Søvndal vil overvåge Egyptens islamister

Vi bedømmer Egyptens nye magthavere på, hvordan de i handling respekterer demokratiet og menneskerettighederne, fastslår udenrigsminister Villy Søvndal efter vedtagelsen af den ny forfatning.

Foto: Keld Navntoft

Vedtagelsen af den ny forfatning i Egypten er et vigtigt skridt i landets demokratisering. Men egypterne har stadig en del arbejde forude, før de er i mål.

Det fastslår udenrigsminister Villy Søvndal (SF) i en kommentar til vedtagelsen af Egyptens ny forfatning, der er i hus efter en folkeafstemning, hvor 64 procent af de, der af gav deres stemme, stemte ja.

- Det er endnu et vigtigt skridt i Egyptens overgang til demokrati. Men processen har til tider ikke været køn og der har været voldelige demonstrationer mellem politiske modstandere og senest præsidentens forfatningsdekret, skriver Villy Søvndal i en skriftlig kommentar til b.dk.

Den ny forfatning beskyldes af Egyptens liberale, sekulære og kristne opposition for at være for islamisk og for at være trumfet igennem af landets politiske islamister. Og ifølge Villy Søvndal er der da også stadig et stykke vej, før det egyptiske demokrati er i mål:

- Der er stadig lang vej før egypterne er i mål. Det næste store skridt bliver det kommende parlamentsvalg. På vejen dertil vil Danmark sammen med EU opfordre præsident Morsi til at gå i dialog med oppositionen om deres kritik, som han lovede dem inden afstemningen. Det bliver afgørende, at Morsi nu vælger at samle snarere end at splitte. Og der bliver behov for en transparent proces frem mod parlamentsvalget, hvis det nye parlament skal sikres mest muligt legitimitet.

Egyptens overgang til et demokrati med legitime institutioner må ikke tages som gidsel i politiske magtkampe og voldelige sammenstød, advarer Villy Søvndal.

- Jeg vil gerne gentage, hvad jeg tidligere har sagt; vi bedømmer Egyptens nye magthavere på, hvordan de i handling respekterer de demokratiske principper, internationale menneskerettighedsstandarder, herunder kvinder og minoriteters rettigheder. Den udvikling vil Danmark sammen med EU følge nøje den kommende tid, bebuder udenrigsministeren.

Kommentarer

Hvilken lettelse

Mon ikke islamisterne i egypten, allerede nu er ved at rette ind, under presset fra denne politiske kæmpe!

Overvåge islamister, godt vi har Villy en fjerdedel.

Jeg vil overvåge, -og glæde mig til at Danmark igen har en rigtig , hel, udenrigsminister.

Lykønskninger på rejsen, Villy

Jeg vil hermed gerne benytte lejligheden til, at ønske Villy held og lykke med 'rejsen'.
Håber du får held til, at holde godt øje med demokratiet's muligheder for overlevelse, dernede.
Skulle det forholde sig således, at din frie fantasi mener, at det kan udrettes herfra, altså under danske himmelstrøg, så snup en snak med herboende islamister først og hør, hvilke tanker de gør sig om demokratiske principper, kvinder og minoriteters rettigheder mm.
Bevidsthedsudvidende øvelse.
Ingen tvivl om det.

Galskaben har nu bredt sig til Egypten

Søvndal vil holde øje med Egyptens islamister!
Vor herre bevares! Det kommer til at gå som i Iran. Alle leden oppositionspolitikere der ikke underkaster sig det nye diktatur bliver simpelthen henrettet.
I Iran blev i første bølge 3000 politiske modstanderes henrettet! Det islamistiske styre i Iran har slet ikke tal på hvor mange af deres egne landsmænd som de indtil nu har dræbt.
Fængslerne i landet er så overfyldte, at folk står i kø for at blive sat ind. Man pågribes og fængsles i flæng.
Her for nylig blev en ung kvinde idømt 5 års fængsle for, helt frivilligt og uden betaling, at have undervist afghanske børn i persisk. (I Iran behandles afghanere som jøderne under nazityskland. Børn lades i stikken) Iran er indbegrebet af galskab og nu ser det ud til at sygdommen har bredt sig til Egypten. Det er dybt bekymrende! Her er det ikke nok, at hr. uld i mund holder øje!

Jeg synes ...

... det ville være bedre at holde øje med Villy !!!

Da Danmark i forvejen har en kombineret stats- og udenrigsminister, der langt foretrækker blitzlysene udenlands end de indenlandske meningsmålinger - behøver Danmark vel heller ikke at Villy er så aktiv - han har jo optjent sin ministerpension.

Jeg har en langt BEDRE idé...

Hvad med om denne Villy Søvndal istedet begyndte at holde øje med islamisterne HERHJEMME?!?

Du ved, Villy, alle dem du bad skride ad H...til for en del år siden!!!
De er her stadig og med dem utallige flere tilvandrede siden da...

Vi ser hellere, at alle disse tumlinge smides ud, hårdhændet og ASAP!!!

Men det var vel bare endnu en gang varm luft fra de rødes side uden hold i virkeligheden!!!

Ægypten er nu ved at skride over kanten til den muslimske afgrund, som Dansk Folkeparti og mange af os andre forstandige mennesker forudså, da de rødradigale og liberale sammen med resten af tåberne svømmede hen over "Det arabiske Forår", som nu er endt i en arabisk Fimbul-vinter!!!

Så er jeg helt rolig.

Når bare vi har Villy til at holde disse hellige krigere i ørerne, skal det nok gå alt sammen.
Hvis der virkelig er noget disse mørkemænd har respekt for, så er det Den Store Villy!! :-))))

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at deltage i debatten.

Tophistorier Gå til forsiden