Værnepligten og de operative kapaciteter.

Vi kan være glade for, at værnepligten bestod. Dermed har vi også i fremtiden sikret forsvaret en folkelig forankring, samt sikret at de operative kapaciteter fortsat består.

Marie Krarup (DF) Foto: Steen Brogaard/Folketinget

Det lykkedes til Dansk Folkepartis store glæde at bevare værnepligten som princip og at få den garanteret frem til 2020 i det netop indgåede forsvarsforlig. Og det lykkedes at bevare det reelle indhold i værnepligten ved at stå fast på, at antallet af værnepligtige skulle være på et robust niveau.

Det er en stor sejr, at værnepligten består som princip, fordi regeringen ønskede værnepligten suspenderet. Det står der i regeringsgrundlaget, - og det er en værdipolitisk mærkesag for regeringspartierne. Men det lykkedes altså ikke.

Det er også en stor sejr, at det lykkedes at fastholde værnepligten på et højt niveau, - helt nøjagtigt 4200 per år. Regeringen ønskede som bekendt 0 værnepligtige. Det betyder meget for især hæren, at der er en stadig strøm af værnepligtige, som man kan rekruttere til reaktionsstyrkerne, der er dem, der kæmper i Afghanistan. Hærens antal af værnepligtige er kun blevet reduceret fra 3300 til 3000 med det nye forlig.

Vi sender ikke værnepligtige i krig i dag. Værnepligtsuddannelsen på 4 måneder er helt utilstrækkelig for en kampsoldat. For at komme til Afghanistan skal man melde sig til Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse efter værnepligten og gennemgå i alt mindst et års træning. Så man kan sige, at værnepligten er en lang praktiktid, hvor man finder ud af, om man er god til at være soldat og har lyst til at gå videre med det.

Ca. 25 % af de værnepligtige i hæren vælger at fortsætte i forsvaret med reaktionsstyrkeuddannelsen og en udsendelse til Afghanistan. Med det fortsat høje værnepligtstal kan hæren kæmpe i længerevarende operationer, fordi der er sikret en tilgang af nye folk. Man behøver ikke at sende de samme folk af sted igen og igen, som man ville gøre med en professionel hær. Og vi har jo set, hvor belastende det er at skulle udsendes for ofte.

Derfor er antallet af værnepligtige i hæren afgørende for dens udholdenhed. Med det nuværende antal er forsvarets operative kapaciteter altså ikke beskåret, selvom Politikens lederskribent påstår det lørdag den 1. december. Og skulle man få brug for et endnu højere antal værnepligtige er det i det nye forlig blevet indføjet, at Forsvarsministeren – uden at spørge forligspartierne – kan forhøje antallet af værnepligtige.

Systemet med værnepligt virker godt og har i mange år sikret os et kvalitetsforsvar med en alsidig social sammensætning. Vi har ikke en ”krigerkaste” og vi ser ikke forsvaret som en ”stat i staten” med folk med andre normer end os andre. Vi har et forsvar med en bred folkelige forankring og en stor opbakning i befolkningen. Ordningen er bestemt ikke forældet og irrationel, som Professor fra Center for Militære Studier Mikkel Vedby Rasmussen sagde i sine kommentarer til det nye forlig.

Forsvarschefen sagde det meget klogere:” værnepligten har tjent os godt i mange år.”

Ja, det er et system, der virker. Hvorfor skulle man dog afskaffe et system, der virker godt, når det ikke er alarmerende dyrt og det samtidig har en positiv indvirkning på det civile Danmark og de unge mennesker, der prøver turen? Også for dem, der ikke kommer ind, har værnepligten betydning, – for alle unge mænd skal i dag forholde sig til forsvaret af Danmark, når de fylder 18 år. Det er godt at tvinges til at tænke i retning af: ”hvad kan jeg yde for mit land?”, i stedet for, som det oftest er tilfældet i retning af: ”hvad har jeg ret til?”

Vi kan være glade for, at værnepligten bestod. Dermed har vi også i fremtiden sikret forsvaret en folkelig forankring, samt sikret at hærens operative kapaciteter består.