for at få folk til at arbejde mere.

"der også skal ses i lyset af, at vi i sommer lavede en meget vidtrækkende skattereform, der markant sænker skatten på arbejde"

NÅ JA - så kan man jo godt begynde at sætte den op igen - det er da logisk.

Det er nok ikke sidste gang at den nuværende regering lusker noget igennem.

De har lige fra dag et været utroværdige!!!!!

Finansiering af politik

Margrethe Vestager skal jo have råd til, at sende endnu flere milliarder til Ulandene samt til, at finansiere endnu flere bekvemmelighedsflygtning.

Magen til landsskadelig politik er ikke set tidligere !!!

Endnu et söm i kisten...

Som dansk arbejdstager i udlandet er det sörgelig läsning at se endnu et eksempel paa hvor langt der er fra politikernes virkelighed til realiteterne i dagens Europa.

Efter at have boet og arbejdet i udlandet gennem en aarräkke overvejer jeg at vende hjem til Danmark og betale min skat der, men den politiske virkelighed i Danmark er absolut ikke befordrende.

Desvärre sakker Danmark längere og längere bagud naar det handler om at tilträkke virksomheder og arbejdskraft. Hvis livskvaliteten i Danmark afspejlede den ultra höje "pris" for at bo i landet ville jeg sikkert göre alvor af overvejelserne. Men hvorfor betale 3-4 gange saa meget i skat for et serviceniveau som ikke imponerer sammenlignet med andre lande i Europa...?

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at deltage i debatten.

Tophistorier Gå til forsiden