Venstre kræver nyt EU-kompromis

Venstre ønsker en ny europapolitisk aftale med regeringen, der bringer Danmark helt ind i kernen af EU-samarbejdet. Både de Konservative og DF mener, at Venstre går for vidt.

Carl Emil Arnfred og Chris Kjær Jessen Carl Emil Arnfred og Chris Kjær Jessen

Efter flere ugers intern uro om Venstres EU-politik trækker partiet nu EU-sokkerne op om anklerne og lægger en plan på bordet, der skal styrke Den Europæiske Union og bringe Danmark endnu tættere på unionens kerne, skriver Berlingske.

I en kronik i onsdagens avis foreslår EU-ordfører Lykke Friis og medlemmer af Folketingets Europaudvalg Eva Kjer Hansen og Jakob Ellemann-Jensen, at regeringen og oppositionen indgår en ny europapolitisk aftale, der klart definerer Danmarks EU-position, mens debatten raser om et Europa i flere hastigheder. Venstres EU-top på Christiansborg støtter helt konkret forslagene om, at eurozonen får sit eget budget, at EU-landene bliver enige om en bankunion, og at Europa-Parlamentet får mere magt.

- Vi er villige til at tage en diskussion af EUs demokratiske legitimitet. Vi sender det klare signal, at hvis man giver Kommissionen mere magt, så skal den demokratiske kontrol også følge med, siger EU-ordfører Lykke Friis (V).

Planen vækker opsigt, idet Venstre for kun tre uger siden endte i et internt slagsmål om partiets EU-linje, da partiets gruppeformand i EU-Parlamentet, Jens Rohde, i en kronik i Berlingske argumenterede for behovet for omfattende EU-traktatændringer. Kronikken var så uspiselig for Venstre-toppen, at den planlagte kåring af Rohde som Venstres spidskandidat ved Europa-Parlamentet i 2014 blev aflyst på partiets landsmøde.

Enkelte af elementerne i Rohdes kronik går imidlertid igen i dagens kronik fra Venstre-folkene på Christiansborg. Overordnet set argumenterer skribenterne for, at Danmark skal placere sig i slipstrømmen på de EU-integrations­søgende kernelande, Tyskland og Frankrig, og afvise en mere perifer placering, som Storbritannien har kurs mod.

- I vores optik kræver en endegyldig stabilisering, at EU-landene nu går skridtet videre og bliver enige om en bankunion og gerne også et tættere finanspolitisk samarbejde, skriver de og fortsætter:

- Da kriseramte eurolande kan have brug for en hjælpende hånd, kan vi også se logikken i et særligt eurozonebudget, som landene kan trække på, hvis de gennemfører de nødvendige reformer.

Hvis Danmark skal være et EU-kerneland, kræver det et opgør med Danmarks euro­forbehold. Et forbehold, som Venstre ifølge Lykke Friis fortsat vil af med, men det skal først ske, »når byggestøvet har lagt sig« i Bruxelles efter 2014, siger hun.

Jens Rohde ønsker ikke at kommentere indholdet af kronikken, men er glad for, at Venstres EU-politikere i Folketinget deltager i debatten om EUs fremtid.

- Jeg ser det som et indlæg i en debat, som er vigtig at tage forfra. Der er ingen, der sidder med de vises sten. Vi ved, at vi står ved en korsvej i Europa. Nu skal vi bare beslutte os for, hvad vi vil, siger Jens Rohde.

Både de Konservative og Dansk Folkeparti mener, at Venstre går for langt i bestræbelserne på at styrke unionen.

K-formand Lars Barfoed er enig i, at Danmark har en interesse i at deltage i en europæisk bankunion, men mener ikke, at der er behov for et endnu tættere finanspolitisk samarbejde eller mere indflydelse til de europæiske parlamentarikere:

- Jeg mener ikke, der er behov for at øge Europa-Parlamentets magt. Det har i dag vidtgående beføjelser. Der er mere behov for at styrke de nationale parlamenter, siger han.

Dansk Folkepartis medlem af Europa-Parlamentet, Morten Messerschmidt, undrer sig over det interne palaver i Venstre efter Jens Rohdes kronik, når han sammenligner pointerne i de to kronikker.

- Det er meget vanskeligt at se den store forskel på den kronik, Jens Rohde skrev, og så denne kronik. Tendensen er den samme, og går i retning af et mere føderalt EU, siger han.

Forslaget om en ny europapolitisk aftale falder i god jord hos Socialdemokraterne.

- Vi diskuterer gerne de danske EU-prioriteter, men den skal tages med hele Folketinget. Man vil formentlig ende i en situation som med det nationale kompromis, hvor det var de traditionelle ja-partier, som gik med, siger EU-ordfører Jens Joel (S) til Berlingske.

Venstre kræver nyt EU-kompromis