Thor Möger-hetz på Facebook

Nedladende kommentarer og personlige angreb på Thor Möger (SF) vælter ind i kommentarfeltet under hans Facebookopdatering, hvor han mandag aften skrev, at han var blevet fyret som skatteminister.

Det er langt fra kun »tak« og »held og lykke fremover«, der falder i kommentarfeltet under Thor Mögers Facebookopdatering om hans fyring. Ord som »idiot«, »Mögungen« og »lortearbejde« optræder flere gange i de 800 kommentarer, der er blevet tilføjet, siden Thor Möger i går skrev, at han var blevet fyret af SF’s nye formand, Annette Vilhelmsen.

Læs mere: Her er Thor Mögers Facebook-opdatering

Her er et lille udpluk af de hilsner, Thor Möger har fået på sin Facebook.

- Farvel til Mögungen. Det er det bedste, der er sket i lang tid. Nu mangler vi bare resten af den skodregering, skriver Martin Toft.

Læs mere: »Folkedybets sorteste sider begynder at titte frem«

- Fandme på tide, du blev smidt på porten... Du har ikke en skid at gøre som minister, når du ikke engang er folkevalgt ind i folketinget!!! Det Burde ikke være muligt, men har retfærdigheden sket sin hyldest!!!!!, skriver Jimmy Jimse Nielsen.

Læs mere: Kommentator ser fremtidens Möger som socialdemokrat

- Levebrødspolitikker.......meld dig ledig og prøv virkeligheden....idiot, skriver Steen Gjerulff.

- Kære Thor. Tillykke med fyringen. Ja, så kan du endelige komme i gang med en ny uddannelse på S.U. Måske en uddannelse i menneske forståelse. Det må være lige en uddannelse for dig. Og Husk så, at rette skattekorte, hvis du går i gang, mere så du ikke får et skattesmæk for indkomstændring. Vi skulle jo nødig melde dig for skattefusk. Og ikke noget med sort arbejde. FY FY. Bare for gode råds skyld. Held og lykke. N.B. ÅÅÅÅHHHH Forresten, husk ikke at skriv i dit CV, at du har været ”Skatteminister”, der vil være virksomheder, som ikke er så glæd for det.?, skriver Jens Petersen.

Læs mere: Blå bog: Thor Möger Pedersen

- Kære Thor...Tak for en stykke lorte arberjde...Kun hos det offentlige kan et usselt menneske som dig få sig en så høj position. Håber inderligt at du selv en dag kommer til at betale prisen for den svindel nummer i har haft gang i, skriver Behnam Lavari Karimi

- HAHAHAH !!!!!! Fandme på tide du bliver sat på porten ! Få dig et rigtigt arbejde og se hvor meget lort du har lavet på 1 år som skatteminister !, skriver Henrik Nielsen.

Læs mere: Thor Möger fyret som skatteminister

Også i kommentarfeltet på b.dk under nyheden om Thor Mögers fyring får den tidligere skatteminister en lille opsang med på vejen:

- Mögungen skal da ikke kede sig! Knægten har en stor og god opgave i at gøre sin skole færdig. Og ellers kan han træde an her, og jeg skal give ham lidt livsvisdom, skriver Knud Madsen.

Kommentarerne under Thor Mögers facebookopdatering indeholder også positive tilkendegivelser. Læs dem her.

Kommentarer

Derfor gider jeg ikke røre Facebook med en finger.........

Tilsyneladende har mange skribenter på Facebook en skidt karakter, for ikke at sige rådden. Jeg siger udtrykkeligt mange, ikke alle!

At sidde og brygge så megen galde, eder og forbandelser ud over en person, man ikke kender, siger mere om de såkaldte forfattere til indlægget.

Luk dog for det medie!

Det er ALDRIG okay at gå efter manden

Den som ønsker respekt, må vise respekt. Det er grundlæggende menneskeadfærd, den gyldne regel. Fanatikere forstår det aldrig. Men vi andre gør vel. Om TM har gjort det godt kan diskuteres. Om han er et godt menneske er ikke noget, vi udenforstående har ret til at tro vi ved noget om.

Problemet med Thor Möger er

at han ikke har ført SF-politik - IKKE at han har indgået kompromiser. Grundsætningen for hans politiske virke har tilsyneladende været Anders Fogh Rasmussens tomme liberalist-floskel om, at "det skal kunne betale sig at arbejde" (underforstået: Det kan det ikke nu). Det er en falsk præmis, som det store flertal af borgerlige/radikale debattører og journalister i gensidig opgejling har haft held til at få ophøjet til sandhed, godt hjulpet på vej af de ikke-repræsentative, men nyttige eksempler Carina og Robert.

Det KAN betale sig at arbejde. Det har det altid kunnet. Ifølge DR Detektor (12/10 2011) er forskellen på kontanthjælp og minimumsløn over 4000 kr/md efter skat. Dertil kommer de sociale og sundhedsmæssige omkostninger ved arbejdsløshed. Det er den forskel, direktørsøn Möger gjorde det til SF-politik at øge. Med styrtdyk i meningsmålingerne til følge.

Det har været beskæmmende efter 10 års borgerligt styre at se en SF-minister omsætte Anders Foghs fordomme til politik. Men det berettiger selvfølgelig ikke til at kalde ham idiot.

hykleri Holger

Det er ren hykleri, at Holger nu vil være skatteminister, når han vil fortsætte den linje i regeringssamarbejdet Thor Möger har lagt sammen med den øvrige regering. SF har kun et at gøre, nemlig at stille et ufravigelig krav om, at der bliver taget hånd om de mennesker, som falder ud af dagpengesystemet ved årsskiftet - det kan kun gøres ved at stå helt fast. For jeg tror ikke, at Margrethe Vestager er interesseret i at give afkald på sin ministerpost eller hendes noglerolle i regeringen, fordi hvis vi får et valg, så ryger de Radikale uden for indflydelse igen - og med hendes lim på bagen, så ryger skindet af hendes bagdel - da Lars Løkke er trængende efter at blive statsminister igen. men det sker ikke, da de kun holder fast i terburetterne for deres egen skyld

Hvor mange Breiviker er der på facebook.

Har DFs retorik virkeligt slået så meget igennem som man kan se på de hadeindlæg mod Thor Möger der vælter ud i cyberspace. Hvornår mon PET vågner op og advare mod den stigende højreekstremisme i Danmark.

@ Nielsen

Hvem står så bag de svinske udfald, der evig og altid væltes ud mod Pia Kjærsgaard?
Der kan du virkelig finde betænkelig adfærd ekstreme kræfter!
Du følger vist ikke så meget med i, hvad der rører sig i samfundet.

Breivik skal ikke bladet ind i databben

G.Nielsen: Du har skudt landt over målet, når de sammenligner mennesker, som ikke kan lige Thor Möger eller den førte politik. Axel Larsen ville vende sig i sin grav, hvis han så, hvad EF har udviklet sig til i dag, nemlig et småborgerligt efterplapper parti, hvis medlemmer kun er ude efter at få en ministerpension i hus...

Breivik skal ikke blandes ind i debatten!

G.Nielsen: Du har skudt langt over målet, når du sammenligner mennesker, som ikke kan fordrage Thor Möger eller den førte politik. Axel Larsen ville vende sig i sin grav, hvis han så, hvad SF havde udviklet sig til i dag, nemlig et småborgerligt efterplaprer parti, hvis medlemmer kun er ude efter at få en fed ministerpension i hus..

Thor Mögers fyring!

Vi kan ligeså godt have beholdt Thor Möger som skatteminister, idet Holger K Nielsen efter alt at dømme fortsætter hans linje uændret- det hele er bare et spørgsmål om at optjene ministerpension inden gamle Holger går på aftægt - og så er de bedøvende ligeglade med de mennesker, som falder ud af dagpengesystemet ved årsskiftet.. Men det bliver deres eget problem, da de har lovet baglandet og vælgerne at gøre en forskel på området.

-

Der er vel sådan set ikke så meget nyt i, at det at være skatteminister er at stå på øretævernes holdeplads i og med bla. skattesatserne er så horrible.

Det nye og relevante i forhold til Thor Möger er efter min opfattelse den iver og ildhu hvormed Möger har villet jagte flere skatteindtægter til den slunkne kasse. I den forbindelse er særligt SKAT's nye beføjelser til bare at vade ind på folks private grund, hvis skattemedarbejderen finder anledning til det, og som beskrevet andetsteds i dag, bestemmelserne omkring hvordan gulplade-biler skal males så de er behørigt identificerbare (fx størrelsen på bogstaverne, der males på bilen, hvilke krav åbenbart er forskellige alt efter bilens vægt), som i den grad springer i øjnene.

Möger er på denne måde politisk ansvarlig for at der bliver skrællet lidt af borgernes retssikkerhed på denne måde når en myndighed nu blot kan vade ind på folks private grund.

Målet har været at mindske det sorte arbejde og midlet er at skrælle lidt af retssikkerheden. Det er naturligvis skudt langt over målet og således i total disharmoni med det ellers så smukke proportionalitetsprincip, der gælder overalt. Bare ikke i skatteforvaltningen.

Dét vil jeg huske Möger for. Og altid frem over være på vagt hvis han rører på sig.

Den der ler sidst.

Tja, han har jo scoret sin minister pension så mon ikke han ler sidst?

Politisk polarisering

Jamen - hvorfor blive overrasket over kommentarerne. De politiske aktører og journalistiske middelmådigheder som Poul Madsen på Ekstra Bladet bidrager selv i retorikken til at polarisere den politiske virkelighed. I de mange år i opposition blev den daværende regerings medlemmer beskyldt for alt muligt i bestræbelserne på at komme til magten.Ukvemsordene føg gennem luften, og en stor del af fundamentet for dagens debatone blev lagt. Hertil kom utallige valgløfter, som ikke er indfriet og udnævnelse af en række unge uergfarne, uuddannede partisoldater til ministre samtidig med, at regeringschefen blev taget i utallige uheldige situationer, mens hun tordnede løs om 'de brede skuldre og de tungeste byrder'. I stedet for at snakke så meget om, hvad folk skriver og prøve at komme det til livs ved at indskrænke retten til at kommentere, burde man snarere frygte yderligere politisk polarisering og på sigt risikoen for voldelige sammenstød i et land, hvor hele vor velfærd hviler på sammenhold og solidaritet på trods af politiske forskelle.

Dem om det - det siger mere om dem

Det gamle ordsprog siger, behandl andre, som du selv vil behandles.

Når venstrefløjen generelt går efter manden (føleleser), fremfor bolden (fakta), er det vel kun naturligt, at der reageres på den måde.

Ikke at jeg har lyst til at ty til samme metoder; jeg synes det er vigtigere at påpege, at den førte politik er modsatrettet; man kan ikke få folk til at arbejde (mere) ved at beskatte dem mere, desto større indsats man lægger i arbejdet.

Thor Møger: "Jeg mener, det er god venstreorienteret politik, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde.", men den førte politik medfører det modsatte ...

Barnligt

Det er desværre effekten af sociale medier - folk tror de kan tillade sig alt.

Bag usle ord sidder ofte et usselt menneske. Det skal man huske. Og så selvfølgelig ignorere dem der ikke er i stand til at opfører sig pænt.

Konstruktiv kritik er altid brugtbart, det dér er bare barnligt og fuldstændigt irrelevant.

Svinsk hetz mod Thor M.- Hvem ville selv udsættes for den slags?

Godt nok har vi demokrati og ytringsfrihed - men det giver ingen ret til at svine andre til og starte hetz.
Tag lige at sætte dig i Thor Mögers sted, og indse at du ikke selv ville bryde dig om den usmagelige personangreb !
Muligt han ikke har været heldig med finansloven men det er IKKE ham der er kreatør af hverken finanslov og han er IKKE politisk ordfører for SF eller formand. Han kan ikke gøre for hvad han får af ministergoder , og han kan ikke gøre for SF´s manglende indflydelse. SF har bare været for underkuet af S + R og det må vi håbe ændrer sig.
Husk at hele SF toppen bakkede om om finansloven bortset fra Özlem Cekic !

Svinsk hetz mod Thor M.- Hvem ville selv udsættes for den slags?

Godt nok har vi demokrati og ytringsfrihed - men det giver ingen ret til at svine andre til og starte hetz.
Tag lige at sætte dig i Thor Mögers sted, og indse at du ikke selv ville bryde dig om den usmagelige personangreb !
Muligt han ikke har været heldig med finansloven men det er IKKE ham der er kreatør af hverken finanslov og han er IKKE politisk ordfører for SF eller formand. Han kan ikke gøre for hvad han får af ministergoder , og han kan ikke gøre for SF´s manglende indflydelse. SF har bare været for underkuet af S + R og det må vi håbe ændrer sig.
Husk at hele SF toppen bakkede om om finansloven bortset fra Özlem Cekic !

Udtryk for SF's politiske kultur?

Mon kommentarerne mest afspejler den generelle kultur på Facebook, eller kulturen i SF. Det synes, som om personangreb går i stedet for udveksling af politiske synspunkter.
Thor M P har vel trods alt valgt SF som sit parti, fordi han går ind for dets politiske linie, selv om han så ikke er på linie med alle andre i partiet.
Men ethvert parti af en vis størrelse har en spredning i synspunkter, og bl.a. dets regeringsmodenhed afhænger af, om partiet som kollektiv (et godt socialistisk ord)formår at tackle forskellighederne og helst vende uenighed til styrke.

Er vel ikke helt uventet

De folk der holder til på EB's Nationen bruger naturligvis også Facebook, derfor kan den slags udtalelser vel ikke overraske. Nettet gør det desværre alt for let at slippe den indre svinehund løs. Hvis de så bare kunne holde sig til Nationen..
Jeg synes at det, der er mest ærgerligt, er at en minister faktisk vælger at bruge Facebook til den slags.

Lidt pli tak

Det hører ingen steder hen i et samfund, som kalder sig demokratisk og oplyst. Desværre er pli, god opførsel og hensyn til andre ikke på mode længere, der synes derimod at være opstået den opfattelse, at man er "frisk", hvis man er flabet og uopdragen.

Legitimt at svine andre til

Det er en skam man ikke kan konfrontere dem, der tiltaler hinanden på en svinsk måde. Det er så forbandet egoistisk og er tidstypisk for MIG-generationen. Den eneste trøst er, at jeg håber at de får det bedre med sig selv bagefter......

Alle store ledere har været det igennem som thor nu gennem lever

Sir Winston Leonard Spencer Churchil, Deng Xiaoping, er et lille udpluk af verdens ledere der har først været på toppen for at komme ud i kulden, og tilbage til toppen igen, sådan vil det også gå med unge thor møgler, der om et par år vender tilbage, og denne gang for at indtage de øverste poster, det er lidt ironisk men faktisk så har Annette gjort unge thor den største tjenste han er kendt nu og om et par år der vil alle mærke hans skatte reform. og det er nu et andet billede af thor, jeg er SFér og ikke altid enig med unge thor, men min respekt den har han. og jeg kan kun væmmes over at man udtrykker sig sådan på hans facebook side,

haha

Han er ikke nogen Churchill. Nu må du sku styre dig.

Forståelig reaktion

Det er nogle meget barske kommentarer, vi ser på TMP's fyring. Jeg er personligt godt tilfreds med fyringen, da jeg fra starten har ment at det var fuldstændig uacceptabelt med en helt ung og helt uerfaren person på posten.
Jeg tror de mange hadske og skadefro kommentarer meget godt beskriver de følelser mange mennesker har overfor - ikke personen TMP - men den usaglige og rent politiske udnævnelse af ham.
TMP skal nok "komme igen", forhåbentlig noget ældre, klogere og mere livserfaren.

Typisk

Typisk for alle de svinske kommentarer, der citeres, at de pågældende skribenter ikke mestrer det danske sprog...

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at deltage i debatten.

Tophistorier Gå til forsiden