S-borgmestre trodser partilinjen: Giv flygtninge job med lavere løn | Berlingske Politiko
Luk

Seneste nyt

S-borgmestre trodser partilinjen: Giv flygtninge job med lavere løn

Socialdemokratiske borg­mestre fra Københavns Vestegn anbefaler at anvende indslusningsløn eller elevløn til at få flygtninge i arbejde. Måske må man i en periode se »lidt stort på det overenskomstmæssige«, siger Brøndbys S-borgmester.

Vejen ind på arbejdsmarkedet er svær for flygtninge som Muhiddin Al-Sheikh (th.), der stammer fra Syrien og fik dansk asyl i 2014. For »Mo«, som han kaldes af Frank Larsen (tv.) og de andre kolleger i Mads Thorup Larsens murerfirma, lykkedes det at få fodfæste med først en praktikplads og siden løntilskud. Det bliver nu vekslet til en voksenlærlingekontrakt i murerfirmaet – og flere socialdemokratiske borgmestre lægger nu op til, at arbejdsgivere skal kunne tage flygtninge ind med en løn lavere end normalt. Arkivfoto: Asger Ladefoged

Flere socialdemokratiske borgmestre er nu indstillet på at sluse nogle af de mange nytilkomne flygtninge og indvandrere ind på det danske arbejdsmarked ved hjælp af en lavere startløn.

Udfordringerne med at integrere de tusindvis af flygtninge og indvandrere er så store, at man er nødt til at tænke i alternative baner i form af eksempelvis indslusningsløn eller en særlig elevløn, lyder opfordringen fra traditionelt socialdemokratiske højborge under de aktuelle trepartsforhandlinger mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter.

»For mig at se handler det først og fremmest om at få dem i arbejde, og så må man finde lønformer, der kan imødekomme det. Det kunne være indslusningsløn eller andet, for det gælder om at få dem i arbejde, og det må man tage op i trepartsforhandlingerne,« siger Ishøjs socialdemokratiske borgmester, Ole Bjørstorp.

Læs mere: Virksomheder kritiserer integrationssamarbejde med Københavns Kommune

Han taler på baggrund af mange års erfaring med at finde en vej til arbejdsmarkedet for de mange flygtninge og indvandrere, der er kommet til Vestegns-kommunen gennem de seneste årtier. Ole Bjørstorp peger på, at den lavere løn bør fastlægges til en afgrænset periode for den enkelte, der kommer i arbejde.

»At få dem i arbejde vil løse mange problemer i forbindelse med integrationen, og det er ikke sikkert, man kan løse det ved at betale dem en løn som til andre danskere,« siger han og tilføjer:

»Jeg er bange for, at man ikke kommer i gang, hvis man ikke bryder med nogle af de normer, der er på arbejdsmarkedet i dag.«

Direkte forhandlinger mellem LO og DA

I de kommende dage fortsætter de trepartsforhandlinger, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har understreget skal finde en løsning på tidens store integrationsudfordring. Først derefter kan man gå videre til andre emner for arbejdsmarkedets parter.

Ifølge Berlingskes oplysninger bliver der ført bilaterale forhandlinger mellem LO og DA i bestræbelserne på at finde frem til en tilfredsstillende vej til bedre integration for begge lejre.

Hidtil er tanken om give udlændinge eller andre grupper adgang til det danske arbejdsmarked på en lavere løn blevet pure afvist fra Socialdemokratiets side med et hovedargument om, at det kan medføre til egentlig løndumping.

Borgmestrene i såvel Ishøj som Brøndby understreger, at der er tale om en svær problemstilling, men man kan ifølge Brøndby-borgmester Kent Max Magelund »ikke blive ved at tænke, som vi har gjort før«.

Læs mere: Ekspert om EUs nye flygtningeplan: »Det vil ikke virke«

»Arbejde kommer før sprog, hvis man vil have integreret folk ordentligt. Så kan det godt være, man rammer nogle overenskomstmæssige, politiske ting, hvis man pludseligt sænker lønnen for det samme arbejde. Men for de her mennesker, der skal ind på arbejdsmarkedet, er man nødt til at lave noget alternativt, som man ikke har prøvet før, og så må man måske i en periode se lidt stort på det overenskomstmæssige, fordi vi har en nødsituation,« siger Kent Max Magelund.

»Hvad så med alle østeuropæerne?«

I Aalborg er borgmester Thomas Kastrup-Larsen ligeledes indstillet på at tænke i alternative baner. Han er dog ikke tilhænger af indslusningsløn, men peger i stedet på en særlig form for elevløn til visse flygtninge og indvandrere.

»Forskellen er i mine øjne, at der er tilknyttet et uddannelsesperspektiv, så man bliver klædt bedre på til arbejdsmarked. Jeg synes, at fagbevægelsen selv har leveret et spændende forslag, hvor indvandrere kommer ind som voksenelever i en periode for senere at træde ind på ordinære vilkår,« siger han.

Læs mere: Dansk Flygtningehjælp: Hvorfor skal asyl-aftale kun gælde syrere?

Thomas Kastrup-Larsen henviser til det forslag, som FOA præsenterede forud for trepartsforhandlingerne. Det indeholdte begrebet »integrationselever«. Som et af landets store fagforbund lægger FOA op til, at flygtninge og indvandrere skal igennem et forløb med elevløn i op til to år med sideløbende danskundervisning. Lønnen for elever ligger typisk på mellem 10.000 og 11.000 kr. om måneden i FOAs overenskomster. Forslaget lægger desuden op til, at virksomhederne får refunderet størstedelen af udgifterne til eleverne.

At der er tale om en politisk brudflade hos Socialdemokraterne ses af holdningen hos andre S-borgmestre, der afviser tanken om på nogen måde at sænke lønnen for de flygtninge og indvandrere, der skal ind på arbejdsmarkedet.

»Jeg synes ikke, man skal bevæge sig ud i modeller med indslusningsløn og andre lønelementer, som kan fungere som en underminering af det danske overenskomstsystem og som et lønpres i de kommende år,« siger Herlev-borgmester Thomas Gyldal Petersen (S) og henviser i stedet til de eksisterende ordninger med eksempelvis lønnet praktikforløb.

Også Ballerups borgmester, Jesper Würtzen (S), er uenig i, at lavere løn skal hjælpe indvandrere i arbejde.

»Hvis vi åbner for, at folk fra Syrien skal have lavere løn, hvad så med alle østeuropæerne? Det er et skråplan, og jeg tror, det er sværere at integrere mennesker, hvis vi gør dem til andenrangs arbejdskraft,« siger han.

Læs mere: »Jeg er kun håndværker og måske ikke så klog. Men jeg kan altså ikke mærke på min velfærd, at der er kommet flere flygtninge«

Seniorforsker Vibeke Jakobsen fra SFI, som er ekspert i beskæftigelse og integration, peger på, at en lavere startløn kan være til gavn for integrationen.

»Problemet er, at mange indvandrere kommer med meget få kvalifikationer og derfor kan få svært ved at leve op til arbejdsgivernes krav til mindstelønnen. På den måde kan det hjælpe, hvis man kan begynde på en lavere løn,« siger Vibeke Jakobsen.

Hun anbefaler, at det i så fald sker sammen med uddannelse eller anden form for opkvalificering.

På Christiansborg kalder Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører Leif Lahn Jensen ideen om en særlig elevløn, som skitseret i FOAs forslag for »en spændende tanke« men afventer ellers de konkrete forhandlinger. Til gengæld er han afvisende over for en indslusningsløn.

Trepartsforhandlingerne ventes afsluttet inden månedens udgang.

Læs mere: »Det er svært at leve i Danmark, når man kommer fra krig - men kollegerne hjælper«

Tophistorier Gå til forsiden