Thomas Larsen: Thulesen Dahl presser de Konservative

Formandsskiftet i DF har gjort det endnu vanskeligere at være konservativ, mener Berlingskes politiske kommentator, efter en ny meningsmåling giver en syngende lussing til Barfoed og co.

Michael Ørtz Christiansen, Berlingske Nyhedsbureau
Manden, der ifølge Thomas Larsen kan gøre DF spiselig for konservative vælgere. Foto: Torkil Adsersen

De Konservative nærmer sig spærregrænsen på to procent. Ifølge en meningsmåling, som Megafon har lavet for Politiken, ville blot 2,7 procent af vælgerne sætte deres kryds ved liste C, hvis der var folketingsvalg i morgen.

Og det kan de Konservative blandt andet takke formandsskiftet i Dansk Folkeparti for, vurderer Berlingskes politiske kommentator, Thomas Larsen.

- Kristian Thulesen Dahl har en reel chance for at appellere til borgerlige og også konservative vælgere, hvilket var meget sværere for Pia Kjærsgaard. Mange konservative vælgere tog afstand fra hende, men det gør de ikke i samme grad til Thulesen Dahl, der har en mulighed for at gå på jagt efter konservative vælgere, siger Thomas Larsen.

Derudover må partiformand Lars Barfoed og resten af de konservative folketingspolitikere se sig presset af oppositionsvennerne i Venstre.

Thomas Larsen pointerer, at Venstres fokus på skattelettelser, løntilbageholdenhed og hård styring af de offentlige budgetter er tidligere konservative mærkesager.

Udover at være fanget som en lus imellem to negle i oppositionen, så har de Konservative ifølge Thomas Larsen slet ikke formået at markere sig.

- Lars Barfoed har ikke evnet at profilere partiet særlig stærkt. I meget lang tid har man været optaget af internt strategiarbejde, hvilket kan være meget godt, hvis det resulterer i en klar konservativ linje. Men hvis man ikke kan vise det udadtil, så kan det være lige meget, siger han.

Lars Barfoed har i flere omgange hævdet, at de Konservative har mulighed for at kapre 15 procent af de danske vælgere. Men lige nu drejer det sig om at komme på sikker afstand af spærregrænsen.

- Hvis Lars Barfoed ikke bliver en mere markant ambassadør og kommunikator for sit parti, så får de det meget svært. Så risikerer de, at det bliver en reel overlevelseskamp frem til næste valg, siger Thomas Larsen.

Megafon-målingen giver blå blok 52,9 procent af stemmerne, mens rød blok står til at få 47,1 procent. Enhedslisten stormer frem og får opbakning fra 11,3 procent af vælgerne.

Kommentarer

Problemet med rabiate partier, som konservative

Er at dette sølle parti kun har skattenedsættelse på tapetet, som de skræpper op om, i tide og utide. Hvem pokker skal betale ft. medlemmernes bistand? som de lever højt og flot på, hvis vi ikke betalte skat. Hvis disse ft. medlemmer havde bare lidt forstand, så stoppede de skræpperiet.

Højst besynderligt.

Ganske korrekt at Thomas Larsen at påpege dårskaben i, at konservative mærkesager varetages af Venstre og Dansk Folkeparti.
Højst besynderligt.

Fra det besynderlige til det tragiske.

Einheitzlistens stemmer kommer i tusindvis fra mennesker, som hverken identificerer sig som danskere eller ønsker en demokratisk styreform i Danmark.

Hvad skal der til for, at Danmark kan forblive dansk?

Bavl.

Jeg har lige set her at Bent Bentsen har taget min arbejdsplads med til EU.
Kun ved at stå ved sin politik kan man få lidt respekt, hvis man løber fra sine gerninger, ligner det ugerninger.

Når Maj Henriksen står og klynker over ungdomsarbejdsløsheden, som er et vanvittigt stort problem, skulle hun måske spørge sig selv - hvad sker der når man smadre efterlønnen og hævet pensionsaldren midt i en stor arbejdsløshed.
Man skal nok være konservativ for ikke at kunne regne konsekvensen af det ud.

Efterlønnen blev faktisk lavet for at de gamle kunne vige pladsen for en yngre.

Forkert fokus!

De Koncervative lider under at deres interne partidiciplin har været skandaløs dårlig siden Schlütter gik af. De konstante fløjkrige og en partidiciplin hvor man ikke kan holde sin mund har gjort sit.

Liberal Alliance da de hed Ny Alliance viste hvordan den rigtige politik/det politiske ståsted befolkningen har som er mellem S og V, kan give stor success hos vælgerne men hvis man opfører sig som klaphatte så går det ikke. NA viste et skoleeksempel på hvordan man ødelagde noget der kunne være en dundrende success.

Problemet for de Koncervative er at Liberal Alliance har mere fremsynet økonomisk politik, er bedre til at fange folkesjælen med Joachim B's udfoldelser, og at der virkelig ikke er så meget du kan få ved at stemme Koncervativt som du ikke kan få bedre hos andre.

De lange knive og anonyme udtalelser omkring Lene Espersen var stupidt, og Barfoed var en nødløsning.

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at deltage i debatten.

Tophistorier Gå til forsiden