Uddannelses-snobberi

Marie Krarup (DF) Marie Krarup (DF)
Marie Krarup (DF) Foto: Steen Brogaard/Folketinget

Er de mange unge, der går i gymnasiet et udtryk for uddannelses-snobberi? Vi kan jo se, at mange (ca. 10 %) af dem 10 år efter ikke er i gang med en videregående uddannelse. Der er også en del, der tager en anden ungdomsuddannelse bagefter i stedet for at gå i gang med en videregående uddannelse. Så der mangler målrettethed hos en del af de unge, der har gået i gymnasiet. Så søger de gymnasiet, fordi De har et ønske om at være blandt de finere og smartere i nogle år? Er det bare benævnelsen "student", de går efter? Er det kort sagt udtryk for uddannelses-snobberi, når lidt over 70 % af en ungdomsårgang søger gymnasiet?

Undersøgelser viser, at det er forældrenes råd til de unge, der spiller den helt afgørende rolle for, hvad de unge vælger. Så i første omgang må anklagen om snobberi lægges på forældrenes skuldre.

Mine børn er ved at færdiggøre en gymnasial uddannelse, så jeg har for ikke så længe siden været rådgiver for dem i deres valg af ungdomsuddannelse. Og mit klare råd til mine børn, - der ikke anede, hvad de ville på langt sigt - var da: tag en studentereksamen. Hvorfor? Fordi du ikke har gnist af ide om, hvad du vil være, når du bliver voksen og moden. Derfor kan du ikke søge en erhvervsuddannelse. På den, skal du meget hurtigt tage stilling til dit erhverv resten af livet. Og hvor sjovt er det at komme ud som frisør om 4 år, og bare slet ikke have lyst til at være frisør resten af sit liv? Og så har man jo ikke fået mere med fra frisør-linjen, der kan bruges, når man opdager, at man vil være sygeplejerske i stedet. Så det er simpelthen risikabel brug af tiden at tage erhvervsuddannelsen for andre end dem, der er stensikre på, hvad de vil. For man vælger for mange muligheder fra.

Gymnasiet kommer meget hurtigt ud som det eneste rationelle valg for den uafklarede unge. Og de får jo at vide tidligt og silde, at de SKAL tage en ungdomsuddannelse, for at blive lykkelige og for at opfylde regeringens krav om, at 95 % af en årgang tager en ungdomsuddannelse.

Det er derfor ikke de unge eller forældrene, der er snobbede, det er vores system, der er snobbet. For det er indrettet sådan, at man ikke på anden måde end ved at gå i gymnasiet kan udskyde det ubehagelige erhvervsvalg i nogle år uden at risikere at fejlinvestere sin tid.

Derfor har vi brug for en ny ungdomsuddannelse (Realskolen version 2,0), der kan give respit til erhvervsvalget samtidig med, at de unge ikke spilder tiden. Jeg foreslår en to-årig ungdomsuddannelse med almene fag på C og B-niveauer samt eventuelt mulighed for at mere praktiske valgfag.

Efter folkeskolens afgangsprøve skal man så tage stilling til spørgsmålet: vil jeg have en lang videregående uddannelse? Så tager jeg gymnasiet. Er jeg usikker, på hvad jeg vil, men rimelig sikker på, at universitetet ikke er mig, så tager jeg den nye to-årige uddannelse, som giver mig gode boglige fag, men ikke sigter direkte på universitetet. Skifter jeg mening, kan jeg ret let tage de A-niveauer, jeg mangler efterfølgende og dermed komme på universitetet alligevel. Opdager jeg undervejs, at jeg vil være frisør, tager jeg erhvervsskolen bagefter. Og finder jeg så ud af senere i livet, at jeg vil være sygeplejerske, kan jeg ret let tage de resterende fag på aftenuddannelse for at have den gymnasiale uddannelse, der skal til for at komme på sygeplejerske-skolen.

Med denne Realskole 2,0 piller vi snobberiet ud af systemet, men vi anerkender det problem, de uafklarede unge står i efter folkeskolens afgangsprøve. Samtidig får vi en mulighed for at rette op på niveauet i gymnasiet, så det rent faktisk igen bliver en universitetsforberedende uddannelse.

Kommentarer

Hvorfor er det så pokkers...

... ulovligt at stille nogle krav/optagelsesforudsætninger til at komme i gymnasiet? Fornuftig "performance" indenfor boglige fag? Hvis eleverne ikke aktuelt opfylder de krav/ "har de egenskaber" som man skal opfylde/have for at komme i gymnasiet, så er der jo også noget der hedder 10. klasse. Det er IKKE snobberi! Det er bare et spørgsmål om, at eleverne kommer til at lave det der falder dem naturligt. "Realskole 2.0" lyder sådan set bare som en forlængelse af 10. klasse. Det kan da også godt være det er en god ide.

Det lyder som noget der dybest set handler om janteloven. "Vi er alle ens" og INGEN kan noget som andre ikke kan. Man har defineret gymnasiet som værende "den bedste" retning en ung kan vælge for sit liv, og så skal ALLE dælme i gymnasiet - ligegyldigt hvad der end er det naturlige for det enkelte menneske.

God ide

Jeg synes at ideén er god. Snobberi eller ej, det er jo ikke kernen i debatindlægget, og derfor ikke det jeg vil kommentere på.

Kernen er, at der mangler en uddannelse, som ligger imellem den videregående uddannelse og erhvervsuddannelsen. En uddannelse, som giver de unge tid til at tænke sig om, og som tilbyder "overskuelige" gode boglige fag kombineret med de mere praktiske fag. Det ville være en god løsning for de unge, som ikke umiddelbart har lyst til at kaste sig ud i den videregående uddannelse, men som samtidig er i tvivl om hvad de vil uddanne sig til. Og idéen om, at man efter denne realskole 2.0 let kan tage enkeltfag, hvis man vælger den videregående uddannelse, er jo bare et plus.

Nu ved vi jo endnu ikke hvad en realskole 2.0 præcis består af, men en skole med boglige fag bestående af B og C niveau kombineret med de praktiske fag, er bestemt ikke at sammenligne med en HF-uddannelse. En HF uddannelse består også af fag på A niveau og der er ikke flere praktiske fag, end der er i gymnasiet. Så jeg mener bestemt ikke at de to uddannelser kan sammenlignes.

Jeg håber, at der bliver arbejdet videre med forslaget om en realskole 2.0.

Ingen argumenter for snobberi

Ordet snobberi i overskriften og 5 gange snobberi jævnt fordelt over debatindlægget.
Snobberi havde det været, hvis de unge gik i gymnasiet, fordi det blev opfattet som finere end en erhvervsfaglig uddannelse.

Men Marie Krarup angiver jo udskydelsen af erhvervsvalget som årsag til at en for stor andel af de unge går i gymnasiet.
Den begrundelse har ikke noget med snobberi at gøre.

Hvor stor forskel bliver der egentlig på Marie Krarups forslag om realskole 2,0 og HF?

Snobberiet er en del af systemet

Tak for kloge kommentarer til mit indlæg.
Jeg mener, at snobberiet er indbygget i systemet. For der er selvfølgelig ikke nogen egentlig grund til at betragte en gymnasial uddannelse som bedre end en erhvervsmæssig uddannelse. Problemet opstår, fordi vi har nogle erhvervsuddannelser, der ikke lever op til de unges ønsker om at bibeholde en fleksibilitet og en mulighed for omvalg på længere sigt, hvis det skulle vise sig, at de har valgt forkert. Men det største problem er, at vi har en gymnasial uddannelse, der lokker og lokker af økonomiske (taksametermæssige) årsager. Den lokker simpelthen folk ind, som ikke kan eller vil det, som en gymnasial uddannelse er - nemlig at forberede sig på en universitetsuddannelse. Alt for mange unge, som ikke har lyst til en universitetsuddannelse går derfor den gymnasiale vej. Uden grund. Det er spild af tid for dem. Og det gør det svært at holde et højt niveau på gymnasiet. Samtidig går erhvervsuddannelserne glip af gode folk, der ville have glæde af at gå den vej. Derfor er Realskolen 2,0 en god løsning. Den skal ikke afløse det klassiske HF, der jo er en fremragende måde at tage en studentereksamen på for dem, der er lidt anderledes og lidt mere modne end de almindelige gymnasiaster. Men vi ved jo godt, at HF i dag i stor grad også bruges på en anden måde - som et gymnasium light. Mange elever, som lærerne ikke synes, lever op til kravene i 1. g., henvises til HF, fordi man har en ide om, at det er lettere. Det var ikke tanken med det klassiske HF. Men HF bruges på en anden måde i dag. Mit forslag er, at vi i stedet for at misbruge HF, laver Hf om. Sådan, at det klassiske HF - dvs. en studentereksamen på to år for de modne elever bibeholdes. Samtidig med, at det "det nye HF" laves om til en ny Realskole 2,0, hvor der er plads til de unge, der gerne vil noget mere bogligt (men ikke universitetet), men ikke er afklarede med deres erhvervsvalg.
De unge og deres forældre er ikke snobbede - men systemet i sig gør det svært at vælge usnobbet!

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at deltage i debatten.

Tophistorier Gå til forsiden