Sass afviser kupplaner mod Thorning

Helle Thorning-Schmidt er også Socialdemokraternes kandidat til næste valg, fastslår Henrik Sass Larsen efter kuprygter.

Thomas Sand, Berlingske Nyhedsbureau Thomas Sand, Berlingske Nyhedsbureau
Henrik Sass Larsen afviser kuprygter mod statsministeren i S. Foto: Torkil Adsersen

Socialdemokraternes gruppeformand Henrik Sass Larsen (S) har ingen planer om et kup mod statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), skriver Børsen.

- Det er ikke en mulighed at udskifte Helle Thorning-Schmidt som formand for Socialdemokratiet. Og hun er vores statsministerkandidat, når vi når frem til næste valg. De tider, hvor Socialdemokratiet rendte rundt og udskiftede leder i utide, er ovre, siger han til avisen.

Weekendavisen skrev for nogle uger siden, at utilfredsheden med partilederne hos Socialdemokraterne nu var så stor, at der blev talt om et formandsskifte, og her skulle Sass Larsen ifølge avisen have en nøglerolle, men det afviser han. Han mener dog, at spekulationerne nu er blevet så store, at han er tvunget til at udtale sig.

Læs mere: Katastrofal lav tilslutning til Socialdemokraterne

- Jeg har noteret, at det ikke er nogen option ikke at sige noget, for lige pludselig så opstår der de spekulationer i offentligheden, siger han til Børsen.

Han advarer samtidig mod at genoplive 90-ernes fløjkrige i partiet.

- Hvis man lige pludselig har tænkt sig at genoplive den kultur, hvor socialdemokrater rendte rundt og talte dårligt om socialdemokrater, så ville det være stik imod alt, hvad jeg har siddet og arbejdet for, mens jeg har siddet i ledelsen.

- Derfor bliver det ikke med min gode vilje, at man kommer til at udskifte noget. Og hvis min gode vilje ikke er til stede, så bliver det meget, meget vanskeligt, siger Henrik Sass Larsen til Børsen.

BNB

Læs mere: Helle Thorning tavs om Sass' rockersag

Kommentarer

Tumpen Sass

Hvem pokker tror på hvad denne tomhjernede løgnagtige rockertype skræpper op om? Men lad bare madammen vedblive at skade Danmark, hvis det ellers kan lade sig gøre, at gøre mere skade

Truer han?

".. Og uden min gode vilje bliver det meget, meget vanskeligt"?!

Rygter!

Man gør klogt i ikke at tro på rygter, FØR de fra officielt hold er blevet benægtet.
Erling Jensen, cand.jur

ALLE ønsker en anden leder for landet!

Der går ikke røg af en brand uden at der er ild, så selvfølgelig er ideen nu levende og tændt, om muligheden for, at skifte lederen ud.

Men problemet er, at finde den rette måde, også om det i det hele taget er muligt,at få nok internt opbakning til det, så længe den nuværende formand også bære titel af statminister.

Det afgørende vendepunkt, kan være der hvor de "menige" socialdemokrater må vurdere, om det er mere skadeligt for partiet, at beholde den nuværende formand, eller det vil være mere fornuftigt og gavnligt hurtigst muligt, at få en ny, ikke af personlige årsager, men for partiets skyld.

Næste prøvelse vil senest stå til kommunevalget, hvor jeg tror det kommer til, at gøre rigtigt ondt for det gamle parti.

Men, som jeg ser hovedproblemet for socialdemokratiet, så er det jo, at de i dag ikke føre socialdemokratisk politik, statministeren opføre sig, som om hun er medlem af de radikale, og hvis man ikke viste bedre, så havde jeg aldrig gættet hun var medlem af S, og sådan tror jeg mange af de hidtidige socialdemokratiske vælgere egentligt har det, og derfor søger de alternativer, som mere ligner de oprindelige socialdemokratiske meninger og holdninger.

Til gengæld...

er der næppe tvivl om, at den små fru? Thorning-Schmidt glæder sig til at blive formfuldendt afsat af vælgerne.. endnu engang, om man så må sige. Så kan hun smilende trække sig ud og gå ned til sit elskede EU med fire års statsminister på CV'et. Dernede er der ingen demokratisk kontrol af noget som helst, så der kan hun boltre sig med vennerne i passende afstand fra folk og presse.

HTS fik pladsen fordi Socialdemokraterne skulle bruge 'en ung kvinde, der kunne brænde gennem medierne' og ikke fordi partiet skulle bruge en dygtig leder med indsigt og slagkraft. Der var ikke mange, der ville have hende for et år siden og endnu færre i dag.

Men fint at stille hende op igen om tre år - så er vi sikre på et massivt blåt flertal.

Fodt med en klar udmelding

Det er godt og nødvendigt, at Henrik Sass Larsen melder klart ud, så ingen kan være i tvivl om Helle Thornings lederskab for Socialdemokraterne mange år frem i tiden.

Iøvrigt har jeg stor respekt for, at hun ihærdigt knokler videre for at skabe resultater - både herhjemme og ude i verden. Trods den modbydelige hetz, der kører hver dag, og de mange forsøg på karakter-mord, som borgerlige står bag.

Hvor kunne de mange spildte kræfter dog bruges bedre!

Pressen eller offentligheden?P

Jeg mindes ikke , at jeg har oplevet en pressehetz mod en statsminister, som den, der er iscenesat af venstres pressetjeneste og styret af de, der nu er på krogen i skattesagskommisionen.
En hetz, der er støttet af de blå aviser.
Præsident Obama udtalte forleden : jeg er præsident for nationen og ikke for et parti og ikke for en fraktion.
Blå blok skader i den grad nationens interesser ved form og indhold på hetzen! Støjberg og andre smider ikke bare bananskræller men hele skraldebøtter ud foran den demokratisk valgte statsminister.
Pressehetzen fortsætter med venstres pressetjeneste i sufflørkassen.
(Jeg har noteret, at det ikke er nogen option ikke at sige noget, for lige pludselig så opstår der de spekulationer i offentligheden, siger han til Børsen.)
Det er ikke 'offentligheden' men pressen, der skaber 'underholdning' , samfundsfjendtlig underholdning, så der er noget at skrive om.
Derudover kan den 'gode' Sass godt have en ballon han vil have afprøvet.

Det er sjovt ...

... at "de røde" altid har så meget mod den blå presse - det er da aldrig problemer når I skal skrive her.

Og hvis det er SÅ vanskeligt - så hold jeg til Information og de andre "røde" aviser - eller løb risikoen, og lav din egen avis.

LO blev træt af at betale underskuddene, men I er jo klart dygtigere - så det er da bare sætte bolig, hus og "tilværelse" på spil, og komme i gang - Torben Knudsen!

Det er muligt, Obama sagde som du skriver - i Danmark er Helle Thorning-Schmidt helt tydeligt statsminister for sig selv, og så selvfølgelig for EU.

Danmark og danskerne er ikke omfavnet af hendes "varme hjerte" - kun en nødvendighed, der skal overstås.

-

Jeg har købt cola og popcorn, så nu kan showet godt begynde!

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at deltage i debatten.

Tophistorier Gå til forsiden