Under abaya’en – En rejseberetning fra Riyadh

Lykke Friis (V)
Lykke Friis MF (V), EU-ordfører Foto: Steen Brogaard/Folketinget

Paraderne var mildest talt oppe, da jeg i sidste uge fløj med Udenrigspolitisk Nævn til Riyadh. For hvem har ikke hørt om det groteske kvindeløse IKEA-katalog, kvinders forbud mod at køre bil, for slet ikke at tale om det religiøse politi, der i 2002 var skyld i, at 15 skolepiger brændte inde på en skole, da de ikke måtte forlade bygningen uden deres abaya? Årsagen til, at man rejser af sted, er naturligvis ønsket om at blive udfordret og få nuanceret sit billede af landet. ”Nej, helt så slemt er det nu alligevel ikke; nu skal du høre”, forventer man at kunne sige til ægtemanden i lufthavnen, kollegerne i kantinen og ens læsere i det virtuelle rum. Men desværre skete, der det modsatte.

Det første, der slår en i Riyadh, er de næsten mennesketomme gader – helt ligesom når Forbrydelsen eller Matador løber af stablen i Danmark, blot 24 timer i døgnet. Kvinder skal man nærmest holde udkig efter at kunne spotte. Alle overholder reglerne om at iføre sig en abaya, hvor man dog, ikke mindst på kontorerne, kan få øje på dyre udgaver med Swarowski-sten eller blot Saudi-diamanter. Abaya-kravet gælder naturligvis også udenlandske kvinder. For som turistministeren har udtrykt det: ”Abaya’en er en del af uniformen. Det er en del af at nyde vor kultur. Jeg har set kvinder, som tager sari på, når de drager til Indien”. Jo tak, men det er som bekendt noget, man gør frivilligt uden at frygte for repressalier fra det religiøse politi.

Kvinder er der ingen af i bilernes førersæder, og vi er dårligt landet, før de internationale bureauer tilføjer nye begreber til vort ordforråd, ”Wife-tracking” og ”digital kone-snor”. Som bekendt får alle piger en overvågningsdom på livstid i dåbsgave, hvor fædre og ægtemand som ”værger” skal give tilladelse til stort set alt, lige fra job til udlandsrejser. Regeringen har længe arbejdet med at lette denne opgave for mændene, så nyheden var, at de nu havde indført en slags elektronisk fodlænke, hvor mænd automatisk modtager en sms, hvis deres kone eller datter krydser landegrænsen. Som tegn på, at de sociale medier også har godt fat i Saudi Arabien, lod reaktionen her ikke vente længe på sig: ”Hallo, Taliban. Her er nogle nye ideer om ’e-government” fra Saudi Arabien”.

Pudsigt nok behøver vi på vore officielle møder slet ikke tage ligestilling op. Alle samtalepartnere har nemlig travlt med selv at slå fast, at deres datter læser i USA, og at kvinder snart for første gang kan blive udpeget til Riyadhs Potemkinkulisse af et parlament, Shura rådet. Sågar de to kvindelige deltagere til OL i London kommer vi ind på. En regeringsrepræsentant sætter dog trumf på ved – igen uopfordret – at slå fast, at Saudi overgår alle andre, inkl. Danmark, må man forstå, når det gælder lige muligheder (”level playing field”) mellem kønnene. Sågar remsen om, at kvoter er skadelige, fordi de ikke belønner kompetencer, har han lært udenad!

Det forhold, at samtaleparterne selv tager emnet op, kan kun tolkes som om, at de udmærket er klar over, at de under pres fra det internationale samfund. Reelt er ligestilling da også en lakmusprøve på kampen mellem dem, der ønsker et henholdsvis mere moderne og konservativt Saudi – en kamp, der dog pt er sat på ”standby” pga den uafklarede arvefølge, der efterhånden minder lidt om en karikatur af 1980’ernes Sovjetunionen. ”They keep on dying on me”, svarede en opgivende Ronald Reagan på spørgsmålet om, hvorfor kan ikke havde opnået flere resultater med Sovjetunionen! I ventetiden må magthaverne kæmpe med at finde job til de næsten 70 procent unge, der er under 34, og som på Facebook kan følge med i, at f.eks. De Forenede Arabiske Emirater kan tilbyde deres unge væsentlig bedre kår. Det hele lettes ikke af, at USA efterhånden har fundet så mange nye fossile brændsler, at amerikanerne står til at blive verdens største olieproducent omkring 2020.

Det gode spørgsmål, der presser sig på, er naturligvis, hvad vi kan gøre i Vesten for at hjælpe de mange kvinder, der lever i et ”køns-apartheid” lignende land. Heldigvis når Folketingsdelegationen også at møde én af de 47 kvinder, der i 1990 kørte bil i Riyadh og naturligvis blev arresteret. Siden har hun måttet opleve, hvordan ingen af de 47 kvinders mænd, er blevet forfremmet. ”For de havde jo ikke styr på deres kvinder”. Svaret på mit spørgsmål om, hvad vi kan gøre, falder prompte – ”skriv om kvinders vilkår i mit land. Det er så pinligt for dem, at sandheden kommer frem. Og hvis flere skriver om det, vil de på sigt blive tvunget til at ændre kurs”. Det er hermed gjort.

Og hvad med den særlige gave, som Shura Rådet havde lagt på hotellet til de kvindelige medlemmer af delegationen? Ja, selvom det strider mod diplomatiets Emma Gad blev den efterladt på hotellet på vores afsluttende rejsedestination, De Forenede Arabiske Emirater. For hvad var gaven? En abaya!

Kommentarer

enhedslisten ( AFA) og deres venner i sverige støtter da saudi

saudi havde sammen med dev antirasist grupper i dk/sverige da lavet en demo sammen i gørteborg , hvor ambasadøren for saudi i sverige holdt tale og hvor et tolerant og frit ( med 100% religions frihed ) åbent og lige rettighedder for mænd og kvinder , saudi arabien er, noget alle fra el / afa og div svenske antirasist grupper og politikere klappede og hyldet manden og landet , og kritikere og saudi arabien , og fra faldende muslimer der har dødsstraf hængendee over hovede , er iføgle venstrefløjen i vesten både nazier og rasister , så ved vi jo hvor lykke friss vil hen med sin kritik

Endnu en betragtning

Jeg var i 2009 udstationeret i Qatar og én ting jeg lå særligt mærke til på min hjemrejse var, at da vi sad ude i lufthavnen i Doha og ventede på at komme ud til flyet var der ikke en eneste kvinde der havde abaya på, de lignede os andre vesterlændinge hvad påklædning angik. Vi skal så mellemlande i King Fahid lufthavn i Saudiarabien og næsten hele flyet tømmes og meget bemærkelsesværdigt ligger jeg mærke til, at samtlige kvinder som forlader flyet er iført abaya og ellers er fuldstændig tildækkede med handsker osv. og med ét er flyet næsten tomt bortset fra os vesterlændnge der skal videre. Jeg finder senere ud af, at mange af kvinderne bosiddende i Saudiarabien tager på weekend til Qatar for at besøge familie og bekendte, og hvor der jo ikke er så strenge krav om iførelse af abaya. Denne oplevelse gjorde det klart for mig, at de Saudiarabiske kvinder, hvis de selv kunne vælge, hellere ville være foruden abaya'en.

Jeg arbejdede der i 1980'erne

Intet er forandret, kan jeg forstå.

Det ville også have overrasket mig.

Hvorfor overrasker det politikerne, at intet er ændret?

Det overrasker mig til gengæld ikke.

Politikernes naivitet er nemlig afgrundsdyb.

dobbelt post

.

Syddansk Universitet sælger uddannelse til Ryhiad

SDU har solgt folkesundhedsvidenskab's uddannelses til Saudi's største kvinde universitet, og med det følger danske undervisere (kvindelige selvfølgelig) og danske studentermedhjælpere/tutorer. Mon de tør at lære dem lidt om menneskerettigheder? Og hvordan skal man undervise i folkesundhedsvidenskab, når de ikke må opfordre kvinderne til at dyrke idræt?!

Lykke dog!?...

Jeg er lidt forundret over dit indlæg, da min umiddelbare opfattelse af dit nuancerede og tværkulturelle internationale indblik og forståelse synes at være på et højere niveau... nuvel....
Jeg ved ikke hvor mange dage du tilbragte i Riyadh. Ej heller er jeg klar over dit mål for besøget. Jeg ved ikke hvilke mennesker du skulle møde. Jeg ved ikke særligt meget...
Men - jeg har boet i Saudi Arabien i halvandet år, og jeg kan sagtens forstå din reaktion ved dit korte besøg og din forudindtagede holdning. Omvendt mener jeg også, at en anelse mere forståelse af at verden ikke er sort og hvid burde være forventeligt...
Som du spørger - således for du svar. Hvis du vil have svaret og oplevelsen af et undertrykt regime - så får du det også...
Saudi Arabien, kvinder, demokrati, kultur, historie, verdensorden og religion er SÅ meget mere end hvad dit blækhus har haft kræfter til at beskrive...
Vil du prioritere indsatsen for kvinders rettigheder så tror jeg, med al respekt, ikke at Saudi Arabien skal være din kampplads for nuværende...

@Johannes

Men kan du så til gengæld ikke oplyse os om, hvad det er Lykke "misser" og hvad der er "så meget mere" i Saudi Arabien?

Jeg har ikke været der, men jeg har læst mange frygtelige historier derfra. De filipinske slavearbejdere, som bliver udnyttet og groft behandlet. De overfyldte fængsler.

http://observers.france24.com/content/20120201-leaked-images-overcrowdin...

Kvinderne uden rettigheder.

Salafisme og wahabisme og Saudi Arabiens eksport af disse radikale fortolkninger af Islam og deres hjælp til økonomisk at opføre moskeer verden over, hvor denne radikale form af religionen kan udbredes, blandt andet i hardcore moskeen Al-Tawhid i England.

Hvordan kristne behandles. Hvordan et symbol som et kors eller en bibel for en kristen, ikke kan bringes med ind i landet.

"Customs officials regularly open postal material and cargo to search for non-Muslim materials, such as Bibles and religious videotapes. Such materials are subject to confiscation."

Når man tænker på, hvorledes vi her i Danmark bliver betegnet som nærmest islamofober, når man kritiserer islam, hvad er så den modsatte betegnelse, for det had, som er kristne til del i Saudi Arabien.

Det er muligt Saudi Arabien har en fin historie ... in a galaxy far far away, men det er altså ikke her og nu.

Du må meget gerne oplyse mig, hvis jeg mangler noget info om en civiliseret livsform begravet et sted dernede. Men jeg har ærlig talt meget svært ved at se noget som helst positivt i det lands omgang med basale menneskerettigheder.

Ærgerligt

Ja, det er trist, men lad os nu koncentrere os om at forhindre, at samme indskrænkede menneskesyn breder sig i Danmark.

Stands indvandringen af sociale tabere fra Mellemøsten, og gør en aktiv indsats for at hjælpe de unge kvinder, der undertrykkes af familien.

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at deltage i debatten.

Tophistorier Gå til forsiden