Thomas Larsen: Smertelig oprydning i Justitsministeriet

Beslutningen om at undersøge departementschef Anne Kristine Axelssons rolle i vildledningen af Folketinget til bunds viser, at sagen vurderes at være så alvorlig, at hun næppe kommer til at vende tilbage til sin post. Hun ligner snarere en topembedsmand, der er på vej til at blive revet med i faldet af den minister, hun skulle tjene.

 Morten Bødskovs vildledning af Folketinget betød, at Karen Hækkerup tog over efter ham som justitsminister. Nu er ministeriets departementschef sendt hjem og skal i tjenesteligt forhør om sin rolle i sagen. Foto: Bax Lindhardt

ANALYSE: Det er ikke hverdagskost, at en justitsminister lyver for Folketinget og derpå væltes. Det er heller ikke normalt, at en departementschef sendes hjem, fordi det skal afklares, om hun medvirkede til at misinformere Folketinget.

Men sådan ser situationen ud på Slotsholmen, efter at Morten Bødskov før jul blev afsat som justitsminister, og efter at den nye justitsminister Karen Hækkerup mandag meddelte, at der skal indledes en tjenstlig undersøgelse af Anne Kristine Axelsson, som nu ikke længere sidder i sit departementschefkontor i Slotsholmsgade 10.

Læs mere: Justitsministeriets topchef fritages for tjeneste

For regeringen er det selvsagt belastende, at medier og vælgere mindes om det rædselsforløb, som før årsskiftet endte med at fælde Morten Bødskov. Det er undergravende for vælgernes tillid, hvis ministre og embedsmænd bevidst misinformerer Folketinget - også selv om intentionen har været at beskytte efterretningstjenestens kilder.

Her ved starten af det nye år har Helle Thorning-Schmidt brug for at få lagt afstand til den miserable afslutning på 2013. Hun ønsker absolut ikke at vække vælgernes hukommelse om, hvordan først udviklingsminister Christian Friis Bach måtte gå som minister, hvordan Morten Bødskov blev fyret af Enhedslisten, og hvordan socialminister Annette Vilhelmsen kortsluttede al normal forvaltningsskik ved uddele en million kroner til den sociale entreprenør Lisbeth Zornig Andersen.

Læs mere: Hækkerup: Vigtigt at få belyst embedsværkets rolle

Samlet betød forløbet, at løfterne fra SRSF-regeringen om at ville sætte høje standarder for "god regeringsskik", blev reduceret til en vittighed.

At offentligheden nu mindes om, at Morten Bødskov rent faktisk løj med overlæg for Folketinget, er derfor ikke godt. Omvendt har han taget skraldet. Og dernæst er Karen Hækkerup - med sin resolutte håndtering af sagen - i fuld gang med at påtage sig rollen som oprydder. Hun har selvsagt ikke bedt om at indlede sin nye gerning med at skulle håndtere en sådan møgsag, men hun vil kunne høste point hos vælgerne for at handle hurtigt og konsekvent.

Her og nu er det mest ubehagelige for regeringen, at flere medier fokuserer på, at Anne Kristine Axelsson også var med i det drama, som førte til, at Henrik Sass Larsen i sin tid måtte opgive sin drøm om at blive finansminister. Departementschefen deltog således i det møde, hvor Sass fik at vide, at han ikke kunne sikkerhedsgodkendes på grund af sin relation til Bandidos-rockeren "Zuzuki-Torben".

I regeringstoppen er der vrede over, at aspektet med Sass inddrages. Herfra slås det fast, at Axelsson ene og alene er sendt hjem, fordi det skal afklares, i hvor høj grad hun har kendt til og måske taget del i Morten Bødskovs vildledning af Folketinget. Beslutningen om at sende hende hjem og bede hende om at stille op til den tjenstlige undersøgelse har absolut ingen sammenhæng med, at hun tilbage i 2011 var med til at blokere vejen for Henrik Sass Larsens ministerdrømme, pointeres det.

Læs mere: »Hjemsendelse sender chokbølger gennem Slotsholmen«

Beslutningen om til bunds at undersøge Axelssons rolle i vildledningen af Folketinget viser, at sagen vurderes at være så alvorlig, at hun næppe kommer til at vende tilbage til sin post. Hun ligner snarere en topembedsmand, der er på vej til at blive revet med i faldet af den minister, hun skulle tjene.

Læs mere: Bødskov-sag giver efterveer i Folketinget

Ingen ved, hvor længe undersøgelsen vil vare, men der gisnes om alt fra tre til seks måneder. I regeringen krydses der fingre for, at sagen ikke vil fylde så meget i mediebilledet, så man definitivt kan få sat punktum for den katastrofale udgang på 2013 og i stedet fokusere på at gøre 2014 til året, hvor en offensiv omsider kan sættes ind.