Regeringens synkende flagskib

Benedikte Kiær (K) Benedikte Kiær (K)
Benedikte Kiær (K) Foto: Steen Brogaard/Folketinget

De kommende forringelser af behandlingsgarantien på en måned fik store ord med på vejen, da sundhedsordførerne førstebehandlede regeringens lovforslag fredag den 26. oktober. Den radikale ordfører røg op på den helt store klinge i sin lovprisning og fremhævede forslaget som et flagskib i regeringens sundhedspolitik. Jeg tænkte straks på spillet sænke slagsskib, for vi har her et flagskib, der i sit farvand er omgivet af så skarpe skær, at det hurtigt vil synke.

For det første er der tale om en reel forringelse af patienternes rettigheder, når regeringen med sit parlamentariske grundlag indfører differentieret behandlingsgaranti. En garanti, der er pakket ind i et formål om at ”prioritere de mest syge patienter først.” Det lyder umiddelbart godt, men hvad betyder det reelt? I bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at patienter med akut behandlingsbehov fortsat vil blive behandlet akut. Ligesom kræft- og hjertepakker bevares. Dvs. ingen ændringer her. Samlet set, vil ingen patienter få en kortere behandlingsgaranti end de har i dag. Derimod sker der en ændring for de patienter, som er mindre syge. De kan risikere en ventetid, der bliver dobbelt så lang. Så regeringens differentierede behandlingsgaranti er - uanset hvad regeringsordførerne forsøger at tale det op til – en klar forringelse.

Og her støder vi på næste skær, der beskadiger regeringens flagskib. For hvor mange borgere vil opleve denne forringelse? Det kan vi ikke få at vide, siger sundhedsministeren. Det er der nemlig ikke regnet på, var meldingen fra Folketingets talerstol. Sundhedsministeren måtte dog efterfølgende trække dette tilbage. For det viser sig, at sundhedsministeriet har haft gang i regnemaskinen og skønnet, at godt 44 procent af de patienter, som i dag har ret til udvidet frit sygehusvalg, ikke vil have denne rettighed med lovforslaget. Hver måned er der mellem 20.000 og 25.000 patienter, der benytter sig af det udvidede frie sygehusvalg – så 44 procent af disse patienter, vil således ikke kunne benytte sig af muligheden. Selvom sundhedsministeren genkender de 44 procent, så afviser hun, at tallet kan bruges til noget. Jeg finder det højst mærkværdigt, at regeringen ikke vil fortælle offentligheden, hvor mange borgere, der får forringet deres behandlingsgaranti. Summen er, at den behandlingsgaranti vi kender i dag, som er en lige ret for alle, bliver omdannet til en differentieret rettighed, som vil være ulige. For selvom der bliver opstillet kriterier for, hvornår man er mindre alvorlig syg, så afhænger ventetiden af lægens vurdering, og her vil patienternes evne til at tale for sin sag og presse på, også spille ind.

Det tredje skær, regeringens flagskib støder på, er den såkaldte udredningsgaranti, der er blevet transformeret om til et ret til hurtig udredning. I foråret lovede sundhedsministeren, at alle skulle have glæde af en udredningsgaranti på 30 dage. ”Derfor er den her nye patientret med udredningsgarantien en ret, der kommer alle patienter til gode,” sagde sundhedsministeren i Folketingssalen den 2. maj 2012. Derudover blev det lovet flere steder, at såfremt regionerne ikke kunne leve op den nye udredningsgaranti på 30 dage, så ville man få ret til at gå til andre hospitaler i andre regioner eller til privathospitaler på det offentliges regning. Helt andre toner, end det der nu fremgår af lovforslaget vi behandlede fredag den 26. oktober. For nu er:

- alle patienter blevet reduceret til kun at dreje sig om patienter, der bliver henvist til udredning på hospitalerne. Det betyder, at ret til hurtig udredning på ingen måde gælder for de borgere, der er under udredning hos alment praktiserende læge eller praktiserende speciallæge

- udredningsgarantien er blevet tryllet om til en ”ret til hurtig udredning” hvor regionerne får en pligt til, at udredningen på hospitalerne skal ske inden for 30 dage ellers skal patienten have en plan.

Vi har således at gøre med en noget tandløs patientrettighed. Den mangler konsekvens. Lige nu er der blot en pligt for regionerne at udrede inden for 30 dage – og ingen konsekvenser, hvis pligten ikke overholdes. Dermed bliver ret til hurtig udredning blot en hensigtserklæring. Og her ved vi af erfaring, at det flytter ikke rigtigt noget.

Det sidste skær, som er med til at sænke flagskibet, handler om økonomi. For ifølge lovforslaget er den nye ret til hurtig udredning og den differentierede behandlingsgaranti udgiftsneutralt. Hvordan regeringen kommer frem til det facit, er et mysterium. I bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at det vil koste ekstra med retten til hurtig udredning, mens der spares penge på differentieret behandlingsgaranti. Hokus, pokus – lovforslaget er udgiftsneutralt. Det regnestykke ville jeg meget gerne have uddybet. For hvordan kan man spare på en differentieret behandlingsgaranti? Regionerne får bedre mulighed for planlægning, lyder svaret. Men behandlingerne skal jo udføres alligevel, og så er der blot tale om en tidsforskydning for et uvist antal patienter. Og bedre planlægning burde kunne løses uden at undergrave en patientrettighed, der i dag gælder lige for alle. En egentlig beregning kan jeg ikke få, var meldingen. For regeringen ved ikke, hvor mange borgere lovforslaget egentlige drejer sig om. Erhvervslivet har imidlertid regnet på konsekvenserne af at differentiere behandlingsgarantien. Og det vil koste skattekroner! Beregninger fra Dansk Erhverv viser, at stiger ventetiden for at komme i behandling med bare én måned mere end i dag for de 30 mest hyppige ikke-livstruende sygdomme for personer, der er i beskæftigelse, men er sygemeldte i forbindelse med operationen, vil det betyde et tab i arbejdsudbuddet på 1.300 årsværk. Hvad betyder det? Ja, det betyder isoleret set en forringelse af de offentlige budgetter på godt 500 millioner kroner om året som følge af øgede omkostninger til sygedagpenge og tabte skatteindtægter. Har vi virkelig råd til det i dagens Danmark?

Fire skarpe skær. Sunket! Det var det flagskib.

Regeringens synkende flagskib

Kommentarer

Flagskib????????

Lad Dette elendige vrag gå ned, det kan ikke gå hurtig nok, og tag la med

SLAGSKIB ???

S SF R har sgu aldrig været noget slagskib !

S SF R er en plimsoller, der har drevet for vejr og vind - uden kaptajn på broen, der kan de mest banale regneregler - uro og mytterier blandt besætningen fra første dag.

S SF R driver videre som vinden blæser - desværre trækker de os andre med sig (det er så også den eneste form for solidaritet der udvises).

Kynisk

Ventelister er en smart måde at spare sundhedsudgifter på, listen vil vokse indtil tilgangen og afgangen bliver lige store. Tilgangen er folk der bliver syge afgangen er folk der dør eller bliver behandlet. De mere lige springer selvfølgelig ventelisten over. Men det er jo kun genindførelse af god gammel efterprøvet socialdemokratisk politik på sundhedsområdet:-)

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at deltage i debatten.

Tophistorier Gå til forsiden