Russerne slipper grebet om dansk luftrum: »Det er meget svært at tolke Putins motiver« | Berlingske Politiko
Luk

Seneste nyt

Russerne slipper grebet om dansk luftrum: »Det er meget svært at tolke Putins motiver«

Ifølge nye tal har de danske F16-fly blot måttet forsvare dansk luftrum fire gange de seneste fem måneder. Dermed ser truslen fra Putins Rusland af vores luftrum ud til at være aftaget, men eksperter frygter, at glæden er på lånt tid.

Foto: SERGEI CHIRIKOV / POOL

Alarmen blinker. De kampklædte piloter løber ud ad døren, ud mod hangaren. Kampflyet står klar, motoren er tændt, og mindre end 15 minutter senere er det danske F16-fly i luften. Klar til at afvise truslen fra de store russiske bombefly, der har bevæget sig tæt på dansk luftrum.

Sådan foregår det, når det danske afvisningsberedskab går på vingerne for at beskytte landet fra uvelkomne gæster på himlen over Danmark. På flyvestationen Fighter Wing Skrydstrup i Sønderjylland holder to fly klar 24 timer i døgnet, 365 dage om året – og de gør det ikke uden grund.

Læs mere: Russisk exit efterlader et Syrien i fire dele

Siden Ruslands historiske annektering i marts 2014 af den ukrainske halvø, Krim, har russerne nemlig været usædvanligt aktive i luften over især Østersøen. En adfærd, der har fået flere til at trække paralleller tilbage i historien til Den Kolde Krig, og som også har haft betydning for Danmark.

Tag nu bare den sommerdag i 2014, hvor politikere, lobbyister og tusindvis af almindelige danskere nød fadøl og samtaler om demokrati under den bornholmske junisol. Da udførte Rusland ganske usædvanligt et såkaldt »simuleret missilangreb« mod Danmark – fem russiske kampfly dykkede mod dansk territorium i lav højde med retning mod klippeøen, og F16-jagerne måtte på vingerne.

Læs mere: Russiske bombefly forlader Syrien - og truer med at vende tilbage

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) vurderede efterfølgende ikke, at den forøgede russiske aktivitet medførte en direkte trussel mod Danmark.

Men FE hæftede sig siden ved russiske flyvninger af en »mere offensiv karakter end set i mange år«, og det danske afvisningsberedskab blev da også styrket.

Russerne har ændret adfærd

Men nu – godt to år efter annekteringen af Krim – tyder meget på, at den russiske adfærd i luftrummet har forandret sig.

Ifølge tal fra Værnsfælles Forsvarskommando er det danske afvisningsberedskab kun blevet aktiveret en gang fra årsskiftet og frem til 1. marts, og samlet set er det kun sket fire gange i løbet af de seneste fem måneder.

En markant udvikling sammenholdt med, at afvisningsberedskabet i alt blev aktiveret 98 gange i løbet af år 2014 og 2015. Ifølge kilder oftest på grund af russiske fly.

Over for Berlingske bekræfter NATO også i en officiel udtalelse, at det ikke kun er et dansk fænomen.

»Indtil videre i år har der været betydeligt færre NATO-aktiveringer over for russiske luftaktivitet i den baltiske region og Barentshavet, sammenlignet med 2015,« udtaler NATO.

Læs mere: Rusland-ekspert: Putin er færdig med sin overmodige ven, Assad

Øget aktivitet mod syd

Til gengæld oplyser NATO, at man har oplevet en øget russisk aktivitet langs alliancens sydøstlige flanke omkring eksempelvis Tyrkiet, der sidste år skød et russisk fly ned en novembermorgen med storpolitiske forviklinger som konsekvens.

I regeringen siger udenrigsminister Kristian Jensen (V) om den lavere aktivitet nær blandt andet dansk luftrum, at han »selvfølgelig er glad, når spændingen bliver formindsket.«

»Men det er svært for alvor at rose russerne for, at de stopper med at bryde reglerne og med at udfordre vores grænser og luftrum,« siger Kristian Jensen, som dog ikke vil spekulere i årsagerne:

»Når det kommer til Rusland, så tror jeg på, hvad jeg ser. Det er meget svært at tolke Putins motiver.«

Udenrigsministeren opfordrer derfor Rusland til at fastholde det nye og lavere spændingsniveau i luftrummet – og at de ligeledes dæmper aktiviteten i de dele af NATO-alliancen, hvor de stadig optræder aggressivt. Eksempelvis ved de tyrkiske grænser.

Indtil da er han ikke klar til grundlæggende at ændre sit syn på Rusland.

»Vi ser stadig et Rusland, som er mere aggressivt, som er med til at bygge spændinger op, og som vi desværre endnu ikke har set udvikle sig til den samarbejdsvillige nabo, vi håber på,« siger udenrigsministeren.

Læs mere: Ladekarl: Femårsdag i Syrien er bare endnu en dag i krigen

Syrien slugte ressourcerne

Mens udenrigsministeren ikke vil spekulere i årsagerne til den lavere, russiske aktivitet nær blandt andet dansk luftrum, vurderer militæranalytikere, at det primært er Ruslands tilstedeværelse i Syrien, hvor landet har haft en flåde på 50 fly siden efteråret 2015, der har resulteret i faldet.

Det er dog langtfra den eneste årsag, mener Peter Viggo Jakobsen, militæranalytiker og lektor ved Institut for Strategi på Forsvarsakademiet.

En anden årsag til, at russernes aktivitet ved NATOs nordøstlige grænser er faldet så drastisk, kan være, at de har lavet en simpel cost-benefit-analyse på de for Danmark så provokerende flyveture, mener han.

»Deres aggressive adfærd med deres fly i vores luftrum og alle de her øvelser har haft en kontraproduktiv effekt. For hvad er det, russerne har fået ud af det her?« spørger lektoren sig selv - og leverer selv svaret:

»De har fået flere NATO-lande plus Sverige og Finland til at øge deres forsvarsudgifter. De har fået NATO til at omstille sit apparat og lave udrykningsstyrker og har fået skabt en situation, hvor NATO nu skal til at være mere til stede i Østeuropa. Det er sådan set ikke i Ruslands interesse,« vurderer Peter Viggo Jakobsen og fortsætter:

»En anden forklaring er nok, at russerne ikke længere synes, det er så sjovt, at de har sanktioner mod sig på grund af det, de gør inde i Ukraine. Jeg tror, at russerne nu arbejder på at finde en eller anden form for blød landing, så man igen kan komme ind i en dialog med Vesten,« siger han.

Russerne stopper ikke altid ved Østersøen. De senere år har russerne dristet sig videre til britisk og hollandsk luftrum, hvor det oftest har været de store Tupolev TU-160-bombefly, også kaldet »blackjack«, der har givet anledning til panderynker i NATO-koalitionen.

Læs mere: Obama og Putin snakker om »næste« skridt i Syrien

Regional stormagt og global spiller

Men nær dansk luftrum er den russiske trussel altså næsten helt væk.

Om det får nogen betydning for russernes aktivitet i Østersøen og Nordsøen, at Putin nu har kaldt en del af sit luftvåben hjem fra Syrien, er stadig uklart, men det kan blive resultatet, mener orlogskaptajn og militærforsker ved Forsvarsakademiet Johannes Nordby.

»Jeg kan da godt forestille mig, at vi om et par måneder kommer til at se en øget aktivitet fra russerne igen. Det er vigtigt for dem at fastholde deres magtposition, for man vil simpelthen anerkendes som en regional stormagt og en global spiller,« siger Johannes Nordby.

Læs mere: Rusland: Vi vil stadig bombe terrorister i Syrien

Da svenskerne var på påskeferie

Tilbage i 2013 – på en hellig langfredag – var russerne ligeledes på togt. To russiske TU-95ere, også kaldet »bjørn,« der er nogle af de hurtigste propelbombefly i verden, sneg sig mod vest. Med sig havde de moderne kampfly, og i dét gode selskab fløj de i retning af Sverige. De nåede til grænsen af det svenske luftrum, og der drejede de af og fløj hjem til St. Petersborg igen.

Men inden da nåede de at simulere et par angreb på svenske mål. Svenskerne var simpelthen taget på påskeferie, og russerne blev aldrig mødt af svenske fly. Hvis russerne ikke kun havde været på øvelse, var svenskerne ganske enkelt taget på sengen.

Det har Danmark og Sverige siden reageret på, og et udvidet samarbejde mellem de to nabolande er sat i gang i forhold til overvågning af luftrummet. Danmark vil også gerne kunne reagere længere tid, inden russiske fly gennemtrænger den grænse af luft, der markerer starten på dansk luftrum, og derfor har den nye forsvarsminister Peter Christensen (V) været ovre på den anden side af Øresund for at underskrive en aftale med sin svenske ditto.

»Vi får for eksempel nu mulighed for, at vores F16-fly fra det danske afvisningsberedskab kan krydse svensk territorium i forbindelse med afvisning af fremmede fly på vej mod dansk territorium og dermed blandt andet afkorte vores responstid,« udtalte forsvarsministeren 14. januar.

Læs mere: Håb om politisk aftale lever efter fem års krig i Syrien

Mørkelagte fly

Fortsætter den mindskede, fjendtlige aktivitet i nærheden af NATO-landenes luftrum, er det ikke kun en nyhed med betydning for det danske forsvar, men også for ganske almindelige rejsende.

De russiske fly flyver nemlig altid med slukkede transpondere, så man ikke kan se dem i den almindelige overvågning af luftrummet, og de russiske piloter svarer ofte ikke over radioen.

Og det kan få katastrofale konsekvenser, lød advarslen sidste år fra NATO, der over for Berlingske gjorde gældende, at den russiske adfærd i luftrummet udgjorde en »fare for den civile luftfart.«

Tæt på at ramme SAS-fly

Den 3. marts 2014 var det da også kun på grund af to årvågne SAS-piloter, at en regulær flykatastrofe blev afværget.

Da kom et dansk rutefly – en Boeing 737 – nemlig på kollisionskurs med et russisk militærfly, og piloterne måtte derfor på få sekunder skifte kurs for at undgå et sammenstød, som kunne have kostet de 132 passagerer livet.

Også den britiske tænketank, European Leadership Network, advarede om, at den civile luftfart var truet. Og at en tragedie i den henseende kunne få dramatiske konsekvenser.

»Hvis SAS-flyet var styrtet ned, havde det været en tragedie, der havde fået forholdet mellem Vesten og Rusland til at eskalere. NATO ville være nødt til at gøre det klart over for Rusland, at man næste gang i yderste konsekvens ville skyde deres fly ned,« sagde tænketankens direktør, Ian Kearns, til Berlingske.

 

Mangel på ressourcer

I dag vurderer tænketanken, at russerne ganske enkelt ikke har ressourcer til det samme antal flyvninger, som tilfældet var for et par år år siden. Men også her lurer frygten for, at de russiske luftprovokationer kan begynde at tage til igen, efter at russerne har trukket hovedparten af deres fly hjem fra Syrien.

»Rusland gør en energisk indsats for at forny landets flåde af strategiske bombefly. Så den situation kan ændre sig i nær fremtid,« vurderer Thomas Frear, der er research fellow i European Leadership Network.

Udenrigsminister Kristian Jensen siger da også, at det er »klart, at vi vil være opmærksomme på, at det, at de trækker sig ud af Syrien, ikke fører til, at de igen krænker eller udfordrer vores luftrum.«

Der vil heller ikke ske nogle ændringer af afvisningsberedskabet, siger Kristian Jensen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra den russiske ambassade i Danmark.

Tophistorier Gå til forsiden