Statsløsekommission lever et stille liv

Sagen, der kostede Birthe Rønn Hornbech ministerposten, er i fuld gang med at blive undersøgt, men den får ikke meget opmærksomhed. Mandag fastslog to embedsmænd under tidligere justitsminister Frank Jensen, at den ulovlige praksis med at afvise statsløse ikke startede hos dem.

Johan Blem Larsen, Berlingske Nyhedsbureau Johan Blem Larsen, Berlingske Nyhedsbureau

Da tidligere spindoktor Peter Arnfeldt for nylig skulle afhøres af Skattesagskommissionen, kunne han dårligt få lov at komme ud af sin bil, før en hob af journalister omringede ham og spurgte ind til hans rolle i sagen omkring statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) lækkede skattepapirer.

Da tidligere kontorchef i Indfødsretskontoret, Birgit Kleis, mandag ankom til de samme lokaler på Fremtidsvej i Søborg gik det noget nemmere.

Hun skulle afhøres af Statsløsekommissionen, som i øjeblikket undersøger, hvorfor en lang række statsløse, der er født i Danmark, i strid med internationale konventioner fik afslag på deres ansøgninger om dansk statsborgerskab. På kommissionens anden arbejdsdag var det med deltagelse af en enkelt - kortvarigt sovende - tilhører. En skarp kontrast til skattesagen.

Statsløsekommissionen blev nedsat i forbindelse med, at tidligere integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) i marts 2011 blev fyret på grund af den konventionsstridige praksis med at afvise statsløse, som hun har kendt til siden i hvert fald 2008. Først i 2010 blev Folketinget imidlertid orienteret.

Kommissionen har frem til 2014 til at finde ud af, om de ulovlige afslag til blandt andre en stor gruppe statsløse palæstinensere var udtryk for ond politisk vilje, eller om der slet og ret var tale om dårlig administration af embedsmænd.

Mandag var tidligere kontorchef Birgit Kleis og tidligere afdelingschef Torsten Hesselbjerg indkaldt af kommissionen. De arbejdede i Indfødsretskontoret under tidligere justitsminister Frank Jensen (S) og skulle blandt andet svare på spørgsmål vedrørende den stramning af indfødsretsloven, som Frank Jensen indførte i 1999.

Begge forklarede, at embedsværket i krystalklare vendinger i bemærkningerne til loven havde slået fast, at FN-konventionens bestemmelser skulle overholdes. Udspørger Poul Heidmann ville dog gerne vide, om ordningen med lovbemærkningerne ikke var svagere, end hvis man havde medtaget det i den egentlige lov.

- Det vil den jo nødvendigvis være, fordi den netop ikke står i selve loven. Så det må man vel sige, sagde tidligere kontorchef Birgit Kleis.

Torsten Hesselbjerg fastslog, at de statsløses retskrav »lever et selvstændigt liv i bemærkningerne«, og derfor betød det i princippet ikke noget, om henvisningen til statsløse og FN-konventionerne stod i selve loven eller i bemærkningerne til loven.

- Det kan ikke formuleres bedre. Det er formuleret lige som det skal, sagde Torsten Hesselbjerg.

Med andre ord burde der ikke være noget at misforstå, når statsløses ansøgninger om statsborgerskab i Danmark skulle undersøges, men ikke desto mindre blev en forkert praksis senere anvendt. Dermed blev offentligheden ikke meget klogere på, hvorfor der er blevet givet en lang række forkerte afslag til statsløse.

Onsdag skal Frank Jensen afhøres af kommissionen. Sagens hovedperson, Birthe Rønn Hornbech, der i dag er afgående folketingsmedlem og ordfører vedrørende Grønland, skal møde for kommissionen til maj.

Det skal også de tidligere statsministre Anders Fogh Rasmussen (V) og Lars Løkke Rasmussen (V), mens Birthe Rønn Hornbechs forgængere på integrationsministerposten, Bertel Haarder (V) og Rikke Hvilshøj (V), ligeledes skal afhøres efter nytår.