Skepsis over kommunernes byggemilliarder

Regeringen hæver det udskældte anlægsloft med to milliarder kroner. Det skaber ny vækst, lyder det fra Margrethe Vestager, men flere tvivler på målsætningen.

Merian Garde Gräs Mads Mostrup Jensen, Berlingske Nyhedsbureau
ARKIVFOTO. Foto: Henning Bagger

Kommuner med uforløste byggedrømme får nu fornyet håb. Regeringen har sammen med Kommunernes Landsforening (KL) aftalt at hæve det såkaldte anlægsloft med omkring to milliarder kroner og give kommunerne mulighed for at bruge i alt 18 milliarder på byggeri i 2013.

Pengene kommer fra kommunernes egne driftsbudgetter. Kommunerne vil ikke bruge nær så meget på driften, som de har lov til, så de midler føres nu over til anlægsområdet.

- Det glæder mig, at kommunerne på denne måde kan styrke de fysiske rammer i kommunerne, og at vi samtidig øger de offentlige investeringer til gavn for væksten og beskæftigelsen, siger økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R).

Fra KL og flere borgmestre bliver aftalen mødt med begejstring. Det er sund fornuft at give kommunerne mulighed for at bruge pengene, hvor der er brug for det, lyder meldingen fra blandt andre Aarhus’ Jacob Bundsgaard (S).

- Desuden er jeg overbevist om, at vi i den nuværende situation med for høj ledighed må gøre, hvad der er muligt for at sætte gang i økonomien, og her er et højere tempo i det kommunale byggeri et rigtig godt tiltag, siger han.

Målsætningen om mere vækst bliver dog mødt med udbredt skepsis. Eksempelvis tvivler tænketanken CEPOS’ cheføkonom, Mads Lundby Hansen, på, at omrokering af offentlige midler vil skabe nye arbejdspladser.

- Man flytter bare to milliarder kroner fra driftsrammen til anlægsrammen i den offentlige sektor, og det giver i princippet ikke øget vækst, siger cheføkonomen, der påpeger, at fremrykning af offentlige investeringer historisk set har haft svært ved at slå igennem.

- Det tager tid at planlægge offentlige investeringer, der skal ændres i lokalplaner med videre. I det perspektiv er der mulighed for, at det ved udgangen af 2013 viser sig, at den forhøjede anlægsramme ikke er brugt, siger han.

Enhedslisten tvivler også på, at flere anlægskroner vil give flere arbejdspladser.

- Anlægsinvesteringer medfører flere materialeudgifter og maskiner og altså en mindre andel af pengene til løn og arbejdspladser. Derfor spænder omlægningen af midler fra service til anlæg ben for mere beskæftigelse i kommunerne, siger finansordfører Frank Aaen (Ø).

Hørsholm er en af de kommuner, der står på spring for at bruge flere penge på byggeri. Men beslutningen om at hæve anlægsloftet kommer for sent, mener borgmester Morten Slotved (K).

- De burde have hævet loftet, da vi lavede budgetterne sidste år. Nu har vi lagt budget for 2013, så hvis vi skal bruge flere penge på byggeri, må vi genåbne driftsbudgettet. Men vi har lagt os fast på det serviceniveau, vi ønsker, siger Morten Slotved, der ikke er i tvivl om, hvad det vil betyde, hvis en kommune som Hørsholm vælger at skære på driften.

- De fleste penge på driftsbudgettet går jo til lønninger, så vi bliver nødt til at fyre medarbejdere, siger borgmesteren.

Samme frygt nærer formanden for hovedorganisationen FTF, Bente Sorgenfrey.

- Det kan være positivt at hæve anlægsloftet, men det må ikke betyde flere fyringer i det offentlige. Det vil gå yderligere ud over kvaliteten, siger hun.

Aftalen mellem regeringen og KL ventes endeligt godkendt på af KLs bestyrelse torsdag.