Selvejende folkeskoler møder massiv modstand

Der lyder et rungende nej til lærerformand Anders Bondo Christensens forslag om selvejende folkeskoler fra skolelederne og KL. Også børne- og undervisningsministeren er skeptisk.

Cathrine Bloch Pia Glud Munksgaard, Berlingske Nyhedsbureau
Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo, er åben overfor at lade landets folkeskoler være selvejende institutioner. Foto: Keld Navntoft

Selvejende folkeskoler er en rigtig dårlig idé, lyder det fra flere sider, efter lærerformand Anders Bondo Christensen i månedsmagasinet Mandag Morgen Navigation har erklæret sig åben over for, at folkeskolerne skal bestemme selv.

Lærerformanden håber på, at selvejende folkeskoler vil højne niveauet og mindske risikoen for, at skolerne og lærerne konstant bliver kastebold mellem staten og kommunerne.

- Hvis omkostningerne til administration er for høje i det danske skolesystem, er det ikke en hellig ko for mig. Jeg er åben for at gøre skolerne til selvejende institutioner, siger Anders Bondo til Mandag Morgen Navigation.

Læs mere: Bondo vil have selvejende skoler

Men det synes Kommunernes Landsforening (KL) ikke er en god ide.

- Folkeskolen står over for nogle rigtig store udfordringer om, at mange forlader folkeskolen uden at kunne læse, skrive eller regne. Der er ikke nok, der får en ungdomsuddannelse, og alle børn skal lære mere, end de gør nu. Det er nogle opgaver, vi er nødt til at løfte i fællesskab på både nationalt og kommunalt plan, siger formand for KLs Børne- og Kulturudvalg, Jane Findahl.

Derfor er det ifølge hende dumt at lade landets knap 1.400 folkeskoler »køre i hver deres retning«, da det er vigtigt, at alle aktører samarbejder, hvis folkeskolen skal være en succes. Det gælder både folketingspolitikere, lokalpolitikere, lærere, elever og forældre, så skolerne ikke selv skal løfte de store udfordringer, mener hun.

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) er ved at forberede regeringens udspil til en kommende folkeskolereform, og selvejende skoler er ikke på dagsordenen, fortæller hun.

- Vi har ikke konkrete idéer om at komme med et udspil om at gøre folkeskoler selvejede, men vi har en klar ambition om, at vi vil give skolelederne bedre mulighed for at lede folkeskolerne, og det er det, jeg mener, diskussionen bør handle om, siger hun.

Hun erklærer sig dog enig med Anders Bondo Christensen i, at der skal afskaffes unødigt bureaukrati i folkeskolen, men det løses ifølge ministeren ikke ved bare at lave selveje, og det er heller ikke en garanti for en bedre skole for eleverne.

Skolelederne selv er bange for, at selvejende skoler vil betyde en nedprioritering af folkeskolens opgave om at stå for almen dannelse, der ikke kun handler om uddannelse og læring.

- Et rent selveje vil betyde, at man nedprioriterer den samfundsmæssige opgave, skolerne skal løse, som i høj grad kræver et fællesskab. Den opgave kan vi ikke bare kaste ud til folkeskolerne alene, for det vil ende i en eller anden frihedsrus, siger formand for Skolelederforeningen, Anders Balle.

»Helt barokt,« lyder det fra Liberal Alliances børne- og undervisningsordfører, Merete Riisager, der mener, at Anders Balle udviser manglende tillid til sine egne medlemmer. Hun er i stedet meget positiv over for Anders Bondo Christensens udmelding.

- Det er jo aldeles fremragende, for frihedsdagsordenen har været helt fraværende i skoledebatten. Hvis vi skal forbedre folkeskolen, så det kan mærkes, så skal skolerne have mere frihed, og så skal vi ikke fortsætte ad den vej, hvor vi lægger mere og mere centralistisk styring på, siger hun.

Merete Riisager peger desuden på, at det har ført til positive resultater for gymnasierne, da de blev selvejende i forbindelse med strukturreformen i 2007, og at man bør kunne overføre den erfaring til folkeskolen.