V-borgmestre kritiserer Løkkes nulvækstpolitik

Venstres nye nulvækstpolitik vil betyde nedskæringer og koste velfærd, vurderer flere af partiets borgmestre.

Michala Rask Mikkelsen, Berlingske Nyhedsbureau Michala Rask Mikkelsen, Berlingske Nyhedsbureau
Formand Lars Løkke Rasmussen (V) lancerede nulvækstplanen på Venstres landsmøde i Herning. Foto: Henning Bagger

Mens Venstres top mener, at partiets nye nulvækstpolitik ikke vil forringe forholdene i det offentlige, er tonen ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten en anden blandt flere af V-borgmestrene.

- Selvfølgelig vil nulvækst for kommunerne betyde nedskæringer, siger Helsingørs borgmester, Johannes Hecht-Nielsen (V), og peger på ældreområdet, bibliotekerne og fritidstilbud til børn som nogle af de områder, der risikerer at mærke sparekniven.

Også Nordfyns borgmester, Morten Andersen (V), har svært ved at se, hvordan velfærdsforringelser kan undgås med nulvækst.

- Det vil garanteret kunne ses på flere områder. Det kunne være længere sagsbehandlingstider som følge af, at vi skal være færre medarbejdere. Det kunne også være normeringerne i daginstitutionerne, siger han til avisen.

Læs mere: V-plan er lig med nedskæringer

På Venstres landsmøde i sidste weekend huggede formand Lars Løkke Rasmussen bremsen i og fremlagde en ny økonomisk kurs for partiet. Ifølge Løkke skal den offentlige sektor ikke længere vokse med 0,8 procent om året. I stedet går Venstre nu ind for et decideret offentligt udgiftsstop, og pengene, der er kommet i kassen som følge af reformer, skal sendes tilbage til danskerne i form af skattelettelser.

- Vi har allerede været inde med kniven, og på et tidspunkt når vi dertil, hvor vi skal være enige om, hvad serviceniveauet skal trækkes ned til, siger Vardes borgmester, Gylling Haahr (V), til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Læs mere: Nulvækst og følelser

Kommentarer

Stop godgørenhed for andres penge !!

V-borgmestrene burde vide bedre ! Det er en absolut nødvendighed, at vi får nedbraget det offentlige overforbrug, herunder også i det administrative niveau, måske endda netop her. Det overflødighedeshorn af nærmest "idioti" som netop kommunerne med deres milliard store budgetter og konstante overforbrug op gennem 00-erne, det både skal og må stoppe. Og så er det bestem på tide, at det går op for samtlige Borgmestre - politisk observans underordnet - at skatteyderne her i landet IKKE er en bundløs pengekasse, hvor man kontinuerligt, blot kan hente midler, man ønsker at kaste i grams, for at beholde kasketten på. Tværdig mod, så sidder bunden efterhånden så højt, at de fleste skatteydere, er ved at blive kvalt. Vi skatteyderene, har ganske enkelt ikke længere råd, det er trods alt os der betaler, til al den godgørenhed,politikere af diverse observans kommunale som stats, ønsker at hælde ud over alle de der gerne vil have og helst for andre folks penge. Vil I give gaver, så fint nok, men brug Jeres egne penge, vi andre har ikke råd længere. FORSTÅ DET NU !!

Effektivisering af den offentlige sektor et nødvendigt krav..

Jeg er sikker på, at hvis man kiggede nærmere på bureaukratiet, og i særledeshed antallet af akademikere, kunne man skære dybt. Hver ekstra akademiker betyder ekstra penge, som går fra borgerservice til uproduktivt bureaukrati. Da den offentlige sektor lever i kraft af det private erhvervsliv, må væksten i verdens største offentlige sektor som minimum ikke overstige væksten i det private. Hvis vi fortsætter med at øge væksten i den offentlige sektor, vil der ikke være noget velfærdssamfund, når vores børn og børnebørn vokser op. Det er nu eller aldrig. Om få år er det for sent. Med 800.000 offentlig ansatte og 900.000 udenfor arbejdsmarkedet, er belastningen på de offentlige udgifter så stor, at hele vores samfundsmodel risikerer at bryde sammen om føje år.

Vælger-skræk

Det eneste, de kære V-borgmestre er bange for, er mulighederne for genvalg.

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at deltage i debatten.

Tophistorier Gå til forsiden