Tænketank foreslår brugerbetaling på uddannelse

Brugerbetaling på for eksempel 5.000 kroner pr. semester vil sikre, at de studerende kun vælger uddannelser, der kan føre til job, mener Cepos.

Jan Bjerre Lauridsen, Berlingske Nyhedsbureau

Den liberale tænketank Cepos mener, at brugerbetaling er vejen frem, når det gælder unges valg af videregående uddannelse.

- Hvis man eksempelvis skal betale 5.000 kroner for et semester, så vil man automatisk tænke på, hvad investeringen kaster af sig i form af jobmuligheder og god løn. Ikke mange vil betale mange penge for en uddannelse, der giver arbejdsløshed med stor sandsynlighed, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, Cepos.

Reaktionen kommer efter at tidligere vismand Jan Rose Skaksen i Jyllands-Posten lørdag foreslår, at man indfører differentieret uddannelsesstøtte, så støtten hæves til teknisk-naturvidenskabelige fag og sænkes for »brødløse«, humanistiske fag.

Det er dog næppe den rette løsning, vurderer Cepos.

- Der er selvfølgelig en vis intuition over forslaget om at sætte SUen ned for uddannelser, der i dag har lav værdi for samfundsøkonomien. Der er bare den mulighed, at politikere og embedsmænd ikke ved hvilke uddannelseskompetencer, der er brug for om 10 og 20 år, siger Mads Lundby Hansen.

Eksempelvis har det været nævnt, at det for 10 år siden ikke var oplagt at begynde at læse kinesisk. I dag vil det derimod være en ganske god og sikker vej til job at læse kinesisk.

Spørgsmål: Men ved at indføre brugerbetaling afskærer man vel en del unge fra at læse videre, fordi de ganske enkelt ikke har råd?

- Nej, for der skal være en låneordning, så studerende af staten kan låne til brugerbetalingen. Dermed sikrer man sig, at personer fra alle samfundslag får adgang til universitetsuddannelser, siger Mads Lundby Hansen.

Men brugerbetaling og mulighed for statslån skal ikke stå alene.

- Brugerbetaling på uddannelser skal kædes sammen med lavere topskat. Det er nemlig vigtigt, at det privatøkonomiske afkast af uddannelse opretholdes. Tager man en femårig universitetsuddannelse, så er den umiddelbare gevinst et lønhop, når man kommer i beskæftigelse. Og dette lønhop beskattes kraftigt i Danmark gennem topskatten på 15 procent. Så lavere topskat vil øge gevinsten ved at tage en uddannelse, siger Mads Lundby Hansen.