Thomas Larsen: SF får sin ministerrokade

I al stilfærdighed lægges der op til, at SF kan få nye ministerier, som i højere grad flugter med partiets mærkesager og kan give Annette Vilhelmsen et bedre afsæt som partileder.

Thomas Larsen
Hmmm – hvad kan jeg blive? SF-formand Annette Vilhelmsen sidder som erhvervs- og vækstminister på en post, som er langt fra partiets mærkesager, og det gør situationen endnu vanskeligere for regeringens trængte lillesøster. Foto: Jeppe Bjørn Vejlø

Det er åbenbart for enhver, at SF er låst til ministerier, som partiet intet får ud af, og som næppe nogensinde vil skabe begejstring i SFs hårdt prøvede bagland. De to »værste« ministerier i SFs portefølje er Pia Olsen Dyhrs lille handelsministerium på Asiatisk Plads og det langt større Erhvervs- og Vækstministerium, som Annette Vilhelmsen står i spidsen for.

Selv om regeringstoppen er i fuld gang med at forberede konkurrenceevnepakken, er Annette Vilhelmsen nærmest usynlig, og hun kommer næppe til at høste mange point ved præsentationen af planen. Sagen er snarere, at hun bliver den partileder inden for regeringens rækker, som får sværest ved at overbevise sine egne vælgere om det nødvendige og rigtige i, at besparelser på SU og kontanthjælp skal være med til at sikre bedre rammevilkår for erhvervslivet.

Selv hvis hun klarer den opgave, hvor risikoen er, at flere SF-vælgere smutter til Enhedslisten, kan hun ingenlunde regne med klapsalver fra erhvervslivet. Med sine uforsigtige udtalelser om, at erhvervslivet »modarbejder« regeringens økonomiske politik, spillede hun sig selv af banen som en seriøs partner.

I erhvervslivet er man heller ikke blind for, at SF i begyndelsen af året på forsiden af Berlingske rettede en slet skjult appel til statsministeren om at gennemføre en rokade, så SF kunne få nye ministerier. Dermed sendte Vilhelmsen et klart signal om, at hun kun er på gennemrejse i Erhvervs- og Vækstministeriet.

Socialdemokrater og radikale ved godt, at lillesøster har det svært, og man ved også, at temaet om nye ministerposter til SF kan kobles til spørgsmålet om, hvorvidt SF kan og skal blive i regeringen?

Selv om SF er presset, skal der fortsat meget til for at få Annette Vilhelmsen, Holger K. Nielsen og de øvrige SF-ministre til at opgive regeringsprojektet. Men de har brug for hjælp. Og det vil ikke være hjælpsomt, hvis S og R vælger at blokere for en rokade.

Det aspekt er Thorning (S) opmærksom på. Problemet er blot, at Thorning og Margrethe Vestager (R) er tilfredse med de ministerier, som S og R råder over. De to har derfor ikke stor lyst til at være med til at omfordele ministerierne. Derudover er der i S og R en dyb skepsis over for SFs sande intentioner med en rokade. Hvis Annette Vilhelmsen & co. forestiller sig, at SF med mere velfærdsorienterede ministerier vil få lov til at slække tøjlerne og udfordre regeringens økonomiske politik, gør de regning uden vært.

Skal vejen åbnes for en ny fordeling af ministerposter, skal SF uden tøven binde sig til fortsatte reformer og en benhård styring af de offentlige udgifter.

Kommer SF helskindet gennem foråret, er det mest realistisk, at en ny folketingssæson efter sommeren indledes med en rokade og en præsentation af et fornyet regeringsgrundlag, der skal virke som et pejlemærke frem mod næste valg.

Men det er også klart, at hvis SF skal have mere attraktive ministerier, bliver SF-toppen nødt til at lade udenrigsministerposten indgå i spillet, hvilket kan betyde en tidlig pensionering af Villy Søvndal. Selv om Udenrigsministeriet ikke har samme slagkraft som tidligere i det interne regeringshierarki, er det en interessant post. Det samme gælder for Erhvervs- og Vækstministeriet, som flere topsocialdemokrater gerne vil gøre til partiets brohoved til dansk erhvervsliv.

Annette Vilhelmsen får sin rokade. Men hun kommer til at vente på den, og hun gør klogt i at forberede sig på, at forventningens glæde kan blive den største.

For et trængt regeringsparti er nye ministerposter ingen garanti for succes.