Venstre advarer mod Kinas Arktis-drømme

Kina søger ikke kun til Grønland i jagten på råstoffer. Målet er at få fodfæste i det strategisk vigtige Arktis, mener Venstres Claus Hjort Frederiksen.

Elisabeth A. Haslund og Peter Burhøi (BNB) Elisabeth A. Haslund og Peter Burhøi (BNB)

Det handler ikke blot om dårlige kinesiske lønforhold, når Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen taler for en timeout i sagen om den omstridte grønlandske storskalalov, der åbner døren for billig kinesisk arbejdskraft i de grønlandske miner og derfor er en hjørnesten i det grønlandske råstofeventyr. Det handler om stormagtspolitik, skriver Berlingske.

Venstres Claus Hjort Frederiksen (V) mener, at Kinas mål med minedrift på Grønland især er at sikre sig en unik bastion i Arktis, som kineserne har arbejdet på i flere år. Minedriften er midlet, ikke målet.

- Der er en langt støre geopolitisk interesse. De kan være interesseret i at få en bastion i det arktiske område. Det er jo det, den politiske kamp går ud på i øjeblikket, siger Claus Hjort Frederiksen.

Han mener, at kineserne både har økonomien og tålmodigheden til at sikre sig indflydelse i polarområdet.

- Det arktiske område er i de senere år kommet langt mere i politisk fokus, og man diskuterer den strategiske betydning af Arktis. Jeg er meget bekymret ved tanken om, at man giver kineserne adgang til Grønland. Udover at kineserne har mange penge, opererer de med langsigtede perspektiver. De opererer ikke med perspektiver som erhvervslivet i Europa og USA. Det skal ikke give afkast i løbet af de kommende år. For dem er 100 år jo ingenting. Og hvis de ser strategiske interesser i at opbygge nogle bastioner i Grønland, så er penge eller krav til afkast ikke nogen hindring, siger Claus Hjort Frederiksen.

Mener du, at vi kan komme i konflikt med nogle af vores allierede på den her sag?

- Nu har jeg ikke hørt, hvordan amerikanerne og canadierne reagerer på det her. Men jeg kan da forestille mig, at de ser med nogen bekymring på, hvad der foregår her med perspektivet om at få mange tusinde kinesere tæt på deres grænser.

Socialdemokraternes grønlandsordfører, Flemming Møller Mortensen (S), undrer sig over Venstres aktuelle skepsis, der ikke blev luftet, da partiet sad i regering og håndterede spørgsmål om Grønland. Ifølge ham er det nødvendigt at respektere selvstyreloven, og S har fuld tillid til de beslutninger, der bliver truffet i Grønland.

- Og så er det vigtigt at hæfte sig ved, at alle er enige om, at det strategiske og det sikkerhedspolitiske er et anliggende for Rigsfællesskabet. Her har man indledt et meget tæt samarbejde, siger ordføreren.

Ifølge flere fagfolk er der ingen tvivl om, at Kinas interesse for Grønland dækker over langt mere end enkeltstående investeringer, omend de er i milliardklassen. En tilstedeværelse i Grønland – og et samarbejde med Grønland og Danmark – kan være vejen til indflydelse i hele det arktiske område, som Kina brændende ønsker. Det handler om adgang til naturressourcer, men også om adgang til internationale transportruter i området, som er afgørende for en eksportnation som Kina, forklarer professor Xing Li fra Institut for Kultur og Globale Studier ved Aalborg Universitet.

- Gode relationer med Grønland og Danmark kan være nyttige og strategisk vigtige for Kina, siger han og understreger, at Danmark ikke er eneste kort på hånden for Kina, der også plejer forbindelser med eksempelvis Island, hvor de har bygget en af verdens største ambassader.

Kristian Søby Kristensen, der blandt andet forsker i arktisk sikkerhedspolitik ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet, er enig.

- Når det handler om et potentielt så vigtigt område, så er stormagter interesserede, ikke kun for at tjene penge, men også for at have indflydelse på den politiske udvikling i området, siger han.

Aktuelt verserer der en politisk konflikt om Arktisk Råd og adgangen til at få observatørstatus. Det har Kina anmodet om, men blandt andre Canada er imod.

- Der er en forventning om, at efterhånden som regionen bliver vigtigere, vil Arktisk Råd også blive vigtigere, derfor forsøger ikke-arktiske lande at få foden indenfor, ikke for at blive stemmeberettigede, men for at følge dagsordenen, få informationer og tidligt være i stand til at påvirke beslutninger, siger Kristian Søby Kristensen.

Efterretningstjenesterne herhjemme er tydeligvis optagede af den storpolitiske kamp om Grønland og Arktis. PET-chef Jakob Scharf sagde i efteråret til Berlingske, at fremmede magters spionage i Danmark især kredser om interessen for det arktiske område. Og i den seneste risikovurdering understreger Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), at stormagters interesse for Grønlands råstoffer og adgangen til Arktis vil intensiveres de næste år.

Den aktuelle situation kræver opmærksomhed, men ikke overbekymring, vurderer professor Xing Li fra Aalborg Universitet.

- Danske politikere bør på den ene side være meget bevidste om Kinas interesse og forstå de kinesiske rationaler, men på den anden side bør de ikke dæmonisere Kina. De bør sende en klar melding til Kina om, at hvis de vil interagere med Grønland, så er det nødvendigt med gennemsigtighed og visse standarder, siger han.

Folketinget skal inden længe tage stilling til en særlov, der gør det muligt at realisere den grønlandske storskalalov under den danske udlændingelov. Samtidig er der den i kommende tid indkaldt til en stribe samråd i Folketinget – og i en forespørgselsdebat i februar vil Venstre desuden bede statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) redegøre for blandt andet regeringens holdning til »de fremtidige grønlandske mineaktiviteter«.

Venstre advarer mod Kinas Arktis-drømme

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at deltage i debatten.

Tophistorier Gå til forsiden