Topøkonomer: Fortsat asylstrøm vil koste mange ekstra milliarder | Berlingske Politiko
Luk

Seneste nyt

Topøkonomer: Fortsat asylstrøm vil koste mange ekstra milliarder

Flygtningepresset på Danmark kan trække lange spor i økonomien og føre til nye besparelser eller reformer, mener fremtrædende økonomer. Finansministeren er enig, men begraver samtidig sit forslag om indslusningsløn for flygtninge.

Overvismand Michael Svarer trækker den økonomiske udfordring ved fortsat høje indrejsetal op: »Jeg tror ikke, man kan tage de her flygtningestrømme og så sige om fem eller ti år, at nu er beskæftigelses-andelen så stor, at det har været en gevinst for dansk økonomi.« Arkivfoto: Martin Dam Kristensen

Den historiske flygtningestrøm mod Danmark er ikke kun en udfordring her og nu for dansk økonomi: De høje indrejsetal kan også komme til at trække spor mange år frem i tiden og gøre nye reformer eller besparelser nødvendige.

Sådan lyder den klare vurdering fra flere af landets mest fremtrædende økonomer.

Læs mere: Om tre år bliver flygtningekrisen for alvor dyr

»Hvis flygtningestrømmen fortsætter på det nuværende niveau i flere år, så vil befolkningen blive større, og en større del af befolkningen vil udgøres af ikke-vestlige indvandrere, som erfaringsmæssigt har en ringe tilknytning til arbejdsmarkedet. Det vil helt klart få negative konsekvenser på de offentlige finanser,« siger overvismand og professor i økonomi Michael Svarer, som understreger, at vismændene endnu ikke har regnet på, hvor stor regningen kan blive.

»Men det er klart, at hvis de tal, vi har nu, fortsætter i nogle år endnu, så vil det være adskillige milliarder, som skal hentes ekstra i de offentlige kasser,« siger han.

Dansk økonomi er holdbar, men ...

I sine analyser af dansk økonomi har vismændene flere gange konkluderet, at dansk økonomi er holdbar på langt sigt – blandt andet på grund af de sidste mange års reformer af de offentlige forsørgelsesordninger.

Men også den langsigtede holdbarhed kan potentielt blive udfordret, vurderer Michael Svarer.

»Det er en risiko, hvis den nuværende situation fortsætter,« siger han.

»Det vil i givet fald betyde betyde stigende gældssætning, der kan bringe Danmark på den forkerte side af reglerne for, hvor stor gælden må være, og dermed føre til lavere troværdighed om dansk økonomi og højere renter. I den situation vil man enten skulle øge skatterne, mindske de offentlige udgifter eller lave yderligere reformer for at styrke økonomien,« lyder det fra Michael Svarer.

Læs mere: »Vi havde et bedre liv derhjemme, men vores liv var i fare«

Samme vurdering har økonomiprofessor ved Aarhus Universitet, Torben M. Andersen, som også er tidligere overvismand og formand for Velfærdskommissionen:

»Det vil være noget, man bliver nødt til at forholde sig til, og som vil kræve ændringer af den økonomiske politik«.

Ifølge ham er dansk økonomi »mere sårbar« over for en høj grad af ikke-vestlig indvandring.

Årsagen er vores samfundsmodel med høje skatter og overførselsindkomster, som gør, at det slår ekstraordinært hårdt igennem på samfundsøkonomien, når der kommer »indvandring med væsentligt ringere kvalifikationer« end det, der kræves på det danske arbejdsmarked.

»I den forstand kan man sige, at det giver et stort dilemma for vores velfærdssamfund, når man har indvandring af den type, vi taler om her,« siger Torben M. Andersen.

Læs mere: Løkke om flygtningeudgift: Det kan komme til at gøre ondt

Ydende medlemmer af samfundet

I 1998 fik Danmark under Nyrup-regeringen den første, samlede integrationslov, der fastslog, at »flygtninge og indvandrere skal blive ydende medlemmer af det danske samfund på lige fod med danske statsborgere«. Siden har det under samtlige regeringer været et mantra, at flygtninge skal ud på arbejdsmarkedet.

Alligevel er indvandrere med ikke-vestlig baggrund i dag massivt overrepræsenteret i kontanthjælpssystemet, ligesom de har en betragteligt lavere erhvervsfrekvens end andre samfundsgrupper.

Forrige år opgjorde Rockwool Fondens Forskningsenhed, at ikke-vestlige indvandrere hvert år koster det danske samfund mere end 16 milliarder kroner.

Og det billede vil det nærmest være umuligt at ændre på, selv om regeringen nu igen lægger op til initiativer og trepartsforhandlinger, der skal forbedre integrationen, vurderer topøkonomerne.

»Jeg tror ikke, man kan tage de her flygtningestrømme og så sige om fem eller ti år, at nu er beskæftigelsesandelen så stor, at det har været en gevinst for dansk økonomi. Det er det korte svar,« siger overvismand Michael Svarer:

»Udfordringen er, at den jobparathed og de kvalifikationer, de her ikke-vestlige indvandrere med flygtningebaggrund typisk har, ikke er dem, der efterspørges på det danske arbejdsmarked. Det er bare svært og op ad bakke. Men det betyder selvfølgelig ikke, at man skal give op,« siger han.

Læs mere: Claus Hjort: Jeg er træt af kommunernes jammer

Torben Tranæs, der stod bag rapporten fra Rockwool Fonden, og som i dag er forskningsdirektør i SFI og økonomisk vismand, er enig.

»Man kan altid blive bedre til integration, men med de erfaringer, vi har med, hvor svært det er, kan man ikke forlade sig på, at vi bliver afgørende bedre til det,« siger Tranæs.

»Hvis integration var helt uprøvet, kunne man bedre være optimistisk, men det er jo ikke uprøvet. Vi har prøvet så mange forskellige ting og lavet mange forskellige reformer, men vi har ikke fundet nogen trylleformular. Og det er svært at se, at vi pludselig skulle finde den nu,« siger han.

»Turbodansk«-kurser

I regeringen deler finansminister Claus Hjort Frederiksen »fuldstændig« økonomernes analyse af, at flygtningestrømmene kan få langsigtede konsekvenser for dansk økonomi. Han er »sådan set« også enig i, at det næppe vil være muligt for regeringen at tage et grundlæggende livtag med integrationsproblemerne.

»Men jeg mener, vi kan gøre det betydeligt bedre,« siger Claus Hjort Frederiksen.

Konkret foreslår finansministeren, at man afkorter det nuværende, tre-årige integrationsprogram »så meget som overhovedet muligt«.

I stedet skal flygtninge have »turbodansk« i f.eks. de tre første måneder, hvor de på fuld tid modtager danskundervisning, og derefter skal de hurtigt ud i virksomhederne.

»Vi er alt for langmodige i Danmark. De her mennesker kommer jo fra samfund, hvor de er vant til at forsørge sig selv, men alligevel bliver de på en eller anden måde shanghajet ind i vores velfærdssystem med den konsekvens, at de ikke kommer ud på arbejdsmarkedet,« siger han.

Tanken om en indslusningsløn for flygtninge, som finansministeren selv satte på dagsordenen, har dog mødt modstand fra arbejdsmarkedets parter – og derfor begraver han nu den idé.

»Jeg kan bare konstatere, at der fra arbejdsmarkedets partier ikke er interesse i eller vilje til at indføre en indslusningsløn, og det må jeg jo så tage til efterretning. Derfor er det ikke et spor, jeg forfølger. Men så håber jeg bare, at der vil være større forståelse for, at de her mennesker altså skal hurtigere ud i virksomhederne, for det er på den måde, integrationen bliver bedst,« siger han.

Den radikale finansordfører, Martin Lidegaard, påpeger, at Danmark tager flygtninge af andet end økonomiske grunde.

»Det gør vi for at løfte et humanitært ansvar. Men jeg er fuldstændig enig i, at det, der sker i de her måneder, potentielt har en betydning for vores økonomi mange år frem,« siger Martin Lidegaard.

Tophistorier Gå til forsiden