Skoleelever står til tre års ekstra skolegang

Nye ugentlige timetal for alle klassetrin og mere undervisning for lærerne er på bordet, når regeringen i næste uge fremlægger udspil til folkeskolereform.

Signe Damgaard, Berlingske Nyhedsbureau Signe Damgaard, Berlingske Nyhedsbureau
Arkivfoto. Foto: Morten Stricker

Seks timer dagligt skal eleverne i 0.-3. klasse gå i skole. Fra 4.-6. klasse drejer det sig om samlet set 35 timer om ugen, mens de ældste elever på folkeskolen skal undervises lige så længe, som en almindelig arbejdsuge varer, 37 timer.

Sådan lyder regeringens udspil til en folkeskolereform, som Morgenavisen Jyllands-Posten er kommet i besiddelse af.

I alt svarer det samlet til tre ekstra års skolegang i forhold til nu. De nye minimumstimetal ligger altså på 30, 35 og 37 timer, som gøres obligatoriske, hvis det står til regeringen.

Allerede tidligere på ugen kom det frem, at de danske folkeskoleelever skal have flere timer, når regeringen øger minimumstimetallet bliver hævet, ligesom det også blev pointeret, at lærerne møder krav om, at de - for at kunne opnå de nye mål - tilbringer mere tid på skolen med undervisning. Dog er det først nu, at sløret bliver løftet for de konkrete timetal for de forskellige årgange.

Læs mere: Skoleelever frabeder sig flere af de samme timer

Når overenskomstforhandlinger går i gang, vil kommunerne, som sidder over for lærerne, gå langt for at få deres krav gennemført, forklarer KLs chefforhandler, Michael Ziegler (K).

- Målet er at nå hele vejen. Det er ikke bare den rituelle stammedans op til en overenskomstforhandling. Vi mener det, siger Ziegler, som også er borgmester i Høje-Taastrup Kommune, til jyllands-posten.dk.

Læs mere: Forældre: Flere timer skal ramme bredere

Den er lærerne dog ikke med på, gør deres formand, Anders Bondo Christensen, klart.

- Regeringen har ikke på et eneste tidspunkt ønsket at drøfte det her med os, selv om vi har sendt brev til statsministeren med et ønske om dialog. Hvis det står til troende, at lærerne stort set skal finansiere reformen, forstår jeg slet ikke regeringen, siger han til jyllands-posten.dk om udspillet.

Kommentarer

Delebørn, Socialt samvær, Rejsetid

Det er i forvejen utroligt stressende for delebørn at:

1. opretholde godt socialt netværk to steder
2. Rejse mellem mor og far
3. være aktive i holdsport, hvor kampe ofte spilles i weekender.

Ja, i det hele taget at få fritiden til at slå til.

Er det magtpåliggende, at Staten overtager vores dejlige unger?

Tænk jer grundigt om!

Danmarks Fremtid Afhænger

af os!
Jeg tror ikke i regeringen forstår konsekvenserne, hvis deres nye plan bliver indført!
De har tænkt sig at folkeskole elever fra 0. – 3. Klasse skal gå i skole 30 timer om ugen.
4. – 6. Klasserne skal så gå i skole i 35 timer om ugen???

Og sidst, så skal elever fra 7. – 9. Klasse gå i skole 37 timer om ugen??
Selv sidder jeg som folkeskole elev, og jeg elsker det faglige.
Men hvis vi folkeskole elever skal være i skole 37 timer om ugen, fra 08.00 - 16.00, og bagefter får lektier for- så mister vi vores tankefirhed. Vi ville gå døde i undervisningen, og selv de mindste elever ville miste evnen til at tænke for dem selv, da alt villle gå op i undervisning. Udover det, så tager de vores menneskerettighed.
Menneskerettighed nr. 3: Retten til Fritid og leve frit.
Menneskerettighed nr. 24: Retten til at lege.

Der ville jo simpelthen ikke være tid til at kunne være for sig selv.
Alt ville blive fagligt, og på trods af hvor meget jeg elsker faglighed, så elsker jeg min kreativitet højere.
Tænk på alle de stakkels elever som har brug for en speciel undervisnings metode. Skal de blive sat ind i en folkeskole 37 timer om ugen, med en sur og tvær lære og en undervisnings metode som de ikke forstår?
De gavner dem da ikke, det gør det bare værre for dem.
Niveauet ville ikke hæves. Det ville sænkes.

Med en fyldt og larmende klasse af børn fra folkeskolen, og 8 timers skolegang om dagen, ville alle blive skadet af det.

Selv har jeg en storebror som ikke har været istand til at kunne klare sig fagligt af nogen skader han har. Ville det være fair at sætte en dreng som ham ind i en larmende klasse, en provokerende og muligvis mobbende klasse?
Hvis du spørger dem bag dette, siger de selvfølgelig at der ikke vil være lektier. Men det kan man ikke komme uden om. Den selvstændige arbejdsprocess som man laver derhjemme er vigtig, og selv hvis de fjernede den, så ville vi miste endnu mere undervisning.

Og for hvad, for at regeringen kan spare penge?
Skal det gå ud over børnene og Danmarks fremtid?
Hvis du spørger en skare folkeskole lærere, eller folkeskole elever er der klart stemning imod dette.
I kan sagtens kigge skævt til mig og tænke at jeg bare er et latterligt barn. Men jeg er også en folkeskole elev. Jeg er bare en af de mange børn og lære som det vil gå ud over. Jeg har også en mening og en holdning til dette. Og jeg stemmer imod.

Vær med folkeskolen, og red Danmarks fremtid. Eller gå imod.
Ingen ved hvad der vil ske, og jeg dømmer ikke folk for hvad de vil vælge. Det er deres valg. Men det ser sort ud for folkeskolen.
Og det er vores ansvar at redde den!

Hvordan skære i lærernes forberedelse?

Den øgede undervisning skal angiveligt finansieres ved, at lærerne skal forberede sig mindre, men der er ingen planer om at reducere i mængden af opgaver, læreren i følge gældende lov SKAL løse i sin forberedelsestid:

1. Valg af emner og temaer ud fra fagenes og de obligatoriske emners trin- og slutmål jf.
folkeskolelovens §§ 5, 7 og 10 – link:
https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=133039
2. Overordnet planlægning af tværgående emner og problemstillinger, fag- og temauger, afvikling af
projektopgaver, lejrskole mv.
3. Overordnet vurdering af omfang af behov for undervisning i dansk som andetsprog, jf.
Folkeskolelovens § 5, stk. 7
4. Overordnet planlægning af inddragelse af fx ledelsen og øvrige resursepersoner: skolepsykolog, talehørelærer
samt AKT-, læse-, matematikvejleder mv.
5. Samarbejde med klasse/årgangsteam, afdelingsteam og fagteam
6. Udarbejdelse af årsplaner
7. Overordnet planlægning af samarbejdet med forældrene, jf. folkeskolelovens formålsparagraf mv
Planlægning af konkrete undervisningsforløb
8. Fastlæggelse af mål for undervisningen i samarbejde med eleverne jf. folkeskoleloven § 18, stk. 4
9. Vurdering af materiale- og metodevalg
10. Bestilling af materiale
11. Udarbejdelse af supplerende undervisningsmaterialer
12. Samarbejde og udvikling i forhold til bl.a. fagenes metoder og kontinuitet i fagteam
13. Planlægning vedrørende aktiviteter ud af skolen, lejrskole, gæstelærere, inddragelse af forældre ol.
14. Samarbejde med eleverne om arbejdsformer, metoder og stofvalg jf. folkeskoleloven § 18, stk. 4
15. Inddrage resursepersoner m.h.p. undervisningsdifferentiering, jf. folkeskolelovens § 18, stk. 1 og 2 –
link: http://www.dlf.org/undervisning/fag+og+evaluering/undervisningsdifferent...
16. Samarbejde med klasse/årgangsteam om undervisningens organisering og tilrettelæggelse
17. Tilrettelægge holddannelse mv. jf. folkeskolelovens § 25, stk. 4 - 6
18. Udarbejde informationsskrivelser til forældrene.
Afviklingen af undervisningen
19. Vurdere undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofudvælgelse i
forhold til den enkelte elevs behov og forudsætninger jf. folkeskolelovens § 18, stk. 1 og 2 –
undervisningsdifferentiering
20. Forberede indholdet i den enkelte undervisningstime bl.a. på baggrund af evalueringen af den
foregående undervisning - undervisningsforløb
21. Tilrettelægge undervisningen i forhold til målene for den enkelte elev, jf. § 18, stk. 4
22. Vurdere og tilrettelægge særlige organisationsformer og undervisningsmetoder i forhold til elever
med særlige indlæringsvanskeligheder, jf. inklusionsdagsordenen og folkeskolelovens § 3 a
23. Følge op på og tilrettelægge initiativer i relation til klassens sociale relationer og den enkelte elevs
trivsel.
Opfølgning på undervisningen
24. Løbende evaluering af elevernes udbytte undervisningen, herunder af elevens tilegnelse af
kundskaber og færdigheder i fag og emner set i forhold til trin- og slutmål, jf. folkeskolelovens § 13,
stk. 2
25. Regelmæssig orientering af forældrene vedrørende elevernes udbytte af undervisningen
folkeskolelovens § 13, stk. 1
26. Løbende kontakt med forældrene vedrørende elevernes sociale trivsel
27. Rette og vurdere lektier, opgaver og test
28. Udarbejde skriftlige elevplaner og uddannelsesplaner, jf. folkeskolelovens § 13 b
29. Vurdere og udarbejde karakterer og udtalelser, jf. folkeskoleloven § 5, stk. 5 og 6
30. Fælles evaluering i klasse/årgangsteam
31. Opfølgning på elevernes udbytte af undervisningen i forhold til skolens ledelse, resursepersoner mv.
32. Udvikling af undervisningen i fagteamet.
Andre opgaver i relation til forberedelse og efterbehandling af undervisningen
33. Udarbejde indstilling til specialundervisning
34. Underretning til sociale myndigheder
35. Udtalelser indhentet af offentlige myndigheder – skilsmissesager mv.
36. Faglig ajourføring.

Helhedsskolen klinger som et ekko fra det gamle Sovjetunionen..

For mig at se ligger helhedsskolen og Statens tiltagende magt over individdet meget godt i tråd med den socialistiske/kommunistiske tankegang at Staten skal bestemme over vores allesammens liv fra vugge til grav. Man pakker så tankegangen ind i floskler om bedre uddannelse giver bedre jobmuligheder, men det er bare gammel vin på nye flasker. Nej, sæt mennesket fri..Vi er ikke Kina eller Sovjetunionen. Vi som forældre bærer selv ansvaret for at vores børn får de bedste muligheder. Det er forældrenes ansvar IKKE Statens.

Nemlig ...

... statsmagtens totalt kontrol over individet - hvordan skal man ellers forsvare et stor offentlig sektor, som S R og specielt SF EL ønsker meget større ....... for "det er jo den offentlige sektor der skaber værdierne her i landet, og bærer samfundet igennem"

Superanstrengende og ikke meget andet

end bøvl med så mange timer. Man kan jo ikke nå sin sport eller anden hobby, og hvad med lektier og familie i hverdagen? Så skubbes det hele til weekenden, men den er jo presset nok i forvejen.

I de senere år har der været en del meldinger om børns stress og forskellige symptomer på mistrivsel. Hvordan mener politikerne, at det passer sammen med at give ungerne flere timer i skolen? Jeg synes, det er noget systemliderligt møg.

Min søn hadede heldagsskolen

30 timer som 7-årig, 35 timer som 10-årig og en fuld arbejdsuge på 37 timer i de store klasser. Jeg ved simpelthen ikke, hvad der sker for politikerne i vores land. Vi er IKKE Kina, vi er IKKE Sydkorea og vi er IKKE USA. Vi er Danmark og danskere, og det her forslag fører kun til en ting; endnu større tilslutning til landets privatskoler og friskoler, men er det virkelig det en socialdemokratisk ledet regering ønsker?
Jeg bor i Svendborg, og her har kommunen allerede gjort, hvad Antorini og co. ønsker at tvinge ind i alle folkeskoler.
I Svendborg Kommune er alle folkeskoler her pr. august 2012 nemlig blevet tvangsindlagt til helhedsskole, hvor børn f.eks. i 2. klasse har 32 skoletimer om ugen. Jo vist, der er 2 timers idræt, 4 timer bevægelse og noget udeskole, men det ændrer ikke ved, at dansk og matematik i 6. time er svært, når man kun er 8 år.
Ej heller ændrer det ved, at min søn på 8 år, som tidligere elskede sin skole, vågner med tårevædede øjne, fordi han ikke orker de mange timer.
Han er som sådan ikke længere på skolen, end han var før, men der er en verden til forskel, om du går i skole i 4-5 timer og så selv kan bestemme de sidste par timer. Eller om nogen "bestemmer" over dig i 6-7 timer.
Så kære politikere; når I nu går i gang med at diskutere helhedsskole og flere timer, så tænk over konsekvenserne. Nogle børn egner sig ikke til helhedsskole, og samtidig har det en lang række konsekvenser for fritidsklubber, musikskoler mv. For børnene bliver for trætte til fritidsaktiviteter og får for sent fri i forhold til musikskolen.
Hvis vi for alvor skal løfte folkeskolen, kræver det stedet opbakning til lærerne og pædagoger, efteruddannelse, supervision og dygtige ledere. Og ikke mindst ressourcer. Stort set over hele landet er der blevet skåret massivt i folkeskolen de seneste år.
Samtidig skal det indtænkes, at der faktisk er en del familier i Danmark, som indretter deres liv med plads til børn. Ikke alle familier herhjemme ønsker deres børn "anbragt" i institutioner og skoler fra kl. 8 til 17.
For vores eget vedkommende har det betydet, at alle vores børn nu er flyttet til privatskole.

Målet ..

... er jo samfundet, hvor det offentlige har fuld kontrol over borgernes tanker og væremåde fra vugge til grav.

Det er jo de ypperste våde drømme hos specielt SFer men også Ser.

Helg og lykke, siger jeg bare.

Mon ikke de fleste lærere vil blive glade for at vide at de nu skal NED på 37 timer om ugen i det faste industrisamfundstidspunkt, 8-16?

Men held og lykke til de politikere der skal ud og fortælle forældrene, at alle forældremøder og samtaler foregår i dette tidsrum og at de kan forvente mere kvalitet i deres børns undervisning ved at lærerne forbereder sig mindre.

Også held og lykke til de politikere der nu skal ud og finde milliarder så der kan oprettes arbejdspladser til alle skolens lærere på samtlige 1500 folkeskoler.

Og held og lykke til forældrene med at skulle forklare deres børn, at de ikke længere må gå til svømning, drama, tennis, fodbold, dans osv, men i stedet skal bruge tiden fra 14 til 16 på at modtage endnu mere undervisning i skolen, hvorefter de skal lave lektier når de kommer udmattede hjem.

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at deltage i debatten.

Tophistorier Gå til forsiden