Skandalesager ryster Slotsholmen, men få vil ændre systemet

Hvem tør at ændre embedsværket? Læs analysen fra Bent Winther, Berlingskes politiske redaktør.

Morten Bødskov måtte overdrage sin post som justitsminister til den socialdemokratiske partifælle Karen Hækkerup i december, efter at han havde givet forkerte oplysninger til Folketingets retsudvalg. Eksemplet er det seneste, hvor topembedsmænd bliver en del af en betændt sag. Foto: Bax Lindhardt

Rækken af topembedsmænd, som er røget i uføre i den seneste tid, er lang. I Skatteministeriet, i Udviklingsministeriet, i Integrationsministeriet og senest i Justitsministeriet. Nogle har måttet gå, andre skal gennem undersøgelser og langvarige tjenstlige forhør. Departementschefer indskærper i disse uger, at »nul fejl« er vejen frem, der er ikke plads til flere sager uden, at hele systemet rokker.

De færreste tror dog på, at vi har set de sidste af denne type sager, men det store spørgsmål er, om der er en rød tråd i de mange sager - en strukturel årsagssammenhæng med dertil hørende kur. Det har der været mange bud på på det seneste, og de er langtfra entydige.

I embedsmændenes fagforening, DJØF, mener man, at der er tale om en række tilfældigheder. Det nuværende system er godt og solidt, men der sker fejl, og de skal naturligvis undersøges. Folketingets formand, Mogens Lykketoft (S), har peget på, at de mange alvorlige fejl må skyldes nedskæringer i centraladministrationen. Der er ganske enkelt ikke tid til at være så grundige og omhyggelige som tidligere. Venstres Søren Pind mener, at politikere, der udpeges til ministre, er for dårlige til at holde embedsmændene i snor, og det har de været, siden Poul Schlüter (K) var statsminister.

Og så er der alle dem, der mener, at det hele skyldes en uheldig sammenblanding af embedsmandens rolle som både politisk rådgiver og neutral sagsbehandler. Det er især nogle af de yngre politikere i Folketinget, som argumenterer for, at man bør indføre et system som i Sverige og andre lande med politisk udpegede statssekretærer eller viceministre.

Læs mere: Statsrevisorerne svarer igen på skatteministerens kritik

Læs mere: Thomas Larsen: Resolut oprydning i Justitsministeriet

Endelig er der den indlysende forklaring, at mængden af fejl nok stort set er den samme, men før kom de ikke frem i lyset. Den nuværende regering er en mindretalsregering uden et alt for fast grundlag, og det betyder, at selv den mindste sag blæses stor, fordi regeringens parlamentariske grundlag - det vil sige Enhedslisten - fra tid til anden vakler. Alting undersøges, og intet fejes bare ind under gulvtæppet. Daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) kunne som regel stole på sit politiske flertal og med sindsro banke ministerstorme ned godt hjulpet af stærke spindoktorer og effektiv krisestyring.

Som tidligere beskrevet i Berlingske Politiko deler diskussionen om embedsmændenes rolle sig i tre »skoler«. Der er dem, som vil reformere, og dem, der vil bevare, og så er der en voksende gruppe af tvivlere. Og dem, der vil bevare det nuværende system af - på papiret - neutrale embedsmænd, er langt i overtal og omfatter den nuværende regering, eksperter fra universiteterne og hele toppen af centraladministrationen. Måske ikke så underligt at de nuværende departementschefer ikke ønsker ændringer. Et nyt system med politisk udpegede embedsmænd vil alvorligt svække departementschefernes indflydelse på ministrene.

Mens der ikke er enighed om årsagerne, og hvad der i givet fald skal gøres for at undgå fejl og skandaler i fremtiden, er der bred anerkendelse af, at presset på en minister i dag er langt større end tidligere. Det skyldes dels medierne, som holder åbent 24 timer i døgnet og forventer svar på konkrete sager inden for få timer. Der eksisterer desuden en forventning om, at alt er åbent og tilgængeligt - en følge af at informationer offentliggøres og spredes langt lettere og hurtigere end tidligere. Derudover er antallet af love og sager vokset blandt andet sammen med det internationale samarbejde, og presset fra Folketinget er forøget betydeligt i form af forespørgsler, spørgsmål i Folketinget og samråd.

Systemet med særlige rådgivere - spindoktorer - blev netop opfundet for at aflaste ministeren både i forhold til medierne, men også som buffer og politisk ideudvikler i forhold til embedsapparatet. Sidste år offentliggjorde en kommission nedsat af regeringen sin betænkning efter længerevarende stærk kritik af de særlige rådgivere.

Læs mere: »Hjemsendelse sender chokbølger gennem Slotsholmen«

Læs mere: Nu står embedsmændene for tur

Kommissionen advarede mod, at regeringens ministre ansætter flere spindoktorer end de mellem en og to, der er niveauet nu. Af betænkningen fremgår det, at det er »væsentligt at understrege, at et større antal særlige rådgivere pr. minister vil kunne forrykke den nuværende balance mellem den rådgivning, ministeren modtager fra de særlige rådgivere, og den rådgivning, ministeren modtager fra det faste embedsværk«. Altså et solidt forsvar for det neutrale embedsværk.

Kommissionen kalder det »en glidebane«, hvis en regering vælger at ansætte flere særlige rådgivere i ministerierne, end den har i dag.

»Med et større antal særlige rådgivere pr. minister vil der således kunne blive tale om en glidende udvikling i retning af et anderledes centraladministrativt system svarende til systemer med politiske kabinetter, statssekretærer og viceministre,« skrev udvalget med professor Jens Peter Christensen i spidsen.

Så mens der næppe er udsigt til ændringer på den korte bane, holder man vejret i departementerne på Slotsholmen og håber, at der ikke dukker nye belastende sager op lige med det samme.

Kommentarer

Løser statssekretærer problemet?

Ville en statssekretær eller viceminister have ændret noget? Det er stadig ministeren, der bestemmer. En professionel embedsmand må vel antages at være bedre til at holde ministeren på den smalle sti end en yngre politiker, der er kommet i ministerlære. De mest kvalificerede vil måske så foretrække den private sektor, hvis vejen til toppen bliver længere. Resultatet kan let blive, at embedsværket bliver ringere, og det er vel ikke det, man skal arbejde hen imod. Embedsværket har fejlet, men er det største problem ikke det af Søren Pind påpegede, for svage ministre?

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at deltage i debatten.

Tophistorier Gå til forsiden