Velfærdsturisme? Bedøm selv - her er tallene

Nyt notat fra Beskæftigelsesministeriet dokumenterer, at østeuropæiske arbejdere ikke trækker mere på sociale ydelser end danskerne.

En gruppe rumænere har bosat sig på en nedlagt industrigrund i Frankfurt, Tyskland. Siden 1. januar har rumænere og bulgarere frit kunnet flytte til resten af EU for at søge arbejde. Foto: ANDREAS ARNOLD

Debatten om omfanget af østeuropæiske arbejdere, der trækker på Danmarks sociale ydelser – såkaldt velfærdsturisme – har fundet sted med løsrevne tal og mangel på et samlet overblik. Som led i igangværende forhandlinger om en ny europapolitisk aftale – der sætter rammerne for Folketingets fremtidige EU-politik – har Beskæftigelsesministeriet lavet en oversigt over, hvor mange udenlandske EU-borgere, der trækker på de sociale ydelser sammenlignet med danskerne.

Set i lyset af debatten om velfærdsturisme i Danmark er tallene ikke med til at understøtte billedet af, at østeuropæerne udgør et pres på de sociale ydelser. Oversigten er dog ufuldstændig, da den kun opgør de sociale ydelser, der er forbundet med arbejdsmarkedet. Berlingske er kommet i besiddelse af opgørelsen, og her følger de vigtigste tal: 

Tabel 1. Tabellen viser antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere med EU/EØS statsborgerskab, fordelt på herboende og pendlere uden dansk adresse samt antallet af EU/EØS-statsborgere i aldersgruppen 16-66 år bosiddende i Danmark sidst på året - samt antallet for Danmark i alt. EU10 referer til de østeuropæiske medlemslande af EU.  

Tabel 3. Tabellen viser udgifterne til dagpenge (mio. kr. 2012 priser). EU10 referer til de østeuropæiske medlemslande af EU.

Tabel 4. Tabellen viser antallet af dagpengemodtagere som andel af arbejdsstyrken. EU10 referer til de østeuropæiske medlemslande af EU.

Tabel 10. Tabellen viser udgifterne til kontanthjælp (mio. kr. 2012 priser). EU10 referer til de østeuropæiske medlemslande af EU.

Tabel 11. Tabellen viser kontanthjælpsmodtagere som andel af befolkningen i aldersgruppen 16-66 år. EU10 referer til de østeuropæiske medlemslande af EU.

Tabel 14. Tabellen viser udgifterne til sygedagpenge (mio. kr. 2012 priser). EU10 referer til de østeuropæiske medlemslande af EU.

Tabel 15. Tabellen viser sygedagpengemodtagere som andel af befolkningen i aldersgruppen 16-66 år (pct.) EU10 referer til de østeuropæiske medlemslande af EU.

SU og børnechecken

I løbet af efteråret er der også kommet tal på, hvad de ændrede regler for børnechecken og SU, som følge af krav fra EU, koster statskassen som følge af flere udbetalinger til ikke-danske EU-borgere i Danmark.

BØRNE OG UNGEYDELSEN

Hvad er reglerne i dag?

Børne- og ungeydelsen er et fast beløb, som forældre får for hvert enkelt barn, indtil barnet fylder 18 år. Beløbet bliver mindre i takt med, at barnet bliver ældre, fra ca. 4.000 pr. kvartal til ca. 300 kr. pr. kvartal. Er du enlig forsørger, er det muligt at få børnetilskud. Det ordinære børnetilskud er på 1.319 kr. i kvartalet (2014) pr. barn.

Hvad er problemet?

I juni 2013 besluttede Skatteministeriet at ændre praksis for udbetaling af børnecheck og børne­tilskud efter en henvendelse fra Kommissionen. Baggrunden var, at Danmark i 2010 indførte et optjeningsprincip om fast bopæl eller beskæftigelse i Danmark i to år inden for ti år for at modtage børnecheck og børnetilskud. Kommissionen mente, at det danske optjeningsprincip var i strid med »sammenlægningsprincippet« i forordningen fra 2004 om den såkaldte koordinering af de sociale sikringsordninger. Danmark droppede optjeningsprincippet med det samme, så EU-borgere i princippet kan få børneydelser fra dag ét i Danmark – penge de er berettiget til, selvom deres børn bor i hjemlandet. Skatteministeriet har oplyst, at opgivelsen af kravet koster 15 mio. kr. årligt. I alt 1.900 EU/EØS-borgere vil kunne få udbetalt børneydelser. Der udbetales børne- og ungeydelse for i alt 14,5 mia. kr. og børnetilskud for i alt 2,5 mia. kr. om året i Danmark.

Hvad kunne være løsningen?

Professor ved Københavns Universitet Peter Nedergaard peger på, at børnechecken kunne indrettes som et skattefradrag. Venstre er tilhænger af idéen. Desuden kritiserer Venstre og ­Enhedslisten regeringen for at ændre praksis på området uden først at rådgive sig med Folketinget. De mener, at regeringen bør tage sagen hele vejen til EU-Domstolen. Skatteministeriet er ved at undersøge, hvordan man kan ændre lovgivningen, så man undgår spekulation i børnepenge.

SU

Hvad er reglerne i dag?

Man er som studerende i Danmark i udgangspunktet berettiget SU i seks år eller hele uddannelsen. Ca. 6.000 kr. om måneden pr. 1. Januar 2014, hvis man er udeboende. I Danmark er kravet, at man skal have boet i Danmark i to af de sidste 10 år for at modtage SU.

Hvad er problemet?

Studerende betegnes i udgangspunktet som ikke-erhvervsaktive og skal ifølge det såkaldte opholdsdirektiv ved studieophold i et andet EU-land selv have penge med til underhold. En EU-dom i februar 2013 fastslog imidlertid, at en hollandsk studerende, der før og efter studiestart på CBS havde erhvervsarbejde i Danmark, havde status som arbejdstager efter EU-retten og ikke kunne nægtes SU. Regeringen vurderer, at dommen vil koste statskassen ca. 200 mio. kr. årligt i SU-stipendier. Endvidere fastslog to EU-domme fra juni og juli i 2013 med Luxembourg og Tyskland, at EU-borgere med studie i et andet EU-land har ret til at tage uddannelsesstøtten med fra ­uddannelseslandet til studier i udlandet. Regeringen vurderer, at dommene giver en merudgift på 38 mio. kr. årligt.

Hvad kunne være løsningen?

Regeringen har vurderet, at de danske SU-regler skal ændres som følge af EU-dommene. To-årsreglen fastholdes, men udvides med nye, supplerende kriterier. Uddannelsesminister Morten Østergaard vil foreslå fem kriterier: skolegang i Danmark, familie-, økonomiske-, arbejdsmæssige eller sociale bånd, der knytter en til Danmark. Folketinget stemmer om ændringerne til februar.