Rompuys europlan giver Danmark nyt EU-dilemma

Med nye reformkontrakter vil EU binde eurolandene til at føre ansvarlig økonomisk politik. Formanden for EUs ministerråd inviterer Danmark med.

Morten Crone og Jesper Thobo-Carlsen Morten Crone og Jesper Thobo-Carlsen

BELGIEN: Gang på gang har Danmark under gældskrisen skullet vælge: Hvor meget af vores handlefrihed vil vi afgive for at redde euroen?

Ifølge Berlingske melder der sig nu endnu et EU-dilemma. Torsdag udgiver Herman Van Rompuy, formand for EUs ministerråd, den rapport, der skal danne grundlag for næste uges EU-topmøde om en ny og hidtil uset kraftig integration af EU-landenes økonomiske politik. Målet er at styrke euroens troværdighed og tilliden til økonomien først og fremmest i eurozonen, men også derudover.

Det sker med konkrete og ambitiøse tidsplaner for det fælles banktilsyn, som er under udarbejdelse allerede nu. Det sker med planer om adgang til finansiering af nødlidende banker fra den gigantiske ESM-redningsfond allerede fra marts 2013. Rompuy giver også en tidsplan for banktilsynets overbygning, en bankunion med bl.a. fælles regler for opløsning af banker.

Efter 2014 skal laves en fælles stabilitetsmekanisme, begyndelsen til fælles budget for eurolandene. Lidt som en ulykkesforsikring kan det sikre hjælp til eksempelvis bekæmpelse af arbejdsløshed, hvis et euroland rammes af akutte økonomiske problemer.

Fælles gæld for eurolandene i form af euroobligationer ryger til et fjernt hjørnespark, hvor også en fælles EU-indskydergaranti for bankerne havner.

Til gengæld – og her er det danske dilemma – vil Herman Van Rompuy lægge eurolandenes økonomiske politik ind i et kontraktforhold mellem EU-Kommissionen og medlemslandene. Emnet blev drøftet på oktobertopmødet som en mulighed kun for eurolande. Nu inviteres resten, fremgår det i det første udkast til konklusioner til EU-topmødet i næste uge.

Udkastet er skrevet på baggrund af Rompuy-rapporten. Denne artikel er skrevet på basis af konklusionsudkastet, som blev præsenteret for EU-landenes ambassadører på et maratonmøde i Bruxelles i går.

»Ikke-eurolande kan vælge at indgå i lignende arrangementer,« skriver Rompuy ifølge Berlingske.

Såkaldte reformkontrakter skal gøre EUs økonomiske anbefalinger til pligt. Målet er at sikre konkurrencedygtighed, økonomisk vækst og beskæftigelse.

»For at nå dette mål skal alle medlemslande, der tilhører euroen, indgå i individuelle kontraktforhold med EU-institutionerne om reformer,« står der om kontrakterne, der altså også kan blive et dansk anliggende.

Den danske krone er bundet til euroen, og det har været et af regeringens argumenter for i sommer at melde Danmark ind i finanspagten. Den bestemmer, at de offentlige budgetter skal være i balance eller i overskud. Sanktionen er bøde på op til 0,1 procent af BNP. Bøden falder, hvis man ikke gør pagten til national lov – ikke for overskridelse af indholdet. En tom sanktion, har kritikken lydt efterfølgende.

De foreløbige konklusioner vil ændre form frem mod topmødet, men afklaring af en række ubesvarede spørgsmål er afgørende, bl.a.:

Skal der være mulighed for finansiering af reformkontrakterne – og hvor skal pengene komme fra?

Hvad sker der, hvis et land bryder kontrakterne?

Hvad bliver kriterierne for den fælles stabilitetsmekanisme – og kan ikke-eurolande deltage?

Mens hele korpset af EU-diplomater i Bruxelles forsøger at begribe rækkevidden i udspillet, ønsker statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) ikke at forholde sig til det.

- Det er jo ikke en ny diskussion. Den var også på vores sidste topmøde om det samme emne. Lad os tage den, når vi kommer frem mod konklusionerne i næste uge, siger hun til Berlingske.