Søvndal går af som SF-formand

Villy Søvndal træder tilbage som SF-formand uden at pege på en efterfølger.

ARKIVFOTO. SF's leder Villy Søvndal meddelte fredag formiddag sin afgang som formand. Foto: Keld Navntoft

Villy Søvndal går af som formand for SF.

»Tiden er nu kommet til at føre stafetten videre. Jeg har været vanvittig glad for at stå i spidsen for SF i nogle meget interessante og spændende år i dansk politik. Allerede før valget besluttede jeg, at det ikke skulle være mig, der skal stå i spidsen ved det næstkommende valg – spørgsmålet var kun, hvornår tidspunktet var det rette«, skriver Villy Søvndal i en pressemeddelelse.

Læs mere: Möger ikke kandidat til formandspost

Han bliver dog på sin post som udenrigsminister.

Peger ikke på afløser

Ifølge Altinget traf Søvndal den endelige afgørelse om tidspunktet for sin afgang i løbet af sommeren.

Han afviser, at det har noget at gøre med den skattereform, som regeringen i forsommeren indgik med Venstre, og som medførte heftig kritik.

Læs mere: Medie: Astrid Krag stiller op

»Nej, slet ikke. Hverken den eller andre begivenheder i SF har haft noget med det at gøre. Derimod har det spillet ind, at en ny formand skal på plads i god tid inden kommunalvalget - og senere EP-valget og folketingsvalget,« siger Søvndal til altinget.dk.

Læs mere: Özlem Cekic: Villy betalte den største pris

Den afgående formand bliver siddende, indtil en ny leder for partiet er på plads. Villy Søvndal afviser at sige, hvem han foretrækker som sin efterfølger.

Læs mere: Villy Søvndal: Det har været svært at være i regering

Hvad mener du om Villy Søvndals beslutning?

Kommentarer

I bund og grund nok den rigtige

Enig med Knud Madsen ! Özlem Cekic er den ægte "rene" SF-vare/politiker.

Jeg stemmer på Öslem Cekics som ny formand.

Så kan det slet ikke gøres bedre. Det bliver pragtfuldt!!

En udenrigspolitisk støvbold

Blottet for selverkendelse vælger Willy Søvndal at gå af som formand for SF i stedet for at gå af som dansk udenrigsminister. Det havde tjent Danmark bedre, idet han er uden udenrigspolitisk viden, stil og kvalifikationer. Nils K.

En udenrigspolitisk støvbold

På grund af defekt selverkendelse har Villy Søvndal
valgt at gå af som formand for SF i stedet for at
gå af som udenrigsminister til gavn for danske interesser. Udenrigpolitisk er han blottet for almen viden og kvalifilkationer. Nils K

SF er RENT til GRIN

det er rent til grin,hvad har SF opnået ikke en skid ud over at villy nu kan hæve ministerpension resten af livet,og hvad vil SF så vælge til ny formand/kvinde??? endnu en politisk snyder der lover rø... ud af bukserne men ikke kommer med noget typisk SF luskerøvspolitik

Ministerpensionen er hjemme

Hvorfor går han så ikke også af som udenrigsminister?

Elin Qvist

Villy Søvndal exit som formand
Synd og skam.
Han gør et godt arbejde, også for at holde sammen på rebeller og resten af truppen.

Godt arbejde?????

Lever du i en helt anden verden, Elin.
Når selv SF-tumberne ikke gider ham, hvorfor er du så glad for ham?

Om talenter.

Talenter i kystsikring, skak eller politik lærer, hvordan man undgår at tabe, så jyder bygger høfder, slesvigere diger og frisere er mestre i kystsikring med vindmøller på diger og pumper ved sluser.

Talenter i Stilladstroldenes By, se Rådhustårnet, bygger vindmøller ved Anholt og bogtårne med bibliotekstrolde, der oversætter svenske kriminalromaner til dansk og historier om Blekingegadebanden til svensk.

Så ...

... blev det alligevel en dejlig dag !

Så kan der kun håbes på, at det røde regime kløjs i Finansloven med en passiv SF fedtspiller, der ikke kan beslutte noget som helst før SFs "magtapparat" har valgt en ny formand, og der er vel ikke lige nogen åbenlyse favoritter på vej - forhåbentlig fløje og magtkamp.

Nu mangler vi kun Helle TS og Margrethe V kommer frem til samme fornuftige beslutning - så er der da håb for Danmark forude.

Holger Danske er sgu ikke vågnet forgæves !

Trist melding

Det var dog en trist melding at få her til morgen. Tænk en gang: Var Villy blevet siddende som formand, kunne vi være ret sikre på, at SF ved næste folketingsvalg ville komme under spærregrænsen. Dermed ville mange problemer være løst!!!!!!!

Tilslutter mig Jens :-)

Det var da ærgerligt! Nu risikerer vi jo, at partiet får fremgang!

Når det er sagt, så er det et genialt træk, at gøre det nu... Så kan han ikke klandres finansloven som SF-formand!

"Dårlig prioritering af kompetencer."

Jeg havde klart foretrukket at det var udenrigsministerposten som Villy Søvndal var gået af fra – i stedet for formandsposten i SF. Han havde mere succes som formand (før regeringsdannelsen) end som udenrigsminister efter regeringsdannelsen – og skadede samtidig sit gode formandsrenommé.

Så jeg er ikke imponeret over Villy Søvndal s prioritering, og jeg synes det er en umådelig dårlig prioritering af hans gjort af sine egne kompetencer.

Trist melding

Det var dog en trist melding at få. Såfremt han var blevet siddende, kunne vi være nogenlunde sikre på, at SF ved næste folketingsvalg ville komme under spærregrænsen, hvorefter mange problemer ville være løst!!!!

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at deltage i debatten.

Tophistorier Gå til forsiden