Valget i 2011 blev historisk kostbart

Sidste folketingsvalg slog alle rekorder. Men store valgbudgetter er ikke nødvendigvis lig mange stemmer. Spørg bare SF, der skruede mærkbart op for kampagnebudgettet ved valget.

Arkivfoto. Foto: CLAUS FISKER

Helle Thorning-Schmidts (S) valgsejr kom ikke på en billig baggrund, men på en dyr. Valgkampen 2011, hvor Thorning-Schmidt væltede Venstres statsminister, Lars Løkke Rasmussen, er den klart dyreste til dato. Det fremgår af partiernes regnskaber, der offentliggøres på Folketingets hjemmeside i januar, men som de fleste partier har udleveret til Berlingske.

De politiske partier brugte ca. 108,5 mio. kr. på at føre valgkamp i 2011 - vel at mærke uden Liberal Alliance og Dansk Folkepartis udgifter, som Berlingske ikke er i besiddelse af. I 2007 brugte partierne blot 78,7 mio. kr. på folketingsvalget. Det giver en stigning på hele 38 procent fra 2007 til 2011.

»Det er ubetinget den dyreste valgkamp nogensinde ud fra regnskaberne. Til det beløb skal man tilmed lægge de enkelte folketingskandidaters udgifter på egne kampagner samt de lokale partiforeningers forbrug,« siger valgforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

De ca. 1.000 folketingskandidater bruger gerne et sted mellem 50.000 og 100.000 kr. pr. kandidat. Partiernes samlede valgregning løber op i 2-300 mio. kr., vurderer Buch.

Dyr valgsejr

Især rød blok skruede op for valgbudgetterne fra 2007 til 2011. Socialdemokraterne brugte i 2007 11,1 mio. kr. mod 23,2 mio. kr. i 2011. SF brugte i 2007 8,3 mio. kr. mod hele 18,5 mio. kr. i 2011 ved et valg, hvor SF nok erobrede regeringskontorerne fra de borgerlige, men gik tilbage fra 13 til 9,2 procent af stemmerne.

Det gode folketingsvalg i 2007 lagt sammen med medlemsfremgang med dertilhørende større kontingentindtægter og opsparing skabte rum til en offensiv 2011-valgkamp, forklarer SFs sekretariatsleder, Jens Andersen.

Men valget var også ekstra vigtigt:

»Alle folketingsvalg er vigtige, men der var da en fornemmelse af, at vi kunne vinde her, og derfor blev alle sejl også sat ind,« siger Jens Andersen.

Men SF fik ikke et bedre valg end i 2007, men et dårligere, hvis man alene anskuer det på antallet af mandater.

»Det er det klart dyreste valg for SF til dato. Især medlemsfremgangen betød, at vi kunne lave mere kampagne i 2011 end 2007, og det var et plus. Men kigger du på valgresultatet, kunne du sige, at det er en dårlig investering. Men man kan jo ikke vide, hvad valgresultatet havde været, hvis vi havde ført en mindre kampagne med et beløb svarende til 2007,« siger Jens Andersen og tilføjer, at man ikke vil se en lineær udvikling i SFs valgbudget fremover.

Venstre brugte stort set det samme i 2007 og 2011 - omkring 30 mio. kr.

»Vi brugte de penge, vi havde til valgkampen. Vi kom ud med et underskud for 2011 på ca. 2,5 mio. kr. Vi brugte hver en øre, vi havde helt til det sidste i håbet om at vinde valget. Det var lige akkurat ikke tilstrækkeligt,« siger Venstres partisekretær, Claus Søgaard-Richter.

Ingen direkte sammenhæng

Valgforsker Christian Elmelund-Præstekær fra Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet mener ikke, at penge alene er lig med stemmer.­

»Valget her er jo et godt bevis på det. Man kan godt lave en god og dyr kampagne og alligevel tabe stemmer. Men penge betyder noget, selvfølgelig,« siger han.

Han forventer, at fremtidens folketingsvalg vil slå rekorden igen.

»Det er dyrt med interaktive hjemmesider, at køre rundt i en bus og lave professionel reklamemateriale. Der er ingen grund til at tro, at det bliver billigere,« siger han.

Folketingsvalget 2011 bød samtidig på kraftigt øgede private bidrag. Bidrag til valgkampen fra fagforeninger, virksomheder, privatpersoner mv. steg med 68 procent fra 2007 til 2011.

Ifølge regnskaberne for 2011 gav private bidragydere ca. 60 mio. kr. til blå blok mod ca. 21 mio. kr. til rød blok. Samlet steg de private bidrag fra ca. 50 mio. kr. til 82 mio. kr.