SU-reform rammer værnepligtige hårdt

Værnepligtige unge bliver stillet ringere i SU-systemet end andre unge, når de efter at have været i uniform starter på en videregående uddannelse.

Fremover vil studerende kun have ret til et ekstra års SU ud over normeret studium, hvis de begynder på en videregående uddannelse efter maksimalt to sabbatår. Men da den almindelige værnepligt på fire måneder indgår på lige fod med rygsækrejser i Sydøstasien og højskoleophold i Sønderjylland i de maksimale to sabbatår, kommer SU-reformen til at ramme de værnepligtige hårdt, skriver metroXpress onsdag. Det bekræfter Uddannelsesministeriet over for gratisavisen.

Men det kan simpelthen ikke være rigtigt, lyder det fra Kicki Christine Bache, talsperson for de værnepligtiges fagforening Værnepligtrådet.

»Staten kan ikke på den ene side tvinge unge ind i militæret og så på den anden side fratage os retten til to sabbatår, hvor man kan lave, hvad man har lyst til, før man begynder på sit studium. Vi må have samme ret til at tage ud at rejse eller på højskole som andre unge uden at blive ramt på SUen,« siger hun til metroXpress.

Også Venstre og Dansk Folkeparti mener, at det er dybt urimeligt og vil ikke være med til at stille værnepligtige ringere i fremtidens SU-system end andre unge. Begge partier er forligspartnere på det nuværende SU-forlig.

Læs mere: Østergaard om SU-reform: Flere vil tage slutlån

Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) er ikke indstillet på at ændre i regeringens SU-udspil for at imødekomme de værnepligtige.

»Værnepligten er så beskeden, at det i al væsentlighed er sådan, at det er folk, der selv har valgt at aftjene den. Det giver rig mulighed for at starte (på et studium, red.) inden for to år, selv om man har været værnepligtig,« siger han til metroXpress.

4.022 unge mænd og 879 unge kvinder var værnepligtige i 2012.

BNB