Regeringen: Uddannelse mod tvangsægteskaber

Nydanskernes holdninger til ligestilling og tvangsægteskaber skal ændres fra bunden af uddannelsessystemet, mener regeringen.

Agnete Finnemann Scheel // agsc@berlingske.dk
Foto: Christian Als

Det er ikke i orden, at unge nydanskere frygter tvangsægteskab eller ikke må have en kæreste.

Regeringen og Enhedslisten er enige om, at det er sociale initiativer og bedre uddannelse af nydanskerne, som skal bane vejen for en holdningsændring blandt nydanskerne. En ny rapport, Ung i 2011, som udkom i går, beskriver, at hver tredje dreng med indvandrerbaggrund ikke mener, at piger skal have samme frihed som drenge, og lidt over hver fjerde nydansker er »lidt« eller »meget« bange for tvangsægteskab. Det er holdninger som disse, rød bloks integrationsordførere vil uddanne væk.

Læs mere: Mange unge indvandrere styres hjemmefra

- Det nytter ikke noget at komme ud med en løftet pegefinger og lovgive om disse problemstillinger. Det, der kan hjælpe, er, at man giver de nydanske unge mere viden gennem uddannelsessystemet og får dem engageret i foreningslivet, mener SFs Anne Baastrup. Hun efterspørger, at især de unge indvandrerdrenge hjælpes i folkeskolen.

Hos regeringens støtteparti er integrationsordfører Johanne Schmidt-Nielsen (Enh.) enig. Værdikampene skal tages i klasselokalerne.

- Det er totalt afgørende, at lærere er uddannede til at håndtere konflikter som disse og samtidig sørge for, at ligestilling bliver diskuteret i folkeskolen. Desuden er det også lettere for de unge at sige fra, hvis de er veluddannede, siger hun.

Man må også se på problemstillingerne i forhold til dialogkorps og rollemodeller, som kan påvirke de unges fritidsliv, mener hun.

Behov for rollemodeller

Det er måske også et sted at møde de unge. Af rapporten fremgår det, at den sociale kontrol ikke er lige så udbredt i de unges uddannelses- og fritidsliv. Her svarer cirka 88 procent af nydanskerne, at de enten »helt selv bestemmer«, eller at »deres egne ønsker betyder mest« i forhold til uddannelse. Langt størstedelen af nydanskerne mener, at de selv bestemmer over deres fritid.

Læs mere: Hækkerup: Nej til flerkoneri og social kontrol

Integrationsordfører Inger Støjberg (V) imødekommer regeringen, men undrer sig over, at regeringen vil fjerne 225-timersregelen, som betyder, at et raskt par på kontanthjælp hver skal præstere 225 timers arbejde på et år for at få ydelsen.

- Vi vil bakke helt op om regeringens ønsker på disse punkter, fordi vi tydeligvis endnu ikke er i mål med integrationen. Men det kan undre mig meget, at regeringen ophæver 225-timersreglen, fordi den har haft en positiv indvirkning på især indvandrerkvindernes integration, siger hun.

Det var i går ikke muligt at få en uddybende kommentar fra social- og beskæftigelsesminister Karen Hækkerup (S).

Ayan Mouhoumed er 29 år, studerende og chefredaktør på tidsskriftet Ethniqa Magazine. Hun forstår godt, hvis mange forældre forsøger at kontrollere deres børn:

- Det danske samfund kan måske virke lidt skræmmende, når det kommer til ens unger. Derfor kan jeg godt forstå, at der er en social kontrol, hvor forældre forsøger at guide deres børn, men på den anden side kan det være med til at hæmme de unges engagement i samfundet, siger hun.

Hun peger også på, at den sociale kontrol udspringer af et æresbegreb:

Læs mere: Lad os gøre op med Parallel-Danmark

- »Pigerne er familiens straffeattest, og den straffeattest skal være ren, fordi den er familiens ansigt udadtil. Så den sociale kontrol er også en måde at sikre, at straffeattesten er ren og på en måde også at guide ens datter ud i samfundet.

INFOshop: Hvad mener danskerne om Kongehuset