Studerendes tempo skal presses i vejret

Landets universiteter skal forpligtes til gennemsnitlig at få de studerende knap fire måneder hurtigere igennem uddannelsen.

Pia Glud Munksgaard, Berlingske Nyhedsbureau

Danske unge skal tidligere i gang med studierne, og samtidig skal de trykke speederen i bund, mens de er i gang.

Ifølge uddannelsesminister Morten Østergaard (R) er regeringens bud på en reform af SU-systemet »et væsentligt element« i forhold til at indfri regeringens ambitioner på uddannelsesområdet - blandt andet at 25 procent af en årgang skal gennemføre en lang videregående uddannelse.

Samtidig skal reformen skæppe i statskassen med to milliarder kroner årligt.

På forhånd er reformen blevet mødt af massive protester fra landets studerende, men Morten Østergaard afviser, at reformen er en spareøvelse.

»Alle, der kan få SU i dag, vil også kunne få det fremover, men for nogles vedkommende, de hjemmeboende, vil det blive reduceret en smule, og så er der øgede krav til studieaktiviteten og en fordel at få for dem, der starter højst to år efter deres ungdomsuddannelse,« siger Morten Østergaard.

De studerendes bekymring går især på, at det er svært at finde job, men det arbejder regeringen på, lyder det fra ministeren, der henviser til den pakke, som skal skabe flere arbejdspladser i det private og forbedre konkurrenceevnen.

De frygter også, at besparelserne vil få færre til at tage en uddannelse, men det afviser Morten Østergaard.

»Vi forventer ikke, at færre vil tage en uddannelse, tværtimod forventer vi, at flere vil tage en uddannelse, at flere vil gennemføre på noget, der ligner normeret tid, og at de vil gå tidligere i gang,« siger han.

I dag færdiggør kun én ud af ti studerende en lang videregående uddannelse på normeret tid, og gennemsnitligt er de studerende lidt mere end et år mere end normeret tid om at blive færdige.

Regeringen spiller ud med otte konkrete forslag. Blandt andet nedsættes støtten til hjemmeboende studerende, og der sættes et loft over, hvor mange ungdomsuddannelser man kan modtage SU for. Taksterne skal reguleres på samme måde som for eksempel kontanthjælp og dagpenge, og så skal det sjette SU-år sløjfes for dem, der er mere end to om at begynde på en uddannelse.

Morten Østergaard, der under den tidligere regering rasede mod SU-forringelser, erkender, at de Radikale har ændret holdning til SUen.

»Jeg har ikke lagt skjul på, at når det kommer til spørgsmålet om at målrette SU-systemet der, hvor vi er mere generøse end nødvendigt, har vi skiftet holdning. Vi mener godt, at man kan lave de her justeringer uden at gå på kompromis med systemet i dens grundform og målsætningen om, at alle skal kunne få en uddannelse,« siger Morten Østergaard, der selv var ni år om at gennemføre sin uddannelse.

»Vi kan godt drive politik på baggrund af mit CV, men det vil altså føre til mere dramatiske ændringer end det, vi lægger op til,« siger Morten Østergaard, der understreger, at han kun brugte fem års SU.

Ifølge Morten Østergaard skal forslagene i forhold til SU gælde de nye studerende, der starter på en uddannelse, mens de forslag, der henvender sig til uddannelsesstederne, skal indfases hurtigst muligt, og dermed vil de også komme til at berøre nuværende studerende.