Rønn risikerer rigsretssag

Hvis integrationsministeren - som embedsmænd siger - har givet ordre til at fortsætte en ulovlig praksis i sit ministerium, er der grundlag for en rigsretssag, vurderer eksperter.

Embedsmænd i Integrationsministeriet giver nu deres version af sagen om ministeriets ulovlige afslag på statsborgerskab til statsløse unge. Embedsmændene mener, at det er integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V), der klart bærer ansvaret for, at den ulovlige praksis ikke er blevet stoppet for længst. Foto: Jens Nørgaard Larsen

Birhe Rønn Hornbech har indtil videre fået en uge til at komme med en grundig redegørelse for hele sagen om ulovlige afslag til statsløse palæstinensere. Men måske kan hun se frem til endnu større udfordringer.

Flere juridiske eksperter vurderer nu, at integrationsministeren kan få en rigsretssag på nakken.

- Hvis de seneste oplysninger holder vand, så har integrationsministeren bevidst fortsat en ulovlig sagsbehandling. I så fald er det et brud på ministeransvarlighedsloven og så er der grundlag for en rigsretssag, siger Jens Elo Rytter, professor ved det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet.

Læs mere: Embedsmænd: Rønn gav ordre til fejlbehandling



Billedserie:
Birthe Rønns politiske liv

Ifølge dagbladet Informations kilder gav Birthe Rønn Hornbech selv i januar 2009 en direkte instruks til sine embedsmænd om, at de statsløses ansøgninger fortsat skulle behandles som hidtil - selvom behandlingen var i strid med FN-konventionen om statsløse.

Fem sager i danmarkshistorien

Der er kun fem eksempler på rigsretssager i Danmarkshistorien. Den seneste var sagen mod justitisminister Erik Ninn-Hansen i forbindelse med Tamil-sagen.

Ved den første rigsretssag siden 1910 blev Ninn-Hansen i 1995 idømt fire måneders betinget fængsel for brud på ministeransvarlighedsloven. Rigsretten vurderede, at det var ulovligt, at han som minister havde syltet  familiesammenføringer af tamilske flygtninge uden at orientere Folketinget.

Læs mere: Løkke: Rønn får en uge

Læs mere: Vejen til en rigsretssag

Jens Elo Rytter mener netop, at Tamil-sagen på mange måder minder Birthe Rønns Hornbechs statsløse-sag. På ét punkt kan man tilmed sige, at Birthe Rønns sag er alvorlige end Tamil-sagen, mener han.

- I Tamil-sagen var der 'bare' tale om en syltning af sager. Her er der givet afslag, som man vidste var ulovlige, siger professoren til B.dk.

Læs mere: Rønn er et bær, man ikke kan nå

Også professor i forfatningsret på Københavns Universitet Henning Kock og lektor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet Sten Bønsing vurderer, at en rigsretssag kan blive en realitet, hvis Folketinget ønsker det.

- Det er meget alvorligt, hvis ministeren mod bedre vidende har fortsat en ulovlig praksis. Vi er i så fald meget tæt på en overtrædelse af ministeransvarlighedsloven, og det kan betyde, at Folketinget skal beslutte, om der skal køres en rigsretssag, siger Sten Bønsing til dagbladet Information.

Folketinget rejser tiltalen

Det er nemlig Folketingets parter, der skal træffe beslutningen. Og hvis en retssag skal komme på tale, skal flertallet VKO og LA, som i øjeblikket holder hånden over Rønn, først falde fra hinanden.

Læs mere: Bør Rønn gå af?

Læs mere: DJØF: Rønn handler uværdigt

Rigsretten er en domstol, der dømmer i sager, hvor særligt statsoverhoveder eller ministre står anklaget for ulovlig embedsførelse. Retten adskiller sig fra almindelige domstole ved, at det ikke er anklagemyndigheden, men Folketinget eller regeringen, der rejser tiltale.

Retten består af 15 højesteretsdommere og 15 medlemmer, der er udpeget af Folketingets partier. I øjeblikket tæller medlemmerne blandt andre de tidligere socialdemokratiske ministre Pia Gjellerup og Ole Stavad.