Uddannelses-snobberi

Marie Krarup (DF)
Marie Krarup (DF) Foto: Steen Brogaard/Folketinget

Er de mange unge, der går i gymnasiet et udtryk for uddannelses-snobberi? Vi kan jo se, at mange (ca. 10 %) af dem 10 år efter ikke er i gang med en videregående uddannelse. Der er også en del, der tager en anden ungdomsuddannelse bagefter i stedet for at gå i gang med en videregående uddannelse. Så der mangler målrettethed hos en del af de unge, der har gået i gymnasiet. Så søger de gymnasiet, fordi De har et ønske om at være blandt de finere og smartere i nogle år? Er det bare benævnelsen "student", de går efter? Er det kort sagt udtryk for uddannelses-snobberi, når lidt over 70 % af en ungdomsårgang søger gymnasiet?

Undersøgelser viser, at det er forældrenes råd til de unge, der spiller den helt afgørende rolle for, hvad de unge vælger. Så i første omgang må anklagen om snobberi lægges på forældrenes skuldre.

Mine børn er ved at færdiggøre en gymnasial uddannelse, så jeg har for ikke så længe siden været rådgiver for dem i deres valg af ungdomsuddannelse. Og mit klare råd til mine børn, - der ikke anede, hvad de ville på langt sigt - var da: tag en studentereksamen. Hvorfor? Fordi du ikke har gnist af ide om, hvad du vil være, når du bliver voksen og moden. Derfor kan du ikke søge en erhvervsuddannelse. På den, skal du meget hurtigt tage stilling til dit erhverv resten af livet. Og hvor sjovt er det at komme ud som frisør om 4 år, og bare slet ikke have lyst til at være frisør resten af sit liv? Og så har man jo ikke fået mere med fra frisør-linjen, der kan bruges, når man opdager, at man vil være sygeplejerske i stedet. Så det er simpelthen risikabel brug af tiden at tage erhvervsuddannelsen for andre end dem, der er stensikre på, hvad de vil. For man vælger for mange muligheder fra.

Gymnasiet kommer meget hurtigt ud som det eneste rationelle valg for den uafklarede unge. Og de får jo at vide tidligt og silde, at de SKAL tage en ungdomsuddannelse, for at blive lykkelige og for at opfylde regeringens krav om, at 95 % af en årgang tager en ungdomsuddannelse.

Det er derfor ikke de unge eller forældrene, der er snobbede, det er vores system, der er snobbet. For det er indrettet sådan, at man ikke på anden måde end ved at gå i gymnasiet kan udskyde det ubehagelige erhvervsvalg i nogle år uden at risikere at fejlinvestere sin tid.

Derfor har vi brug for en ny ungdomsuddannelse (Realskolen version 2,0), der kan give respit til erhvervsvalget samtidig med, at de unge ikke spilder tiden. Jeg foreslår en to-årig ungdomsuddannelse med almene fag på C og B-niveauer samt eventuelt mulighed for at mere praktiske valgfag.

Efter folkeskolens afgangsprøve skal man så tage stilling til spørgsmålet: vil jeg have en lang videregående uddannelse? Så tager jeg gymnasiet. Er jeg usikker, på hvad jeg vil, men rimelig sikker på, at universitetet ikke er mig, så tager jeg den nye to-årige uddannelse, som giver mig gode boglige fag, men ikke sigter direkte på universitetet. Skifter jeg mening, kan jeg ret let tage de A-niveauer, jeg mangler efterfølgende og dermed komme på universitetet alligevel. Opdager jeg undervejs, at jeg vil være frisør, tager jeg erhvervsskolen bagefter. Og finder jeg så ud af senere i livet, at jeg vil være sygeplejerske, kan jeg ret let tage de resterende fag på aftenuddannelse for at have den gymnasiale uddannelse, der skal til for at komme på sygeplejerske-skolen.

Med denne Realskole 2,0 piller vi snobberiet ud af systemet, men vi anerkender det problem, de uafklarede unge står i efter folkeskolens afgangsprøve. Samtidig får vi en mulighed for at rette op på niveauet i gymnasiet, så det rent faktisk igen bliver en universitetsforberedende uddannelse.