Regeringens økonomer spår for rosenrødt om fremtiden

Vækstprognoser i Økonomisk Redegørelser er gang på gang blevet nedjusteret efterfølgende, viser gennemgang.

ARKIVFOTO. I Økonomiministeriet afviser både kontorchef Martin Nygaard Jørgensen, der er med til at skrive de økonomiske redegørelser, og minister Margrethe Vestager (R), at redegørelserne skulle være politiske eller systematisk og bevidst overoptimistiske. Foto: Torkil Adsersen

Igennem de sidste fem år har økonomerne i både Finansministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet været en tand for optimistiske, når de har vurderet landets økonomi.

Det skriver Ugebrevet A4, der har gennemgået Økonomisk Redegørelse siden 2009. Redegørelserne udkommer tre gange årligt - i maj, august og december - og er med til at danne grundlag for regeringens forhandlinger om finanslove og budgetaftaler med kommunerne.

Redegørelserne har gennemgående genlydt af en optimistisk tone i forhold til den fremtidige status for økonomien.

Og helt konkret har økonomierne i både 2009, 2011, 2012 og 2013 været nødt til at nedjustere deres første vurdering af, hvor meget bruttonationalproduktet (BNP) vil vokse. Kun i 2010 gik det den anden vej med mere vækst, end hvad økonomerne havde forudset. 

Professor: Virkelig et fejlskøn

Ifølge Økonomisk redegørelse i august 2012 ville BNP eksempelvis ende med en vækst på 0,9 pct. Fire måneder senere, i redegørelsen fra december, var forventningen reduceret voldsomt til en vækst på minus 0,4 pct.

- Det er virkelig et fejlskøn, der batter, lyder dommen fra økonomiprofessor Bo Sandemann Ramussen fra Aarhus Universitet til Ugebrevet A4.

Professoren sammenligner de økonomiske redegørelser med bestilt politisk arbejde:

- Redegørelserne bliver jo udarbejdet i samspil med ministeren og departementet, og der er en masse fleksibilitet i, hvor de skøn ender henne. Derfor kan man godt bede om at få lagt sine skøn i den positive ende, hvis man ønsker det. Mere fagligt redeligt er det heller ikke, end at det kan påvirkes af, hvilken vej man ønsker, tingene skal gå, siger Bo Sandemann Rasmussen. 

Fordel at sælge optimisme

Han vurderer, at der kan være en økonomisk fordel ved at tale optimisme ind i økonomien.

- Lige nu er der faktisk penge, både hos forbrugerne og virksomhederne, som kunne sendes i omløb, hvis folk ellers ønskede at gøre det. Det er klart optimismen, der mangler. Og at få optimisme ind den vej er sådan set gratis. Problemet er, at når alle andre, som laver forudsigelser, er væsentligt mere pessimistiske, bliver det hurtigt gennemskuet, siger han.

Ifølge professor i økonomi Jesper Jespersen fra Roskilde Universitet kan embedsværkets overoptimistiske vurderinger skyldes "for enøjede" regnemodeller:

- Embedsmændene har alle det modelmæssige grundlag, at konjunkturer er midlertidige, og de retter sig af sig selv. Og derfor kommer opsvinget til næste år ... Grundlaget er for unuanceret, for rigidt, når økonomerne hele tiden tror, man vender tilbage til ligevægt uden at tage højde for, at aktørerne bliver påvirket af krisen. Der vil altid være nogle specifikke kriseforstærkende elementer, som modellerne ikke fanger. For eksempel at stram finanspolitik og velfærdsforringelser både skaber arbejdsløshed og gør folk usikre på fremtiden og dermed mere forsigtige, siger Jesper Jespersen til Ugebrevet A4. 

Danmark koblet til udlandets usikkerhed

I Økonomiministeriet afviser både kontorchef Martin Nygaard Jørgensen, der er med til at skrive de økonomiske redegørelser, og minister Margrethe Vestager (R), at redegørelserne skulle være politiske eller systematisk og bevidst overoptimistiske.

Kontorchefen erkender imidlertid, at økonomerne har haft svært ved at ramme rigtigt de senere år:

- Danmark er en lille, åben økonomi og meget afhængig af, hvad der sker i udlandet. De seneste år har udviklingen i høj grad været præget af statsgældskrisen i en række sydlige eurolande. Det har givet stor usikkerhed, og vi har nok undervurderet, hvor meget tilbageholdenhed, der har været i samfundet. Det var særligt et billede, der gjorde sig gældende sidste år, siger Martin Nygaard Jørgensen til Ugebrevet A4.