V-plan er lig med nedskæringer

Nulvækst i den offentlige sektor vil betyde 48.000 færre ansatte i 2020, vurderer Finansministeriet.

Mads Mostrup Jensen, Berlingske Nyhedsbureau Mads Mostrup Jensen, Berlingske Nyhedsbureau

Lars Løkke Rasmussen vil sætte en stopper for de voksende udgifter til den offentlige sektor. På Venstres landsmøde i weekenden erklærede formanden, at det store oppositionsparti nu går ind for nulvækst i det offentlige.

Det vil få store konsekvenser for antallet af ansatte i stat, regioner og kommuner, lyder det ifølge Information fra Finansministeriet. Tilbage i juni vurderede ministeriet, at forskellen mellem regeringens plan »Danmark i arbejde« og nulvækst er 48.000 offentlig ansatte.

Over for Information bekræfter økonomiprofessorerne Nina Smith og Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet, at nulvækst er lig med nedskæringer.

- Nulvækst vil formodentlig i praksis komme til at føles som besparelser, fordi de offentlige lønninger vokser i cirka samme takt som de private lønstigninger, men der er ikke de samme produktivitetsstigninger i de ting, det offentlige producerer, siger Nina Smith til avisen.

Læs mere: Løkke vil have skattelettelser frem for offentlig vækst

- Det er klart, at der vil være færre offentligt ansatte, når man vil have nulvækst. Der vil ske en langsom udtynding i antallet af offentligt ansatte, fordi der bliver færre penge til de samme ydelser, forklarer Bo Sandemann Rasmussen.

I dag er der cirka 829.000 offentligt ansatte i Danmark. Følger man »Danmark i arbejde«, vil der i 2020 være 857.000, mens der ifølge Finansministeriets beregninger vil være 809.000 ansatte, hvis man indfører nulvækst.

- For borgerne vil det føles som meget kraftige forringelser af standarderne, hvis man gennemfører nulvækst, siger Nina Smith til Information.

Læs mere: Løkke: Det offentlige må ikke vokse mere

- Når det så er sagt, tror jeg, at den offentlige sektor kan omstruktureres og komme til at fungere bedre, så der er et produktivitetspotentiale. Det er bare ikke så let at finde. Vi kan håbe på, at produktivitetskommissionen vil komme med bud på, hvordan vi kan organisere den offentlige sektor bedre, siger hun.

Venstre har tidligere agiteret for en vækst i det offentlige på 0,8 procent årligt, men det er ikke længere det, som Danmark har brug for, erklærede Lars Løkke Rasmussen på weekendens landsmøde.

- Det er vigtigere at sikre danske arbejdspladser ved at sætte skatterne ned end at garantere, at verdens største offentlige sektor bliver endnu større, sagde den tidligere statsminister.

Læs mere: Løkke kritiseres for at gemme sig

Kommentarer

Selvfølgelig ...

... skal S SF R gøre det til en "velfærdsmassakre".

De omtalte 48.000 er ca. 5% af arbejdsstyrken i det offentlige - der skal reduceres over 8 år.

Gad vide om ikke det kan ske ved naturlig afgang, uden der overhovedet er nogen af "de stakkels offentlige ansatte", der lider nød.

Danmark og danskerne skal de være glade, hvis landet overhovedet overlever så længe, uden betydelige ændringer i levevilkårene.

Endvidere er vilkårene da værre for ansatte i det private erhvervsliv.

De har kun to år på A-kasse, før de smides ud af det såkaldte velfærdssamfund af Corydon og Vestager og må sejle deres egen sø, uden nogen former for indtægter.

Men, det er selvfølgelig uden betydning for rigtige S SF R politikere - det er jo kun ydere til velfærdssamfundet det går ud over !!!

Venstres kontroliver er årsagen til størrelsen

Se på Jobecenter systemet idag. Det offentlige jobcentersystem skulle hjælpe fol i arbejde. Claus Hjort ville det anderledes! Et jobcenter skal bemandes med de dårligste medarbejder og disse skal udelukkende kontrollere om de arbejdssøgende nu også står til rådighed for arbejdsmarkedet. Den rigtige Venstre løsning hvis man ønskede at folk skulle hjælpes i arbejde, ville være at anvende vikarvirksomheder til denne opgave. Men det var dengang ikke Venstres formål. Nej det var kontrol med et alt for dårligt og alt for stort offentligt jobcentersystem

Regning i Løkkeland.

Efter 10 onde år med V.C.0 er det hver 10 som forlader skolen uden at kunne læse - skrive og regne.
Det ser så ud til at Venstre siger kan vi få det tal sat ned til hver 5 er det stort fremskridt.
Hvordan skal det så ske: jo jo lærerne skal bare møde uforberedt op, og resten skal ud som løntrykkere, de allersidste tager fanden.
Løkke siger ikke at han har haft en traumatisk skolegang men regnetimerne uha uha, Nu har Anders Fogh lige lært os at 2+2 = 8 og det kan belånes.

Hvis Anders ikke havde så travlt med at lave krig ude i den store verden ville han udgive en ny økonomisk lærebog.
Lad ikke regnelæren blive censor på den hvis den kommer.

Start med at ændre loven...

Start med at ændre loven således at de ansatte i Staten og Det Offentlige skal lave mindre papirarbejde og dokumentation. Lad være med at detailstyre hvordan folkene i det yderste led skal udføre deres arbejde, men hav tiltro til at de kan finde ud af at passe deres arbejde på tilfredsstillende vis. Følg op på det med jævne mellemrum, og udskift de folk, der ikke kan finde ud af hvem der ikke performer tilfredsstillende. Når det er på plads, så kan man reducere antallet af administratorer, uden at det burde påvirke servicen som folk oplever i nævneværdig grad. Men det kræver at der bliver lavet om på nogen krav til papirarbejdet.

Glædelige udsigter

I mine ører er det stærkt glædelige udsigter hvis der kommer ca. 48.000 færre offentlige ansatte.

Lars Løkkes plan, betyder af der kommer til at arbejde færre i den del af samfundet der koster penge.

Helle Thornings plan, som vi følger lige her og nu, har allerede betyder massefyringer i den del af samfundet der tjener penge - og virksomhedsflugt over hals og hoved til udlandet.

Så hvad er bedst for landet? Færre ansatte i den del af samfundet der koster penge, eller færre ansatte i den del af samfundet der tjener penge?

Jatak

Det må vist være det, man kalder et partsindlæg. Uden Løkkes plan, så får vi MASSEFYRINGER i den private sektor. Vi kan i disse minutter iagttage, hvordan "den danske model" er ved at tage livet af SAS.

Meget lidt overraskende er det det danske kabinepersonale, der ikke vil lege med i den reviderede overenskomst.

Uden Løkkes plan vil de private erhvervsliv alligevel ikke være i stand til at finansiere lønnen til de 857.000 offentlige ansatte i 2020.

Så hvad er formålet med Informations indlæg?

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at deltage i debatten.

Tophistorier Gå til forsiden