SU-reform på vej: Det ved vi

Tirsdag præsenterer regeringen sit udspil til en samlet SU-reform. Nogle elementer er allerede sluppet ud.

Jakob Chor, Berlingske Nyhedsbureau Jakob Chor, Berlingske Nyhedsbureau
SU-debat: Uddannelsesminister Morten Østergaard deltog mandag eftermiddag i en paneldebat med studerende på Aarhus Universitet om det danske SU-system. Her ses ministeren ved ankomsten til Stakladen hvor mødet blev afholdt. Foto: Henning Bagger

Regeringens ventede SU-reform skal frigøre to milliarder kroner, som ventes at blive brugt til en konkurrence- eller jobpakke. En pakke, der skal styrke dansk erhvervslivs evne til at konkurrere og dermed komme arbejdsløse danskere til gode.

Selve reformen af Statens Uddannelsesstøtte, som ventes fremlagt tirsdag, indeholder, at der skæres i støtten til hjemmeboende unge. Det skriver Jyllands-Posten.

Læs mere: Reform kan udhule SU-ydelse

18 til 20-årige hjemmeboende får i det nuværende system et grundbeløb på 1274 kroner plus et tillæg på højst 1586 kroner.

Tidligere har hjemmeboende over 20 år fået et 2860 kroner, men ifølge avisen vil de nu komme på samme takst som studerende under 20 år. Samtidig ventes det, at taksten for den hjemmeboende SU bliver sænket.

En manøvre, der ventes at kunne skabe splittelse i forligskredsen omkring SU-området, hvor Dansk Folkepartis Jens Henrik Thulesen Dahl tidligere har meldt ud, at partiet ikke agter at støtte en forringelse af SUen. Alle partier undtagen Enhedslisten og Liberal Alliance er med i forligskredsen.

Det sjette SU-år, ofte kaldt »fjumreåret«, bliver desuden fjernet for studerende, der holder mere end to sabbatår, inden de begynder på en videregående uddannelse.

Læs mere: »SU-løftebrud« glæder Venstre

Grebet strammes også omkring studerende, der ikke går til eksamener i over seks måneder. De står til at miste SUen helt.

Foruden de mere klare ændringer lader det til, at regeringen vil benytte en anden regulering af SU-taksten. Som sagerne står nu, har den økonomiske støtte til unge under uddannelse været reguleret til en højere sats end eksempelvis dagpenge og førtidspension. Det vil regeringen ifølge Berlingskes oplysninger formentlig ændre på.

En beregning fra fagbevægelsens tænketank, AE-Rådet, viser, at studerende om ti år vil have 280 kroner mindre at gøre godt med om måneden før skat, hvis den lavere regulering bliver vedtaget.