Tidligere EL-medlem er ny formand for socialrådgiverne

Det bliver den 35-årige Majbrit Berlau, som skal overtage posten som formand i Dansk Socialrådgiverforening efter Bettina Post.

Rasmus Boserup, Berlingske Nyhedsbureau Rasmus Boserup, Berlingske Nyhedsbureau
Den nye formand for Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau 8tv.) og den afgående, Bettina Post.

Med et flertal på hele 71,6 procent af de af i alt 14.500 stemmeberettigede socialrådgivere, som har stemt, blev Majbrit Berlau valgt som ny formand for Dansk Socialrådgiverforening, skriver altinget.dk.

Det skete i kampvalg mod formand for Kriminalforsorgsforeningen, John Hatting, samt Flemming Bo Hansen, som er mangeårig socialrådgiver fra Præstø.

- Jeg er meget glad for, at medlemmerne har givet mig så stærkt et mandat. Valgkampen har været præget af et stort engagement blandt medlemmerne, hvor fremtiden for vores fag og forening har været diskuteret. Rygterne om, at medlemmerne ikke vil eller er ligeglad med fagbevægelsen, er vist modbevist for vores vedkommende, siger Majbrit Berlau til altinget.dk.

Læs mere: Ledelse rystet over formands afgang

Hun pointerer samtidig, at hun som formand vil videreføre en saglig socialpolitisk linje og overbevise politikerne om, at der skal investeres i det sociale arbejde.

35-årige Berlau er medlem af socialrådgivernes hovedbestyrelse og formand for Region Øst. I 2007 var hun i Folketinget for Enhedslisten som stedfortræder for Pernille Rosenkrantz-Theil.

Læs mere: Bettina Post stopper som socialrådgivernes formand

Den afgående Bettina Post skabte i foråret stor debat - også internt i Dansk Socialrådgiverforening - da hun foreslog, at uddannelses-parate unge, som ikke uddanner sig, skulle have skåret kontanthjælpen ned til SU-niveau. Senere trak hun sine udtalelser tilbage og valgte i august at trække sig som formand.

Tidligere EL-medlem er ny formand for socialrådgiverne

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at deltage i debatten.

Tophistorier Gå til forsiden