Stakkels Emil med træklodsen

Merete Riisager (LA)
Merete Riisager (LA) Foto: Steen Brogaard/Folketinget

Heldagsskole med 13 aktivitetstimer giver ikke bedre faglighed – det er simpelt tyveri af børns fritid. Sådan var vores reaktion i Liberal Alliance, da regeringen kom med oplægget til en ny folkeskolereform. Og sådan mener vi fortsat, nu hvor endnu en undersøgelse har påvist det samme: Der ikke er nogen simpel sammenhæng mellem antallet af timer og elevernes faglige niveau. Det betyder naturligvis ikke, at man blot kan give elever meget få timer og regne med et fremragende resultat. Men det er grundlæggende kvaliteten og undervisningens indhold, der er afgørende – ikke mængden.

Politiken skrev i går om de internationale undersøgelser PIRLS og TIMSS, der viser, at det trods alt går fremad med danske elevers færdigheder indenfor læsning og naturfag. Det er meget glædeligt. Undersøgelserne viser derudover også, at man ikke bare kan skrue op for antallet af timer og regne med et tilsvarende godt resultat. De to undersøgelser forholder sig til fag-timer, og man kan derfor med nogen rimelighed antage, at sammenhængen vil være endnu sværere at se, når man taler om ”aktivitetstimer”.

Evalueringen af de 12 folkeskoler, der har fungeret som heldagsskole i de seneste år, peger da også på, at flere timer i en heldagsskole ikke nødvendigvis fører til et højere fagligt niveau. Det samlede resultat for de 12 skoler er status quo for fagligheden – der er samlet set ikke sket nogen fremgang.

De 13 aktivitetstimer er – ja, aktivitet. Skal man være fair overfor regeringen, kan man sige, at man heller ikke lover for meget ved at kalde timerne netop det. Der skal foregå en aktivitet – forestået enten af en lærer eller en pædagog – formentlig uden forudgående forberedelse. Eleverne skal ned i sløjdlokalet eller ud i en mose. Det minder meget om de uendelige temauger, elever blev trukket igennem i folkeskolen i 80´erne, og som var årsagen til et alvorligt tab af kundskaber for en hel generation af danskere.

I stedet kunne regeringen vælge at gøre nogle af de ting, der rent faktisk ville løfte elevernes faglighed: Bringe læreruddannelsen op på universitetsniveau som i de andre nordiske lande, give skolefolk mere frihed og ansvar og måle skolerne på deres resultater.

Regeringen har den gode vilje, men den har glemt at gøre sit hjemmearbejde. Bliver det godt? Det er der ikke meget, der tyder på. I hvert fald ikke, hvis man er af den holdning, at børn skal gå i skole for at lære noget – og så skal de have lov at få fri.