Thomas Larsen: Stærkt konservativt bagland presser svag partitop

De stærke, konservative kommunalpolitikere presser de historisk svagt stillede landspolitikere, når de lufter, at partiet ikke nødvendigvis skal være med i en ny regering, mener Berlingskes politiske kommentator, Thomas Larsen.

Niels Brandt Petersen, Berlingske Nyhedsbureau
De Konservatives formand Lars Barfoed siger til DR Nyheder - oven på Berlingskes historie søndag 5. januar 2013 - at partiet ikke skal i regering med den nuværende størrelse. Dermed er Lars Barfoed enig med K-borgmestre samt den konservative næstformand Michael Ziegler og andre medlemmer af den konservative top. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2014) Foto: Liselotte Sabroe

Efter flotte resultater til flere konservative politikere og borgmestre ved kommunalvalget i november er der overskud til også at gå landsledelsen på klingen med krav.

Sådan lyder det fra Berlingskes politiske kommentator, Thomas Larsen, på baggrund af kontroversielle udtalelser fra blandt andre Michael Ziegler, næstformand i Det Konservative Folkeparti og genvalgt borgmester i Høje-Taastrup, og Rasmus Jarlov, formand for Københavns Borgerrepræsentation. De to konservative politikere mener ikke, at de Konservative skal gå med i en ny regering med partiets nuværende, lille politiske størrelse.

»Det er selvfølgelig et udtryk for, at flere har præsteret et stærkt valg ved kommunalvalget. De har fået selvtillid, autoritet og en pondus til at blande sig i partipolitikken inde på Christiansborg, hvor det ikke går særlig godt,« siger Thomas Larsen.

Læs mere: K-profiler: Vi er for små til regeringsdeltagelse

Men årsagen skal også findes i den skepsis, der er udbredt blandt de Konservative på grund af de historisk dårlige meningsmålinger, der sender partiet ned på 4,7 procent af stemmerne i en Gallup-måling fra december.

»Der er flere af de lokale, stærke konservative, der er meget bange for, hvordan det vil gå partiet ved næste valg. Flere frygter, at partitoppen vil prøve at komme ind i en borgerlig regering - de frygter, at partiet vil blive for svag i en regering, fordi man vil være for lille til at konkurrere med storebror, Venstre,« siger Thomas Larsen.

Læs mere: Opbakningen til De Konservative gennem 100 år

Han kan godt forstå argumentet med at stå uden for en regering, da det ikke begrænser en markant politisk profil. Men det er stadig ikke det bedste af de to alternativer.

»Jeg mener ikke, at argumentet holder helt. For hvis man er i regering, så har man en større synlighed med en serveret og kan komme med politiske udspil og initiativer, der trækker overskrifter,« siger han.

De konservatives leder, Lars Barfoed (K), siger selv på baggrund af baglandets udtalelser, at han først vil tage stilling til en eventuel deltagelse i en regering, efter valgets stemmer er talt op.

Læs mere: Lars Barfoed: »Vi skal ikke råbe så højt, at det bliver skingert«

Thomas Larsen giver også Barfoed ret i, at tiden endnu er for umoden til at bestemme, hvad der vil være det bedste for partiet.

»Til syvende og sidst vil det være partitoppen med Lars Barfoed i spidsen, der træffer den endelige afgørelse. Men det siger sig selv, at hvis der breder sig en stemning i baglandet og blandt toneangivende konservative borgmestre og i vælgerforeningerne, så bliver det svært for Barfoed at sidde det overhørigt,« siger Thomas Larsen.

Læs mere: »Kommunalvalget har skabt en ny positiv fortælling og kan være den kurveknækker, som skaber luft under vingerne«