Sådan vil regeringen reformere de studerendes SU

Regeringen vil gennem en række tiltag forsøge at få landets studerende hurtigere gennem deres uddannelser. Forslagene stiller både krav til de studerende og til landets universiteter.

Morten Østergaard på pressemødet tirsdag 19. februar 2013 om regeringens SU-reform. Foto: Keld Navntoft

Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) har tirsdag eftermiddag præsenteret regeringens udspil til en SU-reform, der skal skaffe to milliarder kroner til statskassen ved at få landets studerende hurtigere gennem deres uddannelser.

SU-reformen består af otte hovedforslag, som regeringen vil forsøge at skaffe flertal til gennem den kommende tid:

  • 1. Hvis de studerende påbegynder deres videregående uddannelse mere end to år efter den adgangsgivende eksamen, mister de retten til det sjette SU-år. Dermed vil man kun kunne modtage SU på den videregående uddannelse svarende til den normerede studietid. Regeringen foreslår samtidig, at reglen om en karakterbonus på 1,08 afskaffes.
  • 2. Fremover skal det højest være muligt for de studerende at være op til seks måneder forsinket på deres videregående uddannelse, inden SU-udbetalingen stoppes. Regeringen vil desuden gøre det obligatorisk, at de studerende tilmelder sig eksamen og prøver, ligesom muligheden for at melde fra skal droppes.
  • 3. Regeringen vil af med de forhindringer, der kan give forsinkelser for de studerende undervejs. Det skal for eksempel være lettere at overføre merit ved studieskift.
  • 4. Universiteterne skal hjælpe til at nedbringe den gennemsnitlige studietid med 3,7 måneder for de studerende ved for eksempel at forbedre rammerne. Lykkes de ikke med opgaven, vil det udløse mindre bevilling.
  • 5. For de unge, der supplerer deres gymnasiale uddannelse med gymnasiale suppleringskurser, skal det kun være muligt at modtage SU til de såkaldte turbokurser.
  • 6. Regeringen vil indføre et loft over antallet af ungdomsuddannelser, som unge kan begynde på og fortsat få SU til. I dag er der ingen begrænsninger, men fremover skal det kun være muligt at påbegynde fem ungdomsuddannelser med SU.
  • 7. SUen til hjemmeboende studerende skæres, og den gøres samtidig afhængig af forældrenes indkomst. Det betyder, at studerende med vellønnede forældre kan se frem til mindre i SU, hvis de fortsat bor hjemme, ligesom det generelle grundbeløb sænkes.
  • 8. SUen skal fremover reguleres med samme procent som de øvrige overførselsindkomster. Som det er i dag, stiger SUen med en takst, der ligger højere end andre overførselsindkomster.

Kommentarer

Der bliver nok ikke mange hjemmeboende

Problemet er blot at det er billigere for det offentlige, hvis de unge bliver boende hjemme. Så det er en dum ide at øge motivationen til at flytte ud.

At skære i SU'en er en start

Man må lige huske på at udeboende SU nu er 5.700 kr. om måneden, hvilket giver 68400 kr. på et år. Dette er langt under bistandshjælpen, som bl.a. også går til folk, som ikke er motiverede for at tage en uddannelse. At de ikke er motiverede kan man sagtens forstå.

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at deltage i debatten.

Tophistorier Gå til forsiden