Sådan skal de sidste blive de første i jobkøen

Kun 43 langtidsledige har indtil videre fået akutjob hos regionerne, viser ny opgørelse. Strider visionen om at sætte de bageste forrest i køen for meget imod arbejdsmarkedets logik?

Foto: Torben Christensen

I årtier har kernen i kommunernes beskæftigelsespolitik været denne: Få så mange som muligt i job og helst så hurtigt, de melder sig på jobcentret, som overhovedet muligt.

Sidst ind, først ud. Eller forebyggelse af langtidsledighed, om man vil.

Men med regeringens akutpakke, der skal hjælpe de op mod 35.000 udfaldstruede dagpengemodtagere fra at falde ud af systemet, er der pludselig kommet en ny og smallere guideline for succes:

Nu gælder det ikke først og fremmest om at få de sidst tilkomne i ledighedskøen ud af dagpengene, men om at redde de først tilkomne fra kontanthjælpen.

De sidste skal blive de første, og de første de sidste, kan man sige.

Men det er en underlig ulogisk omprioritering, mener Henrik Rasmussen (K), der er borgmester i Vallensbæk Kommune.

»I stedet for at fokusere indsatsen på at få dem, som kommer hurtigt ind, hurtigt ud, skal vores jobcentre nu vente på, at de ledige kommer ned bagest i køen. Men når først folk er blevet langtidsledige, kan vi jo ikke gøre meget andet end at sætte et akutjobopslag op,« siger han.

»Ressourcerne er meget bedre brugt på en hurtig håndholdt indsats over for dem, som lige er blevet ledige, som vi ved virker. I stedet risikerer vi, at endnu flere bliver langtidsledige i mellemtiden, og hvad gør vi så til august, når der ikke er flere penge i akutpakken? Så er vi jo lige vidt,« siger han, og påpeger at selve designet af ordningen strider mod beskæftigelsessystemets logik.

Kun få får akutjob

Skal man tro tallene, er det nu ikke fordi det ændrede fokus er kommet særlig mange af de udfaldstruede til gode endnu.

Alt imens arbejdsgiverne hver dag kan fremvise flere og flere opslåede akutjob (målsætningen er at nå op på 12.500), går det anderledes sløjt med faktisk at ansætte de langtidsledige, viser en ny opgørelse fra regionerne, der er den første af sin art.

Ud af 1.745 opslåede akutjob er kun 43 gået til målgruppen. »Et rystende lille tal«, som Verner Sand Kirk, administrerende direktør i AK-Samvirke udtrykker det.

Og det er ellers ikke, fordi kommunerne ikke gør deres for at hjælpe de langtidsledige på vej. I Holbæk har man sågar ansat to ekstra medarbejdere ud over de af regeringen bevilgede konsulenter, fortæller arbejdsmarkedschef i kommunen Kasper Kyed:

»Hvis vi kun havde haft de to ekstra ansatte, som vi har fået med regeringens akutpakke, var vi nok blevet nødt til at nedprioritere dem, der ikke har været ledige særligt længe, men som jo stadig skal i arbejde så hurtigt som muligt,« siger han.

Der er i princippet også god ræson i at bruge ressourcer på at få de udfaldstruede i job, understreger arbejdsmarkedsøkonomer.

Mens de korttidsledige per erfaring er mere attraktive for arbejdsgiverne, risikerer de langtidsledige nemlig at blive endnu mere stigmatiserede og diskvalificerede, hvis de ryger ud af dagpengesystemet.

Det er dyrt for dem selv – og ikke mindst for statsfinanserne.

»Men det er selvfølgelig et problem, hvis indsatsen for de langtidsledige går for meget ud over den normale aktivitet. I en eller anden forstand fremtvinger man jo en situation, hvor flere når et punkt, hvor de så skal have et akutjob,« siger Torben M. Andersen, der er professor i økonomi på Aarhus Universitet.

Eller som arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Flemming Ibsen udtrykker det:

»Den måde, vi gør det på i dag, handler sådan set bare om at røre rundt i gryden. Vi får de langtidsledige ud på arbejdsmarkedet, men til gengæld bliver de korttidsledige ledige i længere tid. Vi fordeler så at sige ledigheden mellem grupperne.«

Men hvis alle indsatser er sat ind på at få de langtidsledige i job, hvorfor besætter de så ikke de stillinger, som er designet netop til dem? Strider visionen om at sætte de bageste forrest i køen simpelthen for meget mod arbejdsmarkedets logik?

Det giver i hvert fald ikke mening for virksomhederne at forpligte sig til at ansætte bestemte grupper frem for andre, fastslår chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening Jørgen Bang-Petersen:

»Arbejdsgiverne vil gå efter dem, der passer bedst til jobbet, og det er jo ikke en kvalifikation i sig selv at være langtidsledig.«

Sådan skal de sidste blive de første i jobkøen