Ungdomsuddannelserne har brug for kras medicin

Marie Krarup (DF)
Marie Krarup (DF) Foto: Steen Brogaard/Folketinget

Det giver ikke mening at kræve mere undervisningsdifferentiering i den enkelte gymnasieklasse, når sandheden er, at eleverne ville have meget mere glæde af at blive sorteret efter evne og interesser.

I går kom regeringens overordnede udspil om forbedring af ungdomsuddannelserne. Udspillet mangler forståelse for, hvad det reelle problem i vores uddannelsessektor er i dag og anviser derfor heller ikke en ordentlig medicin.

Som det er nu, går 70 % af en årgang fra folkeskolen direkte i gymnasiet. Kun 20 % går direkte til erhvervsuddannelserne. Men frafaldet er enormt på erhvervsuddannelserne – 47 % - og moderat på gymnasiet – 13 %. Til gengæld er der mange gymnasiaster, der efter en studentereksamen tager en erhvervsuddannelse, ligesom der er mange studenter, der er nødt til at supplere deres eksamen for at kunne søge om optagelse på universitetet.

Disse fakta viser, at der er tale om et enormt spild af ressourcer i ungdomsuddannelserne. For hvorfor kan det give mening at begynde med at tage en studentereksamen for bagefter at gå på erhvervsuddannelse eller tage ekstra supplering for at kunne komme på universitetet? Og hvorfor er frafaldet på erhvervsuddannelserne så enormt?

Samtidig med disse problemer (som nævnes i udspillet), er der store problemer med kvaliteten i uddannelserne. Der er jo sket det uheldige, at selvom vi bruger store ressourcer på uddannelserne er kvaliteten faldende. De unge mennesker ved simpelthen mindre end de gjorde tidligere. Men det nævner udspillet ikke noget om.

Så hvad foreslår Undervisningsministeren så som medicin? Mere differentiering i undervisningen, mere undervisningstid, mere lektiehjælp.

Jeg er ked af at sige det: men det vil ikke virke. Det vil koste, men ikke virke. Der er simpelthen brug for krassere medicin.

Vi har brug for at gentænke ungdomsuddannelserne. Lige nu har vi et system, hvor hvert enkelt gymnasium er skabt til profitmaksimering via taxameterordningen. Det betyder, at deres interesse er at få flest muligt elever suget ind på skolen og fastholdt frem til huen sættes på. Det er derfor vi ser 70 % af en årgang på gymnasierne. Og det er blandt andet derfor, vi ser det store kvalitetsfald. Men hvorfor skal så mange unge mennesker ind på gymnasierne, der så til gengæld skal differentiere undervisningen så alle kan sidde i det samme klasselokale, selvom de har vidt forskellige evner og interesser?

Hvorfor tager vi ikke konsekvensen af disse forskelle og indretter forskellige uddannelser til forskellige grupper?

Vi bør fastholde gymnasiet til de unge mennesker, der ønsker at gå på universitetet senere i deres liv, og som har gode boglige resultater fra folkeskolen.

Vi skal fastholde erhvervsuddannelserne til de unge mennesker, der har truffet et erhvervsvalg tidligt i deres liv og er klar til at tage en praktisk uddannelse. Men som vi kan se af søgningen (kun 20 % af en årgang og frafaldet – 47 % af de optagne) er der ikke mange, der er klar til dette valg efter 10. klasse.

Hvorfor så ikke oprette en mellemfaldende uddannelse, der giver ekstra boglig ballast uden at være universitetsforberedende, og som samtidig kan udsætte erhvervsvalget for de unge mennesker? Hvorfor ikke indføre Realskolen version 0,2? Den kunne være en to-årig uddannelse bestående af gode, gedigne boglige fag på C og B-niveaue, lidt ala den måde, som nogle unge mennesker er begyndt at bruge HF (men uden alle de abstrakte og tværfaglige falbelader, der desværre er blevet indført på HF). Hvis man så undervejs fortryder, at man ikke tog gymnasiet, kan man tage et 3. år, hvor man lægger A-niveauer på og bliver i stand til at søge om optag på universitetet.

Med en realskole-eksamen skal man kunne få adgang til de fleste proffessions-bachelor-uddannelser, og man kan tage en erhvervsuddannelse bagefter.

Erhvervsuddannelserne skal til gengæld shines op og gøres mere appetitlige og tiltrækkende. De skal gøre hvad de kan for at skabe en tiltrækkende ungdomskultur med fester, musicals og rejser, der kan gøre det lige så hipt at gå der, som det er at være på et gymnasium.

Men det vigtigste af det hele er, at der skal stilles klare, faglige krav på alle uddannelserne. Krav der passer til de elevgrupper, der er kanaliseret ind på uddannelserne.

Det giver ikke mening at kræve mere undervisningsdifferentiering i den enkelte gymnasieklasse, når sandheden er, at eleverne ville have meget mere glæde af at blive sorteret efter evne og interesser. Og det giver slet ikke mening at forsøge at forbedre ungdomsuddannelserne uden at tage taxameter-systemet op til revision.

Kommentarer

Sig mig HVEM TÆNKER PÅ ELEVERNES ØNSKER ?

Det er for mig ganske tankevækkende at se den enorme debat og de sikkert utroligt mange velmenende tanker omkring ikke kun de videregående uddannelser, erhvervsuddannelserne men også folkeskolens undervisnings form og metoder ..

Men hvor er elvernes / Børnenes tanker henne i hele den her debat .. Det vigtigste i en hvilken som helst form for undervisning og uddannelse er motivation .. Vi voksne ønsker jo heller ikke et arbejde hvor vi ikke bliver motiveret..

Der er ikke ÉT ord i hele debatten omkring ungerne og deres motivation.. De skal blot placeres i undervisningsfabrikker hvor der skal mere undervisningg til der skal flere og bedre prøver til. Der SKAL bestås eksamener for at komme videre ..
Nå .. Og det tror giver mindre frafald ?????????? Overhovedet ikke tvært imod, de svage elever vil blot se det som en yderligere straf ... Vi er so det jo allerede er sket i en stor del af det øvrige samfund godt igang med allerede i folkeskolen at skabe et A-hold et B-hold OG et C-Hold .. Skal vores børn vokse om med at det er ok at der er rangorden i samfundet at det er ok at vi skaber et Kastelignende system som i århundreder har givet enorm fattigdom i Indien .. Vil vi gerne et samfund hvor ulighed SKAL være en del af normen ???

Jeg har to piger der ALDRIG var bogligt stærke i skolen der BEGGE måtte skifte skole pga af mobning MEN de er sindsygt glade for spejderlivet .. Det har nu givet dem uddannelsesmuligheder som pædagog og SoSu-assistent MED TOPKARAKTERER til følge .. De knokler bogligt i timesvis dagligt .. for de er MOTIVERET for det de gør .. Så spar på alle de tekniske løsningsforslag og start med at finde roden til problemet nemlig motivation og så løs DEN først !!

Frank C, Hvidovre

Mere fusk

Niels Christoffersen:

"Mindst 59 procent af de københavnske unge, som i 2007 forlod 9. klasse som ”funktionelle analfabeter”, var tre et halvt år senere enten i gang med eller havde allerede fuldført en ungdomsuddannelse"

I gang med en ungdomsuddannelse tæller ikke rigtigt.
Det, der tæller, er en fuldført ungdomsuddannelse - og helst med et rimeligt niveau.

Fusk

Niels Christoffersen:
"Og, folkeskolen gør det faktisk udmærket."

Det er NCs og andre pædagogiske PR-folks generaliserende påstand ud fra en undersøgelse som kun viser, at eleverne i 4. klasse klarer sig pænt.
Pænt er en 7. plads i undersøgelsen - en 7. plads til vores folkeskole, som ca. er den 6. dyreste grundskole.
Ud af det kan de samme PR-folk også konkludere, at lærerne gør det godt.

Det der virkelig betyder noget er elevernes kunnen, når de forlader folkeskolen.
Her klarer de sig kun gennemsnitligt.

Ligheds- og fællesskabs-dogmatismen længe leve!

"Så hvad foreslår Undervisningsministeren så som medicin?
Mere differentiering i undervisningen..."

I folkeskolen blev undervisningsdifferentiering indført med skoleloven, der trådte i kraft i 1993.
Daværende lærerformand kaldte loven flot og ambitiøs.
Lærerne blev sendt på kursus i undervisnings-differentiering, mens eleverne fik vikar.
Der gik en halv snes år før de progressive lærere ville indrømme, at det stort set ikke kunne lade sig gøre med 20 vidt forskellige elever i klassen.

Men undervisningsministeren har sin ligheds- og fællesskabs-dogmatisme, så hun har på den baggrund ingen anden udvej end fastholdelse af muligheden for undervisnings-differentiering.

Folkeskolen har ikke gjort det godt nok

"Og hvorfor er frafaldet på erhvervsuddannelserne så enormt?"

20% af en årgang søger ind på erhvervsuddannelserne.
Knapt 20% af dem, som forlader folkeskolen, har ikke fået brugbare læse-færdigheder eller matematik-færdigheder eller lært at læse lektier.

Mon ikke det i høj grad er dem, som søger ind på erhvervsuddannelserne.
Hvilke uddannelser skulle de ellers søge ind på?

Folkeskolen gør det faktisk ganske godt.

Myten om at folkeskolen ikke er god nok er netop en myte. Myten bygger på PISA resultaterne fx som nævnt: "Knapt 20% af dem, som forlader folkeskolen, har ikke fået brugbare læsefærdigheder eller matematik-færdigheder eller lært at læse lektier". Men man kan ikke bruge PISA på den måde:

Pkt 1. PISA bygger ikke på forskning, det vil sige, der ikke belæg for at slutte fra PISA resultater til viden om hvad elever kan bruge deres skolekundskaber til. Dokumentation findes her - http://folkeskolen.dk/519729/mange-funktionelle-analfabeter-tager-en-udd...
"Dårlige læsefærdigheder stopper ikke unge fra at tage en ungdomsuddannelse, viser ny undersøgelse. Mindst 59 procent af de københavnske unge, som i 2007 forlod 9. klasse som ”funktionelle analfabeter”, var tre et halvt år senere enten i gang med eller havde allerede fuldført en ungdomsuddannelse"

Pkt. 2. PISA måler nemlig ikke elever men systemer. Dokumentationen findes her -
http://folkeskolen.dk/520148/helt-ny-pisa-undersoegelse-fra-2015

Citat fra linket: Júlíus Bjornsson ser mange fordele ved Pisa, men rejser gerne rundt og fortæller om alt det, man ikke kan bruge Pisa til.

"Pisa er en måling af uddannelsessystemer, ikke af personer. Blandt andet er det jo en syv timer lang prøve, som man ved forskellige metoder afvikler på to timer, og derfor er det vigtigt, at man ser helt anderledes på Pisa end på eksaminer", understreger han, da han fortæller om Pisa på et møde i Dansk Selskab for Surveyforskning i København.

Og, folkeskolen gør det faktisk udmærket. Dokumentationen findes her -
http://folkeskolen.dk/520537/fremgang-i-matematik-og-naturteknik

Danske 4.-klasse-elever klarer sig bedre end det internationale gennemsnit i både matematik og 
natur/teknik, viser ny Timss-undersøgelse. Lærerne får æren.
http://folkeskolen.dk/520537/fremgang-i-matematik-og-naturteknik

Ser man på målfotoet så ligger vi som nr.7 i verden. Hvilket svarer til at danske elever ligger i top 5 i verden i læsning.
Se her http://folkeskolen.dk/520223/forskere-danske-elever-i-4-klasse-laeser-i-...

Og så er der spørgsmålet om sortering af elever:
”Det giver ikke mening at kræve mere undervisningsdifferentiering i den enkelte gymnasieklasse, når sandheden er, at eleverne ville have meget mere glæde af at blive sorteret efter evne og interesser.”

Sortering efter evner dur simpelthen ikke (Hattie 2009). Det har stort set ingen effekt på udbyttet af undervisningen (midtergruppen af elever får direkte negativt udbytte), dertil kommer, at sorteringen skaber ulige mulige for at klare sig godt senere i livet – drop det.

Om ungdomsskoler.

Et stift har et skoleskib som ungdomsskole, der ligger bedst i Esbjerg og Flensborg i Ribe og Haderslev Stift. Fyn er fin for bådebyggerier af skoleskibe her til lands og der er brug for skoleskibe som "Jensine af Haderslev" som ungdomsskoler i Bagenkop, Nakskov, Rødbyhavn, Neksø, Rødvig, Køge, Gilleleje, Kalundborg og Korsør.

Habilitetskriterier - Ja, tak.

Jeg synes, man skulle lade diverse lærergrupper og for den slags skyld pædagoger lave hele smøren om uden indblanding af de snesevis af beskidte fingre, som i den grad forurener det samlede billede.

Noget a la Avíra, Defender, Tweak regcleander og Eusing Free Regcleaner efterfulgt af en deskfrag.

ja, så ved jeg godt de får travlt på Kommunekemi, og der er ekstra algeblomstrínger de næste par år, når alle de inkompetente giver ondt af sig i begge ender...

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at deltage i debatten.

Tophistorier Gå til forsiden