Uddannelsesminister er klar til at tage hellige køer ved hornene

Regeringen vil lytte grundigt til anbefalingerne fra sit eget Kvalitetsudvalg, som foreslår drastiske ændringer af universitetsuddannelserne.

Heidi Røndbjerg-Christensen og Maja Hagedorn Hansen, Berlingske Nyhedsbureau Heidi Røndbjerg-Christensen og Maja Hagedorn Hansen, Berlingske Nyhedsbureau

Regeringen er parat til at reformere de videregående uddannelser for at ruste de universitetsstuderende bedre til fremtidens arbejdsmarked.

Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) vil ikke lægge sig fast på, hvad der skal ske, men regeringen vil lytte til anbefalingerne om ændringer af de videregående uddannelser, som dets eget Kvalitetsudvalg foreslår, forklarer hun.

»Udvalget lægger ikke skjul på, at der er behov for reform af uddannelserne, det er jeg enig i. Jeg glæder mig rigtig meget til at nærlæse rapporten. Jeg kan ikke, og jeg vil ikke lægge mig fast på, hvordan jeg og regeringen vil følge op på anbefalingerne. Jeg synes, at der er flere af forslagene, der har noget for sig,« siger hun.

Læs mere: Københavns Universitet: 26 uddannelser kan være i fare

Kvalitetsudvalget foreslår blandt andet at forlænge bacheloruddannelserne fra tre til fire år, mens kandidatdelen skal halveres til et år. Udvalget vil også gøre op med den nuværende praksis, hvor næsten ni ud af ti studerende færdiggør en kandidatuddannelse inden deres første rigtige møde med arbejdsmarkedet.

Uddannelsesministeren betegner udvalgets rapport som »solidt analysearbejde« fyldt med »meget velovervejede« anbefalinger. Hun lover, at regeringen er parat til at diskutere alle forslag, som kan gøre uddannelserne bedre.

»Vi skal turde tage debatten, og vi skal have modet til at tage nogle hellige køer ved hornene. Vi skal gøre det fordomsfrit i dialog med hinanden,« siger Sofie Carsten Nielsen.

Læs mere: Udvalg: Gør bacheloruddannelserne fire år lange

Læs mere: Nyuddannede kandidater er uforberedte på arbejdsmarkedet

Hun peger samtidig på, at mens både samfundet, de studerende og arbejdsmarkedet har ændret sig gevaldigt i de senere år, så er universitetsuddannelserne ikke fulgt med.

»Tingene har ændret sig ret voldsomt. For 30 år siden havde mindre end hver 20. af de 25-34-årige gennemført en lang videregående uddannelse. Ifølge de seneste fremskrivninger er det nu næste hver tredje af dem, der forlod 9. klasse i 2012, der vil ende med en lang videregående uddannelse, og det er rigtig godt. Men mens antallet af studerende og arbejdsmarkedet har ændret sig drastisk, har strukturen i vores uddannelsessystem ikke fulgt helt med. Derfor er vi nødt til at se på, hvordan vi får et uddannelsessystem, der passer til forandrede tider,« siger hun.