Uffe Elbæk er ked af nepotismesag

Danmarks kulturminister skal forklare, hvorfor hans ministerium har brugt 180.000 kroner på det sted, hvor hans mand er ansat. Rigsrevisionen vil ikke afvise at gå ind i sagen.

Christian Nørgaard Larsen, Berlingske Nyhedsbureau Christian Nørgaard Larsen, Berlingske Nyhedsbureau

Kulturminister Uffe Elbæks (R) er »virkelig ked af«, at han er havnet i en sag om nepotisme og kammerateri, hvor han anklages for at have brugt 180.000 kroner på middagsselskaber og underholdning på et uddannelsessted, hvor hans registrerede partner, Jens Pedersen, er ansat.

Tidligere har ministeren fået kritik for, at uddannelsesstedet Akademiet for Utæmmet Kreativitet (AFUK) som det eneste nye initiativ på kulturområdet fik en bevilling på seks millioner kroner.

- Jeg er virkelig ked af, at der opstår den her tvivl. Det er helt fagligt velbegrundet, at vi har lagt arrangementerne der, for det er et helt særligt kulturmiljø, men jeg er selvfølgelig rigtig ked af, at der bliver rejst den her usikkerhed, og jeg ser frem til at forklare Folketinget, hvad der er op og ned på den her sag, siger Uffe Elbæk til DR.

Han understreger til mediet, at hans mand først blev ansat på AFUK i maj.

Det er dokumenter, som DR har fået aktindsigt i, der har fået ministeren i fedtefadet, og politikere fra begge sider i Folketinget har allerede krævet en undersøgelse af sagen.

Rigsrevisionen vil ikke afvise at gå ind i sagen.

- Nu har jeg ikke studeret bilagene, men umiddelbart lyder det ikke godt. For det gælder selvfølgelig, at man som minister ikke skal tilgodese steder, man har personlig forbindelse til. Derfor kan jeg ikke udelukke, at det er en sag, vi vil kigge nærmere på, siger Peder Larsen til DR.

Uffe Elbæk er ked af nepotismesag

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at deltage i debatten.

Tophistorier Gå til forsiden