S-vælgere giver Thorning ubetinget støtte

Helle Thorning-Schmidt er den bedste formand for Socialdemokraterne, mener S-vælgerne, der ikke ser den store fidus i finansminister Bjarne Corydon.

Thomas Søgaard Rohde, Berlingske Nyhedsbureau
Helle Thorning-Schmidt (S) distancerer blandt andre Bjarne Corydon (th) med flere hestehoveder, når det kommer til S-vælgernes favorit til formandsposten. Foto: Bax Lindhardt

Et solidt flertal af de socialdemokratiske vælgere er ikke i tvivl, når de skal pege på, hvem der vil være den bedste formand for deres parti.

Ifølge en måling, som A&B-måling har udført for netavisen Altinget.dk, ser hele 67,3 procent af de adspurgte S-vælgere således statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) som deres foretrukne leder af partiet.

Vælgerne er blevet spurgt, »Hvem vil være den bedste formand for Socialdemokraterne?,« og mens målingen altså viser solid støtte til statsministeren, så er den også interessant i forhold til to andre navne, der ofte kommer i spil, når man snakker formandskab hos Socialdemokraterne.

Læs mere: Kommentator: Sass puster til ilden

Ifølge målingen distancerer Thorning sig således klart fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), som 17,7 procent peger på, og finansminister Bjarne Corydon (S), som blot 5,4 procent af S-vælgerne sætter deres formandslid til.

Målingen kommer som vand på Thornings mølle, da statsministeren gennem den seneste tid har kunnet læse flere historier om socialdemokratiske kupplaner mod hende.

De mange spekulationer førte blandt andet til, at partiets gruppeformand, Henrik Sass Larsen (S), fredag i sidste uge noget utraditionelt gik ud i flere medier og afviste, at der bliver lagt kupplaner mod Thorning.

Læs mere: Sass: Kup-rygter er gået i selvsving

- Det er ikke en mulighed at udskifte Helle Thorning-Schmidt som formand for Socialdemokratiet. Og hun er vores statsministerkandidat, når vi når frem til næste valg, sagde Sass Larsen blandt andet til Børsen.

Spekulationerne om statsministerens formandspost begyndte allerede før jul, da Bjarne Corydon i et interview blev spurgt til sine ambitioner om at blive partiformand.

Her svarede han, at man »ikke skråt kan afvise eller give garantier for noget som helst« uden altså at afvise muligheden.

Efterfølgende bragte Weekendavisen en artikel, der beskrev en stærk utilfredshed med Thorning internt i partiet, og det bar yderligere brænde til spekulationsbålet.

På årets første pressemøde i januar afviste Thorning-Schmidt selv at kommentere rygterne, fordi Weekendavisens artikel var baseret på anonyme kilder.

- Jeg har meget lidt respekt for anonyme kilder. Hvis de har noget at sige, må de komme frem og sige det til mig, sagde statsministeren.

Læs mere: Sass Larsen bryder tavshed om PET-notat

Mens målingen fra Altinget viser, at støtten til Thorning er markant blandt partiets egne vælgere, så er den langt fra lige så overbevisende blandt det brede vælgerkorps.

Her mener blot 25,6, procent, at hun er den bedste kandidat, mens støtten til Mette Frederiksen og Bjarne Corydon er henholdsvis 20,5 procent og 16,6 procent.

Kommentarer

Meningsmålinger....

... så længe de fleste vælgere foretrække Lars Løkke uden at have absolut nogen som helst begrundelse for hvorfor (eftersom vi slet ikke ser ham og overhovedet ikke aner hvad han står for), så giver jeg ABSOLUT ingenting for disse hersens meningsmålinger......

Skal vi også tro på den med storken??

Det er jo åbenbart, at den undersøgelse er helt hen i vejret.

Det er rart med tilhængere.

Da må da være rart for hende at høre, at denne lille eksklusive skare synes om hende.

Sjov i Danmark.

Der er nok af skæve boliger og skæve eksistenser her til lands; i en familie kan de ældre bo i stuelejligheder, familier med børn på 1. sal, de enlige på 2. sal og de studerende på kvisten; så klarer familien selv hjemmehjælp, dagpleje og daglige indkøb med en fornuftig skat; i HUmorens HUs er der ingen skæve eksistenser, der er vid og vittigheder i stuen; satirer på første sal; ironi på anden og sarkasme på kvisten.

Thorning Schmid

Om 10 år sidder politiske kommentatorer og de BLÅ medier hos Oprah og indrømmer:Jo,det var person HETZ....

Hvis det er tilfældet, må man håbe på der blir færre og færre...

..socialdemokrater. Soc. er jo ikke andet end
en omgang tynd Venstre-pjask efterhånden. Ingen retning og ingen visioner - bare følg EU og gør som embedsmændene nu tilfældigvis mener, fordi det har de altid ment eller lært på uni. Vi er ilde stedt hvis Løkke og HTS og er vore eneste alternativer !!

Bagtanker

Hvordan kan det være, at ingen kan kommentere alt, hvad der sker omkring Helle Thorning Schmidt, uden der altid skal følge med ironisk undertone med?

HTS har overholdt de aftaler, der var indgået i den daværende regering og som fuglte med, da de overtog regeringsmagten.

Jeg kan ikke sige mig fri for, at VKO har gjort deres til, at alt, hvad HTS foretager sig, det hånes og nedgøres i en uhyggelig grad af den oppiskede stemning, VKO har ført over for denne regering.

Allerede fra starten har det været deres ønske, at HTS med djævlens vold og magt bare skal ned med nakken. Ligemeget med hvilke midler.

Føj for pokker hvor er det ledt og usympatisk.

Lidt i stil med

jeres kampagner under VK? :-(

Pas på med at kaste med sten når I bor i et glashus!

Hvordan kan det være?

Tja, Dan, hmm - tænke, tænke. Måske fordi hun tydeligt for enhver ikke er politiker med et samfundsmæssigt perspektiv, men en distanceblænder med et personligt karriereprojekt.
Jeg spekulerer personligt mere på, hvordan det kan være, at nuværende regering og dens proselytter ikke kan se fiaskoer i øjnene uden at give VKO skylden, og hvordan det kan være, at samme regerings sejre hver gang sker med VKO-støtte?

Jo VKO har gjort meget for at nedgøre Helle Thorning Smith

Jeg kan jo kun give Dan Nielsen ret. Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke har i den grad gjort deres til at Helle Thorning hånes og nedgøres.

Anders Fogh Rasmussen introducerede det uhæderlige koncept at op til et valg fortalte man vælgerne hvordan man så tingenes tilstand, hvilken politik man ønskede at føre og efter et valg holdt man hvad man lovede.

Dette sleske angreb på Helle Thorning er simpelthen under lavmålet, for politikkere burde holde sig til det der har været god latin på borgen - lyv, snyd og bedrag for egen vindings skyld - og så kan du jo altid still dig op som en teenager og sige undskyld hvis du bliver fanget.

Jo HTS er i den grad blevet undermineret af det sleske med at holde hvad man lover - hvor har VKO dog fået denne moral fra. Det er ikke let at være Socialdemokrat hvis man skal leve op til noget sådant

Hvad er det lige?

Respekt er ikke noget, man får forærende; det er noget, man gør sig fortjent til!
Hvad er det lige damen har gjort for at fortjene folkets respekt?
Og hvordan er det helt konkret, at Fogh(?) og Løkke har hånet og nedgjort hende?
Slyng gerne en håndfuld eksempler ud. det plejer at hjælpe argumentationen.
hvad angår løgne og flosset moral, tror jeg ikke, HTS har noget at lade nogen høre. Skal hun roses for det? Ikke i min bog!

Hvorfor skulle det være let

at være socialkammerat?

I ligger, som I har redt.

Når I vælger ligegyldigheder som ledere kan I ikke forvente andet end hån og nedgørelse.

Hvor må det gøre ondt

Det må have gjort nærmest fysisk ondt på medarbejderne i Berlingske Nyhedsbureau at skrive og publicere denne nyhed. Hermed dementeres jo det samme nyhedsbureau's nyhedsstrøm gennem nu flere uger og udstilles som det, der har været: blåt spin - hvilket som bekendt er alt, man har at byde på, så længe Lille Lars ligger i den hængekøje.

Hvornår skriver Berlingske historien om, hvor mange ikke-nyheder, BT og Berlingske har kunnet binde sine læsere på ærmet i de seneste år?

Hvorfor skulle det gøre ondt

at påvise, hvor hjernedøde ens politiske modstandere er?

Og hjernedøde må I være, når I kan satse på fru Schmidt.

Niels B. Larsen - et lille usselt menneske!

Eller også er hendes tilhængere bare ikke usle små racister som dig!

Det var da ...

... heldigt - den måling kom lige tilpas til overskrifterne !!!

Syndt for Socialdemokratiet

Ja, det er nok syndt for Socialdemokratiet - nu er der ikke nogen, de ellers kan pege på end HTS... Men det samme problem hat jo også de konservative med Lars Barfoed eller Venstre med Lars Rasmussen. Desværre er også dansk politik gribet af starkult, der mangler bare stars!

Hvorfor fortsætter kommentatorerne deres personhetz mod Helle..

Det eneste der står fast er at politiske kommentatorer og de BLÅ medier har besluttet at Helle T bliver kuppet..

Ingen personHETZ!!

Det er pressens opgave at beskrive samfundsforhold.

Det er ikke pressehetz når pressen graver i DSB, deres inkompetente økonomiske ledelse, deres eklatante misbrug af statens midler mv.

Det er hellerikke pressehetz når pressen beskriver statsministeren, hendes manglende kompetence og hendes dobbeltmoral.

Pressen hetzer ikke mod Stein Bagger, når de ikke sunes han har en høj personlig moral, og nøjagtig det samme kan siges om Helle Thorning Smidt/Stephen Kinnock og det kæmpe misforhold på hvad HTS siger hun står for, og hvad hun gør i sit eget private liv.

Det har du ret i

Det er bare ikke i orden, at Helle Thorning Schmidt angribes personligt og i den grad skal svines til med nedladende ord og hvad man ellers kalder det kvindelige køn. Du kan så at sige ikke læse et eneste indlæg i aviserne, uden der medfølger en svinsk og nedladende kommentar om hendes person.

Det finder jeg slet ikke i orden.

Efter min overbevisning er det følgerne af, at avisernes journalister og den forrige regering har brugt kræfter på at nedgøre hende politisk og hendes førte politik, hvor VKO ellers skulle gå lidt stille med dørene. Men de lader hende tage alt skraldet for det skidt og møg, de overlod til hende efter deres periode. At aviserne tillader det får befolkningen til at tro, at de også kan tillade sig at skrive det, de vil om personen og familien.

Det er ikke kønt at se på.

Den kønsdiskrimination, den kønsdiskrimation...

Personligt synes jeg ikke, at jeg har hørt kønsdiskriminerende udtalelser om HTS. Ikke ud over dem hun selv diskede op, da hun reducerede sig selv til blondinen (!) på stiletten.
Medmindre selvfølgelig ord som dobbeltmoral, flosset etik, løgnagtighed og demenslignende glemsomhed er kønsspecifikke? Og det vil jeg da gerne anfægte ved at nævne mandlige elementer som Søvndal, Elbæk, Sass-Larsen m.fl.

Kønsdiskriminering

Det er jo også temmelig svært at påstå at personen på landets øverste embede kan være ramt af diskrimination :-)

Men derfor så mener jeg dog nok at medierne har noget at lære i forhold til at gå efter sagen istedet for personen - også for andre en Helle Thorning. Men mediernes problem er selvfølgelig at det er hvad læserne vil have - jo mere vammelt des bedre!

Dan Nielsen: Meget enig!

Lad os se det i øjnene: Hun er ikke dårlig som statsminister!
Hun er lidt af en lakdåse og man kan kritisere hendes smag i tasker og fodtøj. Indrømmet specielt fodtøjet er en alvorlig anke!
Men - for pokker! - det er jo ikke det vi skal bruge hende til!!
Hvis man synes, hun er en kold skid? Jamen altså! Hun skal jo ikke inviteres på middag!

Hun bliver bedømt på noget komplet irrelevant.
Det er så til dels hendes egen skyld, fordi hun ikke gjorde noget for at kvæle de urealistiske forventninger, som diverse grupper er kommet med. Men ellers ville hun ikke være blevet valgt.

Dertil vil jeg så også sige, at jeg synes ikke, at navnlig V har været specielt larmende i kritikken. Tværtimod, når hun ikke har kunnet få flertal med skrigeballonerne i Enhedslisten og SF - ja, så er stemmerne der - jah, en anelse kosmetik; men ikke mere.

Hun har som regeringsleder - i kraft af centraladministrationen - tilgang til flere informationer. Hvis man ikke har de informationer, så er det svært at forme en kvalificeret opfattelse.

Situationen er IKKE nem - og helt afgørende forhold skifter rent faktisk fra dag til dag. Det gør, at hvad man mente i går - ja, det gælder bare ikke i dag.

Det VAR heller ikke nogen god situation hun overtog.

Jeg har - alt iberegnet - LIDT svært ved at se, at nogen kunne have gjort det ret meget bedre.

Tjah....

Personligt mener jeg hun er den største katastrofe der er overgået dette land i den tid jeg har været politisk interesseret (jeg er den årgang, hvor vi lige akkurat husker Anker Jørgensen, og han var værre).

Det har intet med hendes køn at gøre og jeg har aldrig lagt mærke til hendes fodtøj og er også ligeglad.

Min anke på hende er tre specifikke ting:

Punkt 1 mener jeg hun er helt grunlæggende ukonstruktiv og fantasiløs i hendes tilgang til politik. Hvad bidrog hun med, da hun var i opposition? Intet som helst, tværtimod stod hun på sidelinien og skreg op om velfærdsmassakre, nedgjorde bestemte befolkningsgrupper (højtuddannede, højtlønnede). Nu inden i begynder med 'fadbamse og hængekøje' retorik, så har den nuværende opposition vist sig en helt del mere konstruktiv og ansvarlig.

Punkt 2 mener jeg hendes personlige moral er yderst tvivlsom (igen sammenholdt med hendes angreb på andre). Vi kan diskutere skattesag, leasing, folkeskole, barsel, kvindekvoter. Jeg har intet imod, at hun prøver at slippe billigst muligt i skat - men jeg bebrejder hende det totale, umådeholdende hykleri som hun personligt og hendes parti har stået for på disse områder. Det er ikke en statmand m/k værdig - det er ingen voksen værdig.

Punkt 3 så han hun ingen ideer. Hvor mange gange hår vi ikke hørt om regeringens 'hjerteblod'? Som alt sammen er borgerlige mærkesager. Hun fører den politik, hun kritiserede sønder og sammen inden valget. Ja, ja, jeg ved god S ikke fik 90 mandater alene - men hvornår havde de nogensinde udsigt til det?

Jeg mener ikke den nuværende regering er den rette til at føre Danmark nogen som helst steder hen, mindst af alt i krise. Den tidligere regering skabte nu engang ikke krisen, hvor meget visse venstreorienterede medier og politikere forsøger at fremture. Den var global.

Jeg kan frygte, at Thornings måde at vinde magten på - sig, hvad dine vælgere vil høre, og tag r.... på dem bagefter - vil vinde indpas fremover og yderligere erodere den i forvejen slidte tillid til vores repræsentative demokrati.

Jeg er ikke skuffet over Thorning. Mine forventninger til hende var absolut intet og jeg føler, jeg har fået fuld valuta for den forventning.

Men at hævde, at det er personhetz - det er jo useriøst.

Set i bagspejlet ...

... synes jeg ikke Anker Jørgensen var værre end Helle Thorning-Schmidt.

Det må respekteres, at Anker Jørgensen ikke var akademiker og kom fra et fagforeningsjob til statsminister, indenfor få dage.

Helle Thorning-Schmidt er akademiker, hun har gået i det politiske miljø i EU i en del år, hun har haft næste seks års forberedelse fra hun blev formand for S og til hun blev statsminister - og vidste hele tiden, at statsministertiden ville komme før eller siden.

Så uanset hvor godt udgangspunkt Helle Thorning-Schmidt har haft, har hun intet fået ud af sin baggrund og lange "forberedelsestid".

Ha hahaha

Sluk lyssværet, så kan du bedre se HTS uduelighed

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at deltage i debatten.

Tophistorier Gå til forsiden